Social iværksætter giver gode råd til dig, der drømmer om selv at starte op

GODE RÅD: Vær klar til at investere hele dit liv i projektet, sæt en deadline for, hvornår det skal løbe rundt, og sørg for at sætte det rigtige hold fra start. Sådan lyder nogle af rådene fra en af initiativtagerne bag den succesfulde socialøkonomiske virksomhed Baisikeli.

“Det var ikke sådan, at jeg vågnede en morgen og tænkte: ‘Jeg vil starte en socialøkonomisk virksomhed',” siger Henrik Smedegaard Mortensen. Tilbage i 2003, da han og fætteren Niels Bonefeld gik og legede med idéen om at starte “noget”, som kunne fremme cyklismen i Afrika, fandtes der ikke for alvor noget, der hed socialøkonomi eller socialt iværksætteri. 16 år senere er Henrik Smedegaard Mortensen imidlertid blevet netop dét: socialøkonomisk iværksætter – og ovenikøbet en succesfuld af slagsen.

De to fætre ejer i dag den socialøkonomiske virksomhed “Baisikeli” (swahili for cykel). Virksomhedens mission er at gøre cykler tilgængelige for verdens fattigste. Helt konkret sætter fætrene med hjælp fra deres ansatte og praktikanter brugte cykler i stand og sælger og lejer dem ud i Danmark. Samtidig bruger de deres viden, erfaring og indtjening på at åbne afdelinger i Mozambique, hvor Baisikelis cykelbutikker blandt andet skaber arbejdspladser for lokale, der oplæres som cykelsmede.

“Vi var presset økonomisk fra dag et. I dag er der flere finansieringsmuligheder for socialøkonomiske virksomheder. Men dengang var der ingen banker, der ville låne os penge, så vi turnerede rundt og pitchede idéen igen og igen, og det var jo ellers i opsvingsårene, hvor bankerne var meget flinke til at låne penge ud, men der var ikke nogen, der troede på idéen,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Til sidst var der én bank, der gik med på at låne fætrene penge. Henrik Smedegaard Mortensen trækker på smilebåndet, mens han siger: “Og det er jo bare ærgerligt for dem, der sagde nej tak, for i dag driver vi en relativt stor virksomhed og betaler mange renter.”

Det er nemlig lykkedes de to fætre at bygge en forretning op, som generer penge til det sociale formål, de oprindeligt drømte om at støtte. Her deler Henrik Smedegaard Mortensen ud af sine bedste råd og dyrekøbte erfaringer til andre, der ønsker at gøre en forskel ved at starte en socialøkonomisk virksomhed.

Råd 1: Du skal være klar til at investere hele dit liv i projektet
Går du rundt med en socialøkonomisk iværksætter i maven, så er Henrik Smedegaard Mortensens første råd, at du skal være klar til at investere hele dit liv i det, hvis du kaster dig ud i projektet.

“Baisikeli er det første, jeg tænker på, når jeg vågner om morgenen, og det sidste, jeg tænker på, når jeg lægger mig til at sove. Nogle gange vågner jeg også om natten og tænker på det, og jeg sover ofte dårligt, fordi tankerne ikke vil slippe mig. Min kæreste er træt af at høre mig tale om cykler, og når andre sætter sig for at se en god tv-serie og slappe af om aftenen, sætter jeg mig ofte for at arbejde. Så du skal være forberedt på, at du har ikke fri, når du går hjem fra arbejde,” siger Henrik Smedegaard Mortensen, som understreger, at det både kræver en stålsat vilje og en god portion stamina at lykkes med en socialøkonomisk virksomhed:

“Det får du brug for, og så får du brug for en god partner derhjemme, som støtter dig, og som er frisk på at hjælpe, når der er brug for det.”

Råd 2: Find nogen at gøre det sammen med
Henrik Smedegaard Mortensens andet råd lyder: Det er svært at klare alene, så find en eller flere gode partnere at starte virksomheden op sammen med.

“Jeg synes, det har været godt at være to. Man skal have én, man kan fejre sine sejre med, og når man er ved at gå død, skal der være én, der kan tage over og trække læsset,” siger han.

Råd 3: Pitch ideen til så mange som muligt
Begynd med at prøve din idé af i lille skala.

“Lav en miniversion af virksomheden, og prøv konceptet af i en uge. Ring rundt og hør, om folk synes, det er en god idé. Mange tror, at de skal være meget påpasselige, så andre ikke stjæler deres idé. Glem alt om det. Du skal fortælle din idé til så mange som muligt, for hver gang du pitcher idéen, udvikler den sig en lille smule,” siger Henrik Smedegaard Mortensen:

“Men du må heller ikke give op, når nogen siger, at det ikke kan lade sig gøre. For en idé kan kun blive til virkelighed, hvis man har viljen til det, og det er ikke altid, at dem, du pitcher idéen til, har viljen til netop din idé.”

Råd 5: Vær forberedt på, at du må springe lønnen over i måneder
Det er de færreste, der har en kæmpe pose penge i hånden, som de kan starte deres socialøkonomiske virksomhed op for. Derfor er det vigtigt, at du er klar over, at der nok kommer måneder, hvor du er nødt til at springe lønnen over, siger Henrik Smedegaard Mortensen.

“Et godt råd kan være at starte stille og roligt op, mens man studerer, hvor man er vant til at have lave indtægter, og hvor man ikke har fået børn endnu. De første mange år tjente jeg mindre, end jeg fik i SU. Jo lavere udgifter man kan have, desto bedre er ens chancer for at få succes,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Råd 6: Sæt en deadline for, hvornår det skal løbe rundt
Når du starter, er det ifølge Henrik Smedegaard Mortensen en god idé at sætte en deadline for, hvordan virksomheden skal køre efter et år.

“Hvis du stadig ikke har nogen kunder efter et år, skal du måske overveje, om det reelt set er en god idé,” siger han.

Råd 7: Lær dig selv at lave budgetter – eller find nogle, der kan hjælpe
Du skal kunne finde ud af at anvende et Excel-ark.

“Hvis ikke du selv har lavet budgetter før, så hiv fat I nogle fra dit netværk, som kan hjælpe dig. Det er vigtigt,” siger Henrik Smedegaard Mortensen:

“Man må ikke undervurdere økonomien i det. Selvom man er socialøkonomisk med tryk på social, er der i den grad også brug for, at man har økonomien med.”

Råd 8: Lad være med at lægge alle æg i en kurv
“Mit råd er: Lad være med at lægge alle dine æg i en kurv. Mere end ti procent af din omsætning må aldrig ligge hos en kunde. Ellers bliver du for sårbar, hvis kunden pludselig trækker sig,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Råd 9: Undgå unødvendige fejl ved at huske at evaluere
“Når du starter op, er det selvfølgelig en god idé, at du har tænkt projektet godt igennem, men du skal heller ikke overtænke det. Du er nødt til at kaste sig ud i det,” siger Henrik Smedegaard Mortensen:

“Omvendt kunne vi have undgået rigtig mange fejl ved at have brugt mere tid på evaluering og ved at være mere fokuserede på processen i opstartsfasen.”

Råd 10: Få jer et advisory board
Husk at få hjælp til de ting, I ikke selv er stærke på. Her kan et advisory board være en rigtig god idé:

“Udvælg fem kerneområder som er vigtige, for at I kan komme i luften. Det kan for eksempel være økonomi, salg, logistik, marketing og ledelse. Som socialøkonomisk virksomhed har man mulighed for at trække på nogle virkelig dygtige folk. De fleste siger ja til at hjælpe én, fordi de gerne vil støtte det gode formål,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Råd 11: Vær grundige, så I får sat det rigtige hold
“Mit bedste råd, når man skal til at ansætte, er, at man hurtigt kan blive smigret af folk, der kontakter én og siger ‘det er så fedt, det I laver, kan jeg komme med på holdet?’ Men der skal man virkelig passe på med at lade sig smigre. Det er meget bedre at være grundig og sørge for at få lavet et jobopslag, hvor man får defineret, hvad ens behov egentlig er, og hvad den, man ansætter, skal kunne. Og så bør man altid kalde mindst fem til samtale,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Når han skal nævne den største fejl, som Baisikeli har begået på deres over 15 år lange rejse, så er det, at de startede ud med det forkerte hold.

“Vi rekrutterede rigtigt meget fra vores netværk og begik den fejl at ansætte de forkerte. Det var meget tæt på at kvæle os dengang. Det var nogle hårde år omkring 2011-12. Vi var 10-12 medarbejdere på det tidspunkt, og vi gav dundrende underskud, så det endte med, at vi måtte fyre dem alle sammen og begynde forfra med fire-fem medarbejdere,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Forrige artikel Lær af de største bommerter på Bornholm Lær af de største bommerter på Bornholm Næste artikel 10 gode råd: Sådan bliver din organisations indkøb mere bæredygtige 10 gode råd: Sådan bliver din organisations indkøb mere bæredygtige
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.