Lær af Sind Ungdoms erfaringer med at blive en selvstændig forening

BEST PRACTISE: Sind Ungdom gik fra at være en aktivitet under Landsforeningen Sind til at blive en selvstændig forening. Men de kom ikke dertil uden hjælp. Sind Ungdoms daglige leder, Mette Vestergaard, deler ud af deres erfaringer, der både indeholder sejre og falliterklæringer.  

En satspulje, der er ved at rinde ud, ulønnede koordinatorer med for mange arbejdsopgaver og problemer med at engagere frivillige.

Sådan så scenariet ud for Sind Ungdom. De gik fra at være en aktivitet under Landsforeningen Sind med ovenstående udfordringer til at blive en selvstændig forening med nye udfordringer.

Daglig leder for Sind Ungdom, Mette Vestergaard, åbner her op for, hvilke tanker der var bag Sind Ungdoms tilblivelse som forening, hvordan processen har været, og hvor de står i dag, med masser af drømme men tomme lommer.

Forpligtende og meningsfuldt
"Der måtte gøres noget for at redde klubberne, omorganisere og gøre arbejdet mere bæredygtigt," fortæller Sind Ungdoms daglige leder, Mette Vestergaard.

For at gøre noget, rakte de hånden ud efter hjælp.
Den blev grebet af DeltagerDanmark.

Sammen har de brugt de seneste år på at udvikle Sind Ungdom som forening med metoder fra community organising, hvor de har arbejdet på, hvordan de kan engagere deres frivillige dybere, sikre fastholdelse og realisere større mål med deres arbejde.

I kernen af samarbejdet finder man det frivillige engagement ude i de lokale klubber, relationsopbygning, ansvarsfølelse og medbestemmelse.

"I stedet for, at jeg kommer med en manual, hvor de så kan varetage nogle opgaver, jeg har lavet, så kigger vi nu hellere på, hvilke ressourcer de har, og hvilken klub de har lyst til at skabe," fortæller Mette Vestergaard og fortsætter:

"Det bliver meget sjovere at være frivillig, og der bliver rum til, at man kan udvikle idéer og arrangere aktiviteter. Det bliver meget mere de unikke frivillige, der sætter dagsordenen, frem for at det er opgaveløsning fremsat af en leder eller koordinator".

En af kernelæringspunkterne fra samarbejdet med DeltagerDanmark har været at give de frivillige rum til selv at definere formål, deres arbejdsopgaver og deri også ansvaret til at varetage opgaverne.

Det har været særlig interessant for Mette Vestergaard som daglig leder for Sind Ungdom at basere deres arbejde relationelt, så der tales om værdier og følelser frem for opgaveløsningen i sig selv.

"Det bliver meget mere meningsfuldt for dem, og det bliver også mere forpligtende, så de frivillige får lyst til at blive længere tid, fordi det er dét, de selv har lyst til at lave," siger Mette Vestergaard og fortsætter:

"Det har samlet os som forening, selv om de ude lokalt har meget mere selvbestemmelse. Det synes jeg er vejen frem for en bæredygtig forening, hvor det organisatoriske og værdimæssige hænger godt sammen".

Medgang og modgang
Udviklingen af SIND Ungdom har ikke været lutter lagkage.

"Det har helt klart været nemmere med de nye lokalforeninger, vi skulle starte. Det med at starte noget helt nyt er klart noget andet end at skulle til at omstrukturere", fortæller Mette Vestergaard.

Sind Ungdom havde allerede eksisterende lokale klubber fra deres tid som aktivitet under Landsforeningen Sind, og her blev det straks lidt mere kompliceret med udviklingsarbejdet.

Modsat at starte på en blank side skulle de eksisterende frivillige forholde sig til en ny virkelighed, hvor de i højere grad skulle være med til blandt andet at definere deres egne arbejdsopgaver.

"Det har taget lang tid med de etablerede klubber, og de er der ikke helt endnu. Vi har også mistet frivillige, som ikke havde lyst til fortsat at være engagerede, når det skulle være på en anden måde," fortæller Mette Vestergaard og fortsætter:

"Jeg tror sagtens, det kan lade sig gøre med en omstrukturering, men man skal acceptere, at man kan miste noget i det. De frivillige, vi mistede, havde stemplet ind til noget andet, og pludselig ændrede præmisserne sig, og det passede ikke sammen for dem."

Status quo: Vi står i et finansieringshul
Udviklingen af Sind Ungdom har ikke været noget quickfix, og det er noget, der konstant udfolder sig i deres arbejde. Overordnet set har samarbejdet været givende, og Mette Vestergaard er særligt tilfreds med de lokale klubbers engagement og arbejde.

"Vores klubber har ikke kørt bedre nogensinde før; der er altid op og nedture, men det kører virkelig godt. Vi har virkelig mod og tro på at tage Danmark med storm," siger Mette Vestergaard efterfulgt af et 'men':

"Men der, hvor vi har spillet fallit, og det må jeg sige, uden at det skal være en grædetur, det er, at vi har fokuseret så meget på organisering og de frivillige, at vi simpelthen har lagt for lidt vægt på at gøre sekretariatet bæredygtigt".

Kigger Mette Vestergaard på Sind Ungdom lokalt, klubmæssigt og organisationsmæssigt, konkluderer hun, at det er gået meget bedre, end de havde forventet for to år siden.

Men de har ikke flere penge tilbage.

"Vi står i et finansieringshul, vi har simpelthen ikke flere penge tilbage. Og det er et problem. Selv om det har været det hele værd at opbygge foreningen med nye metoder, så tager det tiden fra noget andet, såsom fundraising", fortæller Mette Vestergaard.

Sind Ungdom står i en usikker position, hvor udsigterne til næste økonomiske støtte først er til at finde i 2019-2020, hvilket de stærkt satser på vil komme fra DUF.

"Hvis vi ikke får nogen penge meget snart, vil konsekvensen blive, at i hvert fald sekretariatet bliver nødt til at lukke og køre på lavt blus, og hvor vi må prøve at få det til at hænge sammen med frivillige kræfter. Det er en usikker fremtid og en alvorlig situation."

Trods sagens alvor er Mette Vestergaard dog fortrøstningsfuld.

"Jeg er fortrøstningsfuld for Sind Ungdom, i særdeleshed, fordi det er verdens bedste sag. Jeg er fortrøstningsfuld, fordi det virkelig er et emne til tiden. Jeg har ikke lyst til at gøre det så personligt, men pengene skal nok komme, om det så er med mig og mine nuværende medarbejdere eller ej."

Forrige artikel Hjem til Alle: Impact-alliancer kan være løsningen på sociale problemer Hjem til Alle: Impact-alliancer kan være løsningen på sociale problemer Næste artikel Socialøkonomisk satsning sender millioner i kommunekassen Socialøkonomisk satsning sender millioner i kommunekassen
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.