Social iværksætter giver gode råd til dig, der drømmer om selv at starte op

GODE RÅD: Vær klar til at investere hele dit liv i projektet, sæt en deadline for, hvornår det skal løbe rundt, og sørg for at sætte det rigtige hold fra start. Sådan lyder nogle af rådene fra en af initiativtagerne bag den succesfulde socialøkonomiske virksomhed Baisikeli.

“Det var ikke sådan, at jeg vågnede en morgen og tænkte: ‘Jeg vil starte en socialøkonomisk virksomhed',” siger Henrik Smedegaard Mortensen. Tilbage i 2003, da han og fætteren Niels Bonefeld gik og legede med idéen om at starte “noget”, som kunne fremme cyklismen i Afrika, fandtes der ikke for alvor noget, der hed socialøkonomi eller socialt iværksætteri. 16 år senere er Henrik Smedegaard Mortensen imidlertid blevet netop dét: socialøkonomisk iværksætter – og ovenikøbet en succesfuld af slagsen.

De to fætre ejer i dag den socialøkonomiske virksomhed “Baisikeli” (swahili for cykel). Virksomhedens mission er at gøre cykler tilgængelige for verdens fattigste. Helt konkret sætter fætrene med hjælp fra deres ansatte og praktikanter brugte cykler i stand og sælger og lejer dem ud i Danmark. Samtidig bruger de deres viden, erfaring og indtjening på at åbne afdelinger i Mozambique, hvor Baisikelis cykelbutikker blandt andet skaber arbejdspladser for lokale, der oplæres som cykelsmede.

“Vi var presset økonomisk fra dag et. I dag er der flere finansieringsmuligheder for socialøkonomiske virksomheder. Men dengang var der ingen banker, der ville låne os penge, så vi turnerede rundt og pitchede idéen igen og igen, og det var jo ellers i opsvingsårene, hvor bankerne var meget flinke til at låne penge ud, men der var ikke nogen, der troede på idéen,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Til sidst var der én bank, der gik med på at låne fætrene penge. Henrik Smedegaard Mortensen trækker på smilebåndet, mens han siger: “Og det er jo bare ærgerligt for dem, der sagde nej tak, for i dag driver vi en relativt stor virksomhed og betaler mange renter.”

Det er nemlig lykkedes de to fætre at bygge en forretning op, som generer penge til det sociale formål, de oprindeligt drømte om at støtte. Her deler Henrik Smedegaard Mortensen ud af sine bedste råd og dyrekøbte erfaringer til andre, der ønsker at gøre en forskel ved at starte en socialøkonomisk virksomhed.

Råd 1: Du skal være klar til at investere hele dit liv i projektet
Går du rundt med en socialøkonomisk iværksætter i maven, så er Henrik Smedegaard Mortensens første råd, at du skal være klar til at investere hele dit liv i det, hvis du kaster dig ud i projektet.

“Baisikeli er det første, jeg tænker på, når jeg vågner om morgenen, og det sidste, jeg tænker på, når jeg lægger mig til at sove. Nogle gange vågner jeg også om natten og tænker på det, og jeg sover ofte dårligt, fordi tankerne ikke vil slippe mig. Min kæreste er træt af at høre mig tale om cykler, og når andre sætter sig for at se en god tv-serie og slappe af om aftenen, sætter jeg mig ofte for at arbejde. Så du skal være forberedt på, at du har ikke fri, når du går hjem fra arbejde,” siger Henrik Smedegaard Mortensen, som understreger, at det både kræver en stålsat vilje og en god portion stamina at lykkes med en socialøkonomisk virksomhed:

“Det får du brug for, og så får du brug for en god partner derhjemme, som støtter dig, og som er frisk på at hjælpe, når der er brug for det.”

Råd 2: Find nogen at gøre det sammen med
Henrik Smedegaard Mortensens andet råd lyder: Det er svært at klare alene, så find en eller flere gode partnere at starte virksomheden op sammen med.

“Jeg synes, det har været godt at være to. Man skal have én, man kan fejre sine sejre med, og når man er ved at gå død, skal der være én, der kan tage over og trække læsset,” siger han.

Råd 3: Pitch ideen til så mange som muligt
Begynd med at prøve din idé af i lille skala.

“Lav en miniversion af virksomheden, og prøv konceptet af i en uge. Ring rundt og hør, om folk synes, det er en god idé. Mange tror, at de skal være meget påpasselige, så andre ikke stjæler deres idé. Glem alt om det. Du skal fortælle din idé til så mange som muligt, for hver gang du pitcher idéen, udvikler den sig en lille smule,” siger Henrik Smedegaard Mortensen:

“Men du må heller ikke give op, når nogen siger, at det ikke kan lade sig gøre. For en idé kan kun blive til virkelighed, hvis man har viljen til det, og det er ikke altid, at dem, du pitcher idéen til, har viljen til netop din idé.”

Råd 5: Vær forberedt på, at du må springe lønnen over i måneder
Det er de færreste, der har en kæmpe pose penge i hånden, som de kan starte deres socialøkonomiske virksomhed op for. Derfor er det vigtigt, at du er klar over, at der nok kommer måneder, hvor du er nødt til at springe lønnen over, siger Henrik Smedegaard Mortensen.

“Et godt råd kan være at starte stille og roligt op, mens man studerer, hvor man er vant til at have lave indtægter, og hvor man ikke har fået børn endnu. De første mange år tjente jeg mindre, end jeg fik i SU. Jo lavere udgifter man kan have, desto bedre er ens chancer for at få succes,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Råd 6: Sæt en deadline for, hvornår det skal løbe rundt
Når du starter, er det ifølge Henrik Smedegaard Mortensen en god idé at sætte en deadline for, hvordan virksomheden skal køre efter et år.

“Hvis du stadig ikke har nogen kunder efter et år, skal du måske overveje, om det reelt set er en god idé,” siger han.

Råd 7: Lær dig selv at lave budgetter – eller find nogle, der kan hjælpe
Du skal kunne finde ud af at anvende et Excel-ark.

“Hvis ikke du selv har lavet budgetter før, så hiv fat I nogle fra dit netværk, som kan hjælpe dig. Det er vigtigt,” siger Henrik Smedegaard Mortensen:

“Man må ikke undervurdere økonomien i det. Selvom man er socialøkonomisk med tryk på social, er der i den grad også brug for, at man har økonomien med.”

Råd 8: Lad være med at lægge alle æg i en kurv
“Mit råd er: Lad være med at lægge alle dine æg i en kurv. Mere end ti procent af din omsætning må aldrig ligge hos en kunde. Ellers bliver du for sårbar, hvis kunden pludselig trækker sig,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Råd 9: Undgå unødvendige fejl ved at huske at evaluere
“Når du starter op, er det selvfølgelig en god idé, at du har tænkt projektet godt igennem, men du skal heller ikke overtænke det. Du er nødt til at kaste sig ud i det,” siger Henrik Smedegaard Mortensen:

“Omvendt kunne vi have undgået rigtig mange fejl ved at have brugt mere tid på evaluering og ved at være mere fokuserede på processen i opstartsfasen.”

Råd 10: Få jer et advisory board
Husk at få hjælp til de ting, I ikke selv er stærke på. Her kan et advisory board være en rigtig god idé:

“Udvælg fem kerneområder som er vigtige, for at I kan komme i luften. Det kan for eksempel være økonomi, salg, logistik, marketing og ledelse. Som socialøkonomisk virksomhed har man mulighed for at trække på nogle virkelig dygtige folk. De fleste siger ja til at hjælpe én, fordi de gerne vil støtte det gode formål,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Råd 11: Vær grundige, så I får sat det rigtige hold
“Mit bedste råd, når man skal til at ansætte, er, at man hurtigt kan blive smigret af folk, der kontakter én og siger ‘det er så fedt, det I laver, kan jeg komme med på holdet?’ Men der skal man virkelig passe på med at lade sig smigre. Det er meget bedre at være grundig og sørge for at få lavet et jobopslag, hvor man får defineret, hvad ens behov egentlig er, og hvad den, man ansætter, skal kunne. Og så bør man altid kalde mindst fem til samtale,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Når han skal nævne den største fejl, som Baisikeli har begået på deres over 15 år lange rejse, så er det, at de startede ud med det forkerte hold.

“Vi rekrutterede rigtigt meget fra vores netværk og begik den fejl at ansætte de forkerte. Det var meget tæt på at kvæle os dengang. Det var nogle hårde år omkring 2011-12. Vi var 10-12 medarbejdere på det tidspunkt, og vi gav dundrende underskud, så det endte med, at vi måtte fyre dem alle sammen og begynde forfra med fire-fem medarbejdere,” siger Henrik Smedegaard Mortensen.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Forrige artikel Lær af de største bommerter på Bornholm Lær af de største bommerter på Bornholm Næste artikel 10 gode råd: Sådan bliver din organisations indkøb mere bæredygtige 10 gode råd: Sådan bliver din organisations indkøb mere bæredygtige
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.