Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

En win-win-situation for begge parter. Sådan ser Jesper Mørk på strategiske partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Han har tidligere arbejdet med partnerskaber i Røde Kors. I dag arbejder han med at rådgive om strategiske partnerskaber i konsulentvirksomheden Krydsfeldt, hvor han blandt andet har været med til at udarbejde publikationen 'Værdi fra dag 1 i partnerskaber – en indsamling af erfaringer fra krydsfeltet mellem civilsamfund og erhvervsliv'.

Men selvom partnerskaber ifølge Jesper Mørk kan skabe stor værdi for både civilsamfundsorganisationer og virksomheder, ender alt for mange partnerskaber med at være spild af tid for begge parter. Det sker blandt andet, fordi parterne ikke har fået skabt de rette rammer om samarbejdet, eller fordi virksomheden og civilsamfundsorganisationen simpelthen ikke er det rette match for hinanden.

For at stoppe det tidsspilde giver Jesper Mørk her gode råd til, hvordan man skyder et strategisk partnerskab godt i gang med et pilotprojekt og fælles fodslag. Men først uddyber han, hvad virksomheder og civilsamfundsorganisationer ifølge ham kan vinde ved at indgå i velfungerende partnerskaber med hinanden.

Der er meget at vinde for begge parter
Ifølge Jesper Mørk kan strategiske partnerskaber med virksomheder give civilsamfundsorganisationer inspiration til at arbejde på nye måder, udbrede deres mission og fortalerarbejde og skaffe finansiering til projekter.

“For mange organisationer gælder, at en stor del af deres midler kommer fra statslig støtte, og det er jo ikke en bæredygtig situation, for de midler kan blive taget væk fra den ene dag til den anden. Der kan strategiske partnerskaber med virksomheder være en løsning i forhold til at skaffe mere bæredygtig finansiering,” siger Jesper Mørk.

Omvendt kan partnerskaber med civilsamfundsorganisationer ifølge Jesper Mørk være med til at brande virksomhederne, skabe medarbejderstolthed og samtidig være kilde til inspiration og innovation for virksomhederne i deres bæredygtige omstillingsarbejde:

“Hvis man som virksomhed overvejer, hvordan man kan begrænse sit CO2-udslip eller overvejer, hvordan man kan gøre mere for lokalmiljøet dér, hvor man har sin produktion ude i verden, så kan det være svært som enlig CSR-medarbejder at finde ud af, hvordan man skal gribe opgaven an. Hvor skal man sætte barren? Hvad er en stor eller lille CO2-reduktion? Men lige præcis det, er der civilsamfundsorganisationer, som har nogle gode bud på. Så det kan være en rigtig god kilde til inspiration at have de her kritiske venner på den anden side af bordet,” siger Jesper Mørk.

Støder ofte på udfordringer i praksis
Civilsamfundet og erhvervslivet kommer fra meget forskellige steder og har meget forskellige måder at arbejde på. Selvom idéen om et strategisk partnerskab kan være god i teorien, oplever begge parter derfor ofte, at de støder på udfordringer i praksis, fortæller Jesper Mørk.

“Du har to meget forskellige aktører, som skal prøve at finde en form for modus operandi, og det er ikke så nemt, for logikkerne er forskellige,” siger han: 

“Partnerskabet er ofte et add on til det, virksomheden og civilsamfundsorganisationen ellers laver. Hvis virksomheden primært ser det som branding, og civilsamfundsorganisationen primært ser det som fundraising, så bliver det nemt til en slags appendiks, som ikke går direkte ned i kernen på hverken organisationen eller virksomheden, og derfor får partnerskabet ikke den prioritering, som det kræver,” siger Jesper Mørk.

Ifølge ham er det derfor vigtigt, at både virksomheden og civilsamfundsorganisationen gør sig klart, at et strategisk partnerskab kræver, at man afsætter tiden og ressourcerne til at engagere sig.

“Som i alle andre relationer så er partnerskaber svære, fordi de handler om forventningsafstemning og tillidsopbygning. Og det tager tid. Det tager simpelthen tid at lære hinanden at kende og få den tro på hinanden, som gør, at man virkelig kan arbejde sammen og tør at melde noget ud sammen,” siger Jesper Mørk.

Idéen med at udgive 'Værdi fra dag 1 i partnerskaber – en indsamling af erfaringer fra krydsfeltet mellem civilsamfund og erhvervsliv' var netop at gøre det lettere for både civilsamfundsorganisationer og virksomheder at opbygge en god relation, som kan danne grundlag for et godt partnerskab. 

“Vi skal ikke skære datingprocessen ned fra 18 måneder til 6 måneder, men hvis vi gør det konstruktivt og rart at lære hinanden at kende, er det en fordel for begge parter, og det indeholder manualen nogle konkrete værktøjer til,” siger Jesper Mørk.

Et af de konkrete værktøjer er, at arbejde med et pilotprojekt, hvor man prøver partnerskabet af i lille skala, før man kaster sig ud i et stort samarbejde. Nedenfor får du Jesper Mørks gode råd til, hvordan man i praksis afprøver et muligt strategisk partnerskab med et pilotprojekt. 

Råd 1: Start med den store vision og skalér ned
Hvis ambitionen er at lave et stort og integreret samarbejde, så er det ifølge Jesper Mørk vigtigt, at man starter med at få den store vision for samarbejdet på plads, så begge parter er enige om, hvad drømmen er.

“Når man har gjort det, skal man tænke: Hvad er den mindst tænkelige version af den store idé? Hvad kan vi gøre i løbet af de næste tre måneder, som kan give os et fingerpeg om, hvorvidt den store værdi også kan skabes i praksis,” siger Jesper Mørk: 

“Lad os tage Røde Kors og ISS som eksempel. De laver en ferielejr sammen og har gjort det i mange år. Hvis man skulle starte et nyt, lignende strategisk samarbejde, og man startede dialogen i dag om at lave en ferielejr midt i sommerferien, så ville man realistisk set kunne afholde den første sommerlejr i sommeren 2020. Det er der mere end et år til, og det er ret lang tid, hvor der ikke rigtig bliver skabt værdi, og hvor man ikke rigtigt finder ud af, om det her kan blive til noget, eller ej. Så hvorfor ikke allerede om to måneder lave en enkelt feriedag som et pilotprojekt? På den måde kan man få en idé om, hvorvidt det her kan blive til noget, og om man kan arbejde sammen,” siger Jesper Mørk.

Råd 2: Lav en skriftlig aftale med milepæle
Når man skyder pilotprojektet i gang, er det en god idé at lave en skriftlig aftale med nogle konkrete milepæle og mål, som man ønsker at opnå:

“Det er meget fornuftigt at lave et lillebitte stykke papir, og så skal man sætte sig selv nogle klare deadlines,” siger Jesper Mørk.

“Hele processen handler om godt håndværk. Når man har sat sig et mål om, at man vil lave et givent pilotprojekt inden for eksempelvis tre måneder, så skal man sørge for at få en klar plan i kalenderen: Hvornår mødes vi, hvad er trinene i det her? Hvem tager fat i hvem? Og hvad skal vi have opnået hvornår?” siger Jesper Mørk.

Råd 3: Ansvaret skal deles nogenlunde lige
Et pilotprojekt kan ifølge Jesper Mørk også give begge parter en idé om, hvor meget den anden part er villig til at engagere sig i projektet.

“Ofte vil man se, at det er civilsamfundsorganisationerne, der skal løbe den hjem. Især i et pilotprojekt. Men jeg synes, det er virksomhedernes mulighed for at vise, at de godt ved, at der er ressourcer forbundet med at lave et pilotprojektet, og at de gerne vil dække nogle af omkostningerne for at få projektet løbet i gang,” siger Jesper Mørk:

“Den diskussion er man nødt til at kunne tage. Det er en god indikator på, om man er på vej ind i et godt samarbejde eller ej, om man kan tale om elefanten i rummet,” siger Jesper Mørk, som mener, at det er en forudsætning for et godt partnerskab, at ansvaret bliver fordelt nogenlunde lige mellem begge parter.

Råd 4: Vær parat til at sige ‘det her dur ikke’
Når pilotprojektet er overstået, er det tid til at mødes og evaluere, om samarbejdet fungerede. Her er det ifølge Jesper Mørk vigtigt, at begge parter tør sige stop, hvis pilotprojektet viser, at samarbejdet ikke spiller.

“Der eksisterer rigtig mange partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer, som ikke skaber den værdi, man håbede på. Det er supertungt for organisationerne, som er pressede på ressourcer. Derfor er det vigtigt at få lukket det, der ikke virker. Hvis ikke parterne for alvor tror på, at det kan blive til noget, så kan de lige så godt komme videre og bruge deres kræfter andre steder,” siger Jesper Mørk:

“Det er jo det svære råd, for ofte vil civilsamfundsorganisationerne være meget interesserede i at gå videre med partnerskabet. Men der vil jeg tillade mig at sige, at de virkelig skal passe på med, hvad de bruger tiden på, for de kan ende med at sidde i to år og snakke med en stor virksomhed, som siger ‘ja’ og ‘måske’ og ‘der må komme noget mere fra jer’, uden at det bliver til noget, og det er virkelig spild af ressourcer. Så man er nødt til at holde sig for god til dårlige processer,” siger Jesper Mørk.

I publikationen 'Værdi fra dag 1 i partnerskaber – en indsamling af erfaringer fra krydsfeltet mellem civilsamfund og erhvervsliv' kan du finde mange flere gode råd og anbefalinger til, hvordan virksomheder og civilsamfundsorganisationer kan indgå strategiske partnerskaber. I manualen kan du blandt andet læse disse tre konkrete aktivitetsforslag og anbefalinger til, hvordan I kan arbejde med et pilotprojekt.

Tre aktivitetsforslag til, hvordan I kommer godt i gang med pilotprojektet:

  1. Definer et minimum viable product, og kom i gang med det fra start: Sæt jer sammen med jeres dialogpartner og diskutér, hvordan den mindst tænkelige udgave af det samarbejde, I er ved at indgå, kunne se ud. Hvis det er en uges ferielejr, I taler om, kunne man så lave en feriedag? Hvis I vil uddanne 1.000 personer i førstehjælp, kunne man så starte med at uddanne 10? Find på noget, som er realistisk at eksekvere hurtigt, og som giver jer den indsigt og værdi, I er ude efter.
  2. Afprøv fortællingen ved at tale med interessenter om det potentielle partnerskab: Definér hver for sig og sammen de vigtigste interessenter, for at samarbejdet lykkes og får den tilsigtede værdi. Tag hen og mød dem og fortæl om det samarbejde, I overvejer at indgå. Skriv svar og reaktioner ned, og fremlæg dem for hinanden i dialoggruppen.
  3. Sæt en skæringsdato, og stop det, der ikke virker: Når I går i gang med prøveperioden, så sæt med det samme en skæringsdato – eksempelvis tre eller seks måneder efter – og hav en aftale om, at hvis det ikke fungerer for jer og ikke har skabt værdi, så stopper I dialogen i stedet for at indgå samarbejdet.
     

Læs mere her.

Selvom der kan være fordele ved at indgå strategiske partnerskaber for virksomheder og civilsamfundsorganisationer, råder eksperter også ngo'er til at tænke sig godt om, så de indgår i de rette partnerskaber og ikke mister troværdigheden. Det kan du læse mere om her

Forrige artikel Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin Næste artikel 5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet 5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.