Seks visioner for fremtidens Folkemøde

Folkemødet vil i anledningen af sit 10-årsjubilæum sætte fokus på den demokratiske samtale, og alle de aktører, Civilsamfundets Videnscenter har talt med, er enige om, at tiltaget falder på et tørt sted. 

For Folkemødet, der i sin levetid er vokset fra 250 events til 3.000 events, er blevet for meget et udstillingsvindue og for lidt reel dialog. Samtidig skyder en række mindre folkemøder op rundt om i landet, der lukrerer på det velafprøvede koncept, men som samtidig er billigere og mere i øjenhøjde med sine brugere, lyder kritikken. 

Kritikerne roser derfor også Foreningen Folkemødet for at sætte ønsket om mere mangfoldighed og demokratisk dialog på dagsordenen med et nyt inspirationskatalog. Men hvad ville de selv gøre, hvis de helt selv kunne bestemme? 

Vi har spurgt en lang række organisationer, eksperter og ildsjæle. Mange har blandt andet grundet travlhed takket nej til at bidrage, men nedenfor kan du læse seks konkrete bud på, hvordan man kan sikre mere publikumsinddragelse og demokratisk samtale. 

Læs også Civilsamfundets Videnscenters guide "Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret".

Stop Spild af Mad: Stil krav om 30 procent publikumsinddragelse
Rundt om i Danmark bliver konceptet om folkemøder kopieret. Madens Folkemøde, Kulturens Folkemøde, Ungdommens Folkemøde er alle eksempler på afstikkere af det velafprøvede koncept fra Bornholm. Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild af Mad har deltaget i over 60 Folkemøde-arrangementer de seneste otte år. Hun mener, at Folkemødet står ved en skillevej. Envejskommunikationen er blevet så massiv, at Foreningen Folkemødet ifølge Selina Juul må på banen med egentlige krav og ikke bare venlige henstillinger om at inddrage borgerne: 

"Der er alt for mange events, hvor det er fire jakkesæt, der klapper sig selv og hinanden på ryggen. Det er en rendyrket teaterforestilling, som ikke har meget med demokratisk samtale at gøre. Hvis ikke Folkemødet tør stille krav, tror jeg ikke på, at det forandrer sig. Så mit forslag er, at alle events skal overholde en regel om, at publikum skal involveres aktivt mindst 30 procent af den tid, eventet varer. Hvis ikke Folkemødet tør stille krav, tror jeg, at det mister sin appel. Dem, som normalt tager på Folkemødet, opsøger de mindre folkemøder, hvor snakken er mere i øjenhøjde, og hvor man bedre har råd til at være med."

Læs Selina Juuls guide fra 2018 til Folkemødet her.

Sager der Samler: Folkemødet tilbage til folket
Indsatsen og omkostningerne ved at få taletid på Folkemødet er så høje, at en professionel meningselite kommer til at dominere. Dem med færre ressourcer kan ganske vist søge om plads på Civiltinget, men pladsen er begrænset, og man skal være i god tid. Det udelukker på forhånd de spontane og højaktuelle indlæg. 

Det vigtige spørgsmål er derfor i første omgang ikke, hvordan debatterne foregår, men hvem der har mulighed for at sætte scenen for en samtale, mener Paul Natorp, medstifter af den demokratiske forening Sager der Samler. Han har to bud på, hvordan "initiativretten" kan vendes om, så scenen kan sættes "nedefra."

1. Lav et open call på væsentlige og aktuelle temaer: 
Reserver tidsrum på de store scener, hvor temaet og debatten ikke er givet på forhånd. I stedet opfordres alle Folkemødets deltagere til at indsende eller aflevere bud på, hvad de kunne tænke sig at tale om. Folkemødet har på forhånd sammensat et panel af borgere, som repræsenterer forskellige aldre, køn og baggrunde. Panelets opgave er at udvælge de mest relevante temaer, som et dygtigt team af moderatorer og organisatorer derefter sætter i spil. Nøglen er, at det kan ske hurtigt. Et tema kan eksempelvis vælges om formiddagen, og om eftermiddagen foregår der en debat, en workshop eller noget andet omkring dette tema med de bidragende borgere i en aktiv rolle.

2. Involver hele Folkemødet i en fælles samtale:
Lad Folkemødet samarbejde med alle deltagende medier (dagblade, tv, radio med mere) og brug torsdag og fredag på at finde ud af, hvilke håb og bekymringer deltagerne på Folkemødet har i forhold til samfundet og deres egen livssituation. På et fælles redaktionsmøde formulerer man nogle temaer, som kan være udgangspunkt for debatter og workshops om lørdagen med en fælles opsamling på en af hovedscenerne. Ved at dykke ned i temaerne kan man involvere både partier, interesseorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner og give borgere – der har givet input til processen – en fremtrædende plads. Det kunne være fantastisk, hvis der på denne måde rent faktisk blev formuleret nogle klare bud på løsninger og politisk handling. 

Mellemfolkeligt Samvirke: Det internationale stjernedrys
Folkemødet er på rekordtid blevet et tilløbsstykke for især den akademiske og politiske elite. Danske medier dækker begivenheden, der har mere end 70.000 deltagere, intensivt. Men Folkemødet mangler et internationalt aftryk og bør sætte andet end bare danske problemstillinger på dagsordenen. Tænk, hvis Folkemødet kunne blive det sted, hvor vi forsøger at finde løsninger på verdens store problemer? 

Det ville Mellemfolkeligt Samvirke arbejde for, hvis det helt selv kunne udforme et event uden at skele til praktik og omkostninger, forklarer kampagnekoordinator Maja Bech Gregersen: 

"Hvis jeg havde frit valg, ville jeg invitere en international kendt klimaperson til hovedscenen. Måske Greta Thunberg, den canadiske aktivist Naomi Klein, Greenpeace Internationals øverste chef, Bunny McDiarmid, og Jennifer Morgan – og en ung, der kæmper i det globale syd og er mere udsat for klimaforandringerne end os. Jeg ville rundt om det arrangement, køre nogle workshops, og så ville jeg i hvert fald udfordre de fysiske rammer, så folk ikke sidder bænket på stolerækker, men tvinges til at deltage mere dynamisk."

Læs gode råd til, hvordan man får involveret publikum i sit event her.

Frirummet: Giv plads til tvivl og eftertanke
Alt for mange debatter på Bornholm er mere præget af interessevaretagelse end af at møde folket og gøre dem klogere. Som stadeholder føler du måske, at du skal please din bestyrelse og direktion, som alle gerne vil høres i en paneldebat.

Men folket kommer til Folkemødet for at blive klogere, få nye perspektiver og opleve magthaverne sænke paraderne lidt. Derfor skal man spørge sig selv, om debatten, man står i spidsen for, virkelig gør folk klogere. Her kan det være en idé at lukke begrebet tvivl ind i samtalen, mener Marlene Borst Hansen. Hun er projektleder i Frirummet, der er et nyt debatinitiativ, som danske friskoler, efterskoler og højskoler står bag. 

"Der er mange skråsikre holdninger rundt om i teltene på Folkemødet. Overvej, hvad der sker, hvis du som arrangør tænker begrebet tvivl ind i din debat? Det kan gøres på flere måder, og det er frit, hvordan du gør det, men lad tvivlen få lidt plads. Det er eksistentielt at tvivle, og alle mennesker tvivler, og hvis vi lader tvivlen få bare lidt plads – også i væsentlige samfundsdiskussioner – så kan det være, at vi taler mere i øjenhøjde. Mere som et folk," siger Marlene Borst Hansen. 

Good Company Cph: Send debattørerne i marken
Hvem siger, at et event alene skal udspille sig foran et publikum i et iltfattigt telt?

Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph er workshop- og faciliteringseksperter. De mener, at arrangører på Folkemødet bør udfordre den klassiske forståelse af, hvordan et debatarrangement med paneldebatter ser ud. Et mere involverende alternativ ville være at sende de kendte debattører ud blandt "folket" og strikke et arrangement sammen, der løber over flere dage: 

Dag 1: Eventet skydes i gang ved at panelets deltagere – politikere, direktører og andre meningsdannere – hver får ti spørgeskemaer i hånden, som de skal ud og finde svar på hos festivaldeltagerne på Folkemødet. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de temaer, som panelet arbejder med og gerne vil videreudvikle, og dogmet er, at paneldeltagerne skal bredt ud på pladsen, så det ikke er deres egne meningsfæller, de interviewer. 

Dag 2: Bruger man på databehandling af skemaerne og præsenterer det visuelt.

Dag 3: Her begynder det egentlige debatevent, hvor man fremlægger resultaterne og starter debatten. Hvad tænker vi om svarene? Hvad overrasker os? Hvad kan vi bruge videre?  

Ovenstående model er interessant, fordi den både involverer publikum og sætter deres indspark og input i centrum af det, der ender med at blive diskussionen. En sidegevinst vil formentlig også være, at de, der er blevet interviewet, vil have en interesse i at møde op og høre svarene, og dermed får emnet mere fokus, bliver levende og mere relevant for mange flere end en traditionel paneldebat, lyder det fra de to stiftere af Good Company Cph.

Extinction Rebellion: Gør ord hellige ved hjælp af stilhed
Forestil dig, at du kommer ind i et rum. Måske er rummet et telt, måske er det i et hus, måske er det et "rum" på en græsplæne udenfor i solen. Inde i midten er der et bord med blomster på. Stole (eller puder) er placeret i cirkler rundt om bordet, så alle vender mod blomsterne og mod hinanden. Folk indfinder sig, og på et tidspunkt indleder en person ved at sige, at man nu sidder sammen i stilhed. 

Med mellemrum vil nogle i rundkredsen rejse sig og sige, hvad der ligger dem på sinde. Det kan eksempelvis være: Det bekymrer mig, at vi spiser dyr. Det er ikke meningen, at udsagnet skal afføde svar fra de andre tilhørere. I stedet er det meningen, at man tager en refleksion. 

Med inspiration fra kvækerne, der er et religiøst fællesskab, kunne det være interessant at mane til eftertænksomhed på årets Folkemøde. Sådan lyder det fra Pelle, som er en del af mediegruppen i Extinction Rebellion Danmark, der normalt er kendt for sin aktivisme: 

"Der kan være en hektisk stemning på Folkemødet, hvor alle gerne vil presse deres budskab igennem, vinde i debatterne og i det politiske kapløb. Derfor kunne det være virkelig skønt at tage stilheden og roen med. Prøve at gøre ordene lidt hellige eller i det mindste tygge lidt på dem, inden vi sluger dem eller spytter dem ud."

Foreningen Folkemødet: Vi reagerer på kritikken
Hos Foreningen Folkemødet har man hørt kritikken fra blandt andet civilsamfundets aktører. Her lyder svaret, at man først og fremmest er blevet bekræftet i, at det er rigtigt at sætte fokus på den demokratiske samtale. 

"Først og fremmest er vi glade for, at de seks udsagn bekræfter os i, at vi er på rette vej, når Foreningen Folkemødet øger vores fokus på det internationale udsyn og den demokratiske samtale de kommende år. Som eksempel på noget, vi allerede har iværksat, startede vi sidste år vores internationale scene og havde FN's Verdensmål som gennemgående tema. Nu udkommer så vores inspirationskatalog samtidig med, at vi sætter fokus på 'den demokratiske samtale' som årets fokus i 2020," skriver foreningen i en mail og uddyber: 

"På Folkemødet har vi over 3.000 events arrangeret af over 1.200 arrangører. Når vi siden sidste Folkemøde har rakt ud til vores arrangører for sammen med dem at skabe et 'event inspirationskatalog' – af arrangører og til arrangører – er det i erkendelse af, at vi ikke kan løfte opgaven med at skabe bedre repræsentation på scenerne, mere internationalt fokus og ikke mindst flere spændende debatformer med fokus på dialog og samtale uden netop arrangørerne."

Her finder du Foreningen Folkemødets spritnye inspirationskatalog med idéer til, hvordan man kan inddrage folket mere på Folkemødet.