Samskabelsesråd til foreningerne: Sig kritikken højt, men lær det kommunale system at kende

Samskabelse er hot. Begrebet debatteres livligt i det politiske system, og tankegangen bag implementeres i kommuner landet over.  

Samskabelsesdagsordenens popularitet åbner døre og skaber nye muligheder for civilsamfundets organisationer, men den skaber også et dilemma. For når der skal samskabes mellem kommune og civilsamfund, ændres de frivilliges organisationers rolle, viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet.

“Historisk set har civilsamfundets rolle i Norden været at optræde som en kritisk vagthund med mandat til at bide den hånd, der fodrer dem, men samskabelsedagsordenen bringer de frivillige meget tættere på det politiske system end tidligere,” fortæller ph.d. i sociologi og medforfatter til forskningsprojektet Ane Grubb.

Forskningsprojektet har i tre år studeret samarbejdet mellem Aalborg Kommune og civilsamfundet gennem interviews, observationer og et omfattende etnografisk feltarbejde. Forskningen viser, at civilsamfundsorganisationerne risikerer at komme i klemme, når der samskabes. 

“Samskabelse kan placere de frivillige organisation i en lidt mærkelig situation, for på den ene side er de afhængige af de kommunale ressourcer, men på den anden side er de også delvist afhængige af, at de kommunale aktører gider at lege med dem,” siger Ane Grubb.

Ambivalens mindsker villigheden til at kritisere
Ønsket om fortsat adgang til kommunale ressourcer kan betyde, at civilsamfundets villighed til at kritisere kommunen mindskes, fortæller Ane Grubb.

Hun er i sin forskning stødt på civilsamfundsorganisationer, som er kritiske på landsniveau, men på det konkrete, operationelle samarbejdsniveau lod kritikken blive i lobbyen. 

“De gik ind til samskabelsesmøderne med en tilgang, der handlede mere om at se, hvad kommunen havde brug for hjælp til. Spørgsmålet er bare, om det er den bedste måde at gøre det på,” siger hun og svarer selv på sit spørgsmål:

“På baggrund af vores forskning tror jeg, at det vil være gavnligt at lukke døren op og turde at kritisere. Rigtig gode venner tør sige hinanden imod.” 

Sæt jer ind i kommunens muligheder og begrænsninger
Hvis civilsamfundet for alvor skal blive rigtige venner med kommunen, så kræver det, at de frivillige også sætter sig ind i kommunens muligheder.

Det kan nemlig også være utaknemmeligt at være en del af de kommunale serviceorganisationer, der deltager i samskabelse, fortæller Ane Grubb.

De kommunale serviceorganisationer vil på den ene side gerne indgå i samskabelse, men de har på den anden side ikke mandat til at ændre de politikker og ydelser, som de frivillige kritiserer eller kommer med konstruktive forslag til.

Det betyder, at de frivilliges kritik ofte falder for døve øren. Kommunen kan nemlig ikke respondere, når kritikken leveres ind i administrationen i stedet for gennem det demokratiske system. 

En af grundidéerne med samskabelse er, at de frivilliges kritik skal skabe fornyelse i den offentlige sektor. Det sker imidlertid sjældent, men det skyldes ikke ond vilje. 

De kommunale handlerum er nemlig begrænsede af demokratiske beslutninger, der ikke kan omgøres gennem samskabelse, som Ane Grubb og hendes medforfatter Morten Frederiksen skriver i rapporten bag forskningsprojektet. 

Det kan skabe frustration hos begge parter, forklarer Ane Grubb. For selv om både kommunen og civilsamfundet bakker op om samskabelsesdagsordenen, så er der nogle konkrete juridiske og politiske krav, som kommunen skal leve op til.

Det skal civilsamfundet være opmærksom på, når de retter deres kritik mod kommunen, anbefaler Ane Grubb. For jo bedre de to parter forstår hinandens vilkår, jo bedre kan de samskabe.

“Frivillige er drevet af at ville gøre en forskel, af amatørisme og fri vilje. Det har den skyggeside, at dét de frivillige ikke synes om, ikke bliver gjort. Kommunen har en anden forpligtelse til at skabe værdi. Den forskel skal begge parter være opmærksomme på og blive bedre til at forventningsafstemme omkring,” siger Ane Grubb. 

Behov for et neutralt mødested
For at undgå fordomme og misforståelser mellem parterne foreslår Ane Grubb, at der etableres et neutralt mødested.

Her skal civilsamfundets frivillige og kommunen kunne udveksle idéer og diskutere samskabelse åbent og ærligt, uden at civilsamfundsorganisationerne risikerer at blive fravalgt på baggrund af eventuel kritik.  

Samtidig kan civilsfamfundsorganisationerne få et bedre indblik i kommunen, for det er der ikke mange, der har, forklarer Ane Grubb.

“Der er et stort behov for, at man har et sted, hvor kommunen og civilsamfundet kan mødes og lære hinanden at kende som sektor. Det kan nedbryde fordomme på begge sider og give mulighed for at dele viden,” siger hun og uddyber:

“Samskabelse bringer de frivillige så tæt på det politiske maskinrum, at de nogle gange føler, at de er nødt til at indordne sig og være konsensussøgende, fordi de bliver afhængige af anerkendelse og ressourcer fra det offentlige.”

Ane Grubb konkluderer: 

“Derfor skal der være mulighed for, at kommunen kan møde nogle frivillige, som ikke allerede er udpeget af kommunen, fordi de virker mindst kritiske eller mest tilbøjelige til at løse de problemer, som kommunen har udpeget.”