Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

En win-win-situation for begge parter. Sådan ser Jesper Mørk på strategiske partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Han har tidligere arbejdet med partnerskaber i Røde Kors. I dag arbejder han med at rådgive om strategiske partnerskaber i konsulentvirksomheden Krydsfeldt, hvor han blandt andet har været med til at udarbejde publikationen 'Værdi fra dag 1 i partnerskaber – en indsamling af erfaringer fra krydsfeltet mellem civilsamfund og erhvervsliv'.

Men selvom partnerskaber ifølge Jesper Mørk kan skabe stor værdi for både civilsamfundsorganisationer og virksomheder, ender alt for mange partnerskaber med at være spild af tid for begge parter. Det sker blandt andet, fordi parterne ikke har fået skabt de rette rammer om samarbejdet, eller fordi virksomheden og civilsamfundsorganisationen simpelthen ikke er det rette match for hinanden.

For at stoppe det tidsspilde giver Jesper Mørk her gode råd til, hvordan man skyder et strategisk partnerskab godt i gang med et pilotprojekt og fælles fodslag. Men først uddyber han, hvad virksomheder og civilsamfundsorganisationer ifølge ham kan vinde ved at indgå i velfungerende partnerskaber med hinanden.

Der er meget at vinde for begge parter
Ifølge Jesper Mørk kan strategiske partnerskaber med virksomheder give civilsamfundsorganisationer inspiration til at arbejde på nye måder, udbrede deres mission og fortalerarbejde og skaffe finansiering til projekter.

“For mange organisationer gælder, at en stor del af deres midler kommer fra statslig støtte, og det er jo ikke en bæredygtig situation, for de midler kan blive taget væk fra den ene dag til den anden. Der kan strategiske partnerskaber med virksomheder være en løsning i forhold til at skaffe mere bæredygtig finansiering,” siger Jesper Mørk.

Omvendt kan partnerskaber med civilsamfundsorganisationer ifølge Jesper Mørk være med til at brande virksomhederne, skabe medarbejderstolthed og samtidig være kilde til inspiration og innovation for virksomhederne i deres bæredygtige omstillingsarbejde:

“Hvis man som virksomhed overvejer, hvordan man kan begrænse sit CO2-udslip eller overvejer, hvordan man kan gøre mere for lokalmiljøet dér, hvor man har sin produktion ude i verden, så kan det være svært som enlig CSR-medarbejder at finde ud af, hvordan man skal gribe opgaven an. Hvor skal man sætte barren? Hvad er en stor eller lille CO2-reduktion? Men lige præcis det, er der civilsamfundsorganisationer, som har nogle gode bud på. Så det kan være en rigtig god kilde til inspiration at have de her kritiske venner på den anden side af bordet,” siger Jesper Mørk.

Støder ofte på udfordringer i praksis
Civilsamfundet og erhvervslivet kommer fra meget forskellige steder og har meget forskellige måder at arbejde på. Selvom idéen om et strategisk partnerskab kan være god i teorien, oplever begge parter derfor ofte, at de støder på udfordringer i praksis, fortæller Jesper Mørk.

“Du har to meget forskellige aktører, som skal prøve at finde en form for modus operandi, og det er ikke så nemt, for logikkerne er forskellige,” siger han: 

“Partnerskabet er ofte et add on til det, virksomheden og civilsamfundsorganisationen ellers laver. Hvis virksomheden primært ser det som branding, og civilsamfundsorganisationen primært ser det som fundraising, så bliver det nemt til en slags appendiks, som ikke går direkte ned i kernen på hverken organisationen eller virksomheden, og derfor får partnerskabet ikke den prioritering, som det kræver,” siger Jesper Mørk.

Ifølge ham er det derfor vigtigt, at både virksomheden og civilsamfundsorganisationen gør sig klart, at et strategisk partnerskab kræver, at man afsætter tiden og ressourcerne til at engagere sig.

“Som i alle andre relationer så er partnerskaber svære, fordi de handler om forventningsafstemning og tillidsopbygning. Og det tager tid. Det tager simpelthen tid at lære hinanden at kende og få den tro på hinanden, som gør, at man virkelig kan arbejde sammen og tør at melde noget ud sammen,” siger Jesper Mørk.

Idéen med at udgive 'Værdi fra dag 1 i partnerskaber – en indsamling af erfaringer fra krydsfeltet mellem civilsamfund og erhvervsliv' var netop at gøre det lettere for både civilsamfundsorganisationer og virksomheder at opbygge en god relation, som kan danne grundlag for et godt partnerskab. 

“Vi skal ikke skære datingprocessen ned fra 18 måneder til 6 måneder, men hvis vi gør det konstruktivt og rart at lære hinanden at kende, er det en fordel for begge parter, og det indeholder manualen nogle konkrete værktøjer til,” siger Jesper Mørk.

Et af de konkrete værktøjer er, at arbejde med et pilotprojekt, hvor man prøver partnerskabet af i lille skala, før man kaster sig ud i et stort samarbejde. Nedenfor får du Jesper Mørks gode råd til, hvordan man i praksis afprøver et muligt strategisk partnerskab med et pilotprojekt. 

Råd 1: Start med den store vision og skalér ned
Hvis ambitionen er at lave et stort og integreret samarbejde, så er det ifølge Jesper Mørk vigtigt, at man starter med at få den store vision for samarbejdet på plads, så begge parter er enige om, hvad drømmen er.

“Når man har gjort det, skal man tænke: Hvad er den mindst tænkelige version af den store idé? Hvad kan vi gøre i løbet af de næste tre måneder, som kan give os et fingerpeg om, hvorvidt den store værdi også kan skabes i praksis,” siger Jesper Mørk: 

“Lad os tage Røde Kors og ISS som eksempel. De laver en ferielejr sammen og har gjort det i mange år. Hvis man skulle starte et nyt, lignende strategisk samarbejde, og man startede dialogen i dag om at lave en ferielejr midt i sommerferien, så ville man realistisk set kunne afholde den første sommerlejr i sommeren 2020. Det er der mere end et år til, og det er ret lang tid, hvor der ikke rigtig bliver skabt værdi, og hvor man ikke rigtigt finder ud af, om det her kan blive til noget, eller ej. Så hvorfor ikke allerede om to måneder lave en enkelt feriedag som et pilotprojekt? På den måde kan man få en idé om, hvorvidt det her kan blive til noget, og om man kan arbejde sammen,” siger Jesper Mørk.

Råd 2: Lav en skriftlig aftale med milepæle
Når man skyder pilotprojektet i gang, er det en god idé at lave en skriftlig aftale med nogle konkrete milepæle og mål, som man ønsker at opnå:

“Det er meget fornuftigt at lave et lillebitte stykke papir, og så skal man sætte sig selv nogle klare deadlines,” siger Jesper Mørk.

“Hele processen handler om godt håndværk. Når man har sat sig et mål om, at man vil lave et givent pilotprojekt inden for eksempelvis tre måneder, så skal man sørge for at få en klar plan i kalenderen: Hvornår mødes vi, hvad er trinene i det her? Hvem tager fat i hvem? Og hvad skal vi have opnået hvornår?” siger Jesper Mørk.

Råd 3: Ansvaret skal deles nogenlunde lige
Et pilotprojekt kan ifølge Jesper Mørk også give begge parter en idé om, hvor meget den anden part er villig til at engagere sig i projektet.

“Ofte vil man se, at det er civilsamfundsorganisationerne, der skal løbe den hjem. Især i et pilotprojekt. Men jeg synes, det er virksomhedernes mulighed for at vise, at de godt ved, at der er ressourcer forbundet med at lave et pilotprojektet, og at de gerne vil dække nogle af omkostningerne for at få projektet løbet i gang,” siger Jesper Mørk:

“Den diskussion er man nødt til at kunne tage. Det er en god indikator på, om man er på vej ind i et godt samarbejde eller ej, om man kan tale om elefanten i rummet,” siger Jesper Mørk, som mener, at det er en forudsætning for et godt partnerskab, at ansvaret bliver fordelt nogenlunde lige mellem begge parter.

Råd 4: Vær parat til at sige ‘det her dur ikke’
Når pilotprojektet er overstået, er det tid til at mødes og evaluere, om samarbejdet fungerede. Her er det ifølge Jesper Mørk vigtigt, at begge parter tør sige stop, hvis pilotprojektet viser, at samarbejdet ikke spiller.

“Der eksisterer rigtig mange partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer, som ikke skaber den værdi, man håbede på. Det er supertungt for organisationerne, som er pressede på ressourcer. Derfor er det vigtigt at få lukket det, der ikke virker. Hvis ikke parterne for alvor tror på, at det kan blive til noget, så kan de lige så godt komme videre og bruge deres kræfter andre steder,” siger Jesper Mørk:

“Det er jo det svære råd, for ofte vil civilsamfundsorganisationerne være meget interesserede i at gå videre med partnerskabet. Men der vil jeg tillade mig at sige, at de virkelig skal passe på med, hvad de bruger tiden på, for de kan ende med at sidde i to år og snakke med en stor virksomhed, som siger ‘ja’ og ‘måske’ og ‘der må komme noget mere fra jer’, uden at det bliver til noget, og det er virkelig spild af ressourcer. Så man er nødt til at holde sig for god til dårlige processer,” siger Jesper Mørk.

I publikationen 'Værdi fra dag 1 i partnerskaber – en indsamling af erfaringer fra krydsfeltet mellem civilsamfund og erhvervsliv' kan du finde mange flere gode råd og anbefalinger til, hvordan virksomheder og civilsamfundsorganisationer kan indgå strategiske partnerskaber. I manualen kan du blandt andet læse disse tre konkrete aktivitetsforslag og anbefalinger til, hvordan I kan arbejde med et pilotprojekt.

Tre aktivitetsforslag til, hvordan I kommer godt i gang med pilotprojektet:

  1. Definer et minimum viable product, og kom i gang med det fra start: Sæt jer sammen med jeres dialogpartner og diskutér, hvordan den mindst tænkelige udgave af det samarbejde, I er ved at indgå, kunne se ud. Hvis det er en uges ferielejr, I taler om, kunne man så lave en feriedag? Hvis I vil uddanne 1.000 personer i førstehjælp, kunne man så starte med at uddanne 10? Find på noget, som er realistisk at eksekvere hurtigt, og som giver jer den indsigt og værdi, I er ude efter.
  2. Afprøv fortællingen ved at tale med interessenter om det potentielle partnerskab: Definér hver for sig og sammen de vigtigste interessenter, for at samarbejdet lykkes og får den tilsigtede værdi. Tag hen og mød dem og fortæl om det samarbejde, I overvejer at indgå. Skriv svar og reaktioner ned, og fremlæg dem for hinanden i dialoggruppen.
  3. Sæt en skæringsdato, og stop det, der ikke virker: Når I går i gang med prøveperioden, så sæt med det samme en skæringsdato – eksempelvis tre eller seks måneder efter – og hav en aftale om, at hvis det ikke fungerer for jer og ikke har skabt værdi, så stopper I dialogen i stedet for at indgå samarbejdet.
     

Læs mere her.

Selvom der kan være fordele ved at indgå strategiske partnerskaber for virksomheder og civilsamfundsorganisationer, råder eksperter også ngo'er til at tænke sig godt om, så de indgår i de rette partnerskaber og ikke mister troværdigheden. Det kan du læse mere om her

Forrige artikel Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin Næste artikel 5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet 5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet
CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

HYPE: Blockchain belaster klimaet, skaber udfordringer i forhold til privatlivslovgivning og sikrer ikke nødvendigvis mod menneskeligt fusk. Trods hypen er teknologien endnu præget af meget usikkerhed, fordi den endnu er på et tidligt stadie. Altinget gennemgår en række svagheder, du skal være opmærksom på. 

Forstå blockchain på tre minutter

Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.