Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

John Kvistgaard er typen, der arbejder bedst efter mål, resultater og bundlinjer. Som handelsuddannet og efterfølgende lang karriere i erhvervslivet ligger det ligesom i hans dna.

Så da John Kvistgaard i 2015 kom til Silkeborg Kommune som projektleder og fik ansvaret for at udarbejde kommunens strategi for socialøkonomiske virksomheder, gjorde han, som han plejede: Opsatte succeskriterier, udviklede indgange for at få missionen til at lykkes og regnede på bundlinjen.

Her finder du en guide til, hvordan kommuner kan styrke socialøkonomi.

Planen var blandt andet at skabe 20 nye socialøkonomiske virksomheder og ikke mindst 150 job for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og har været det i årevis.

Det kan eksempelvis være fysisk handicappede, psykisk sårbare eller personer med mentale handicap.

Da han præsenterede visionen for Beskæftigelsesudvalget, husker han, at den blev kaldt “ambitiøs”: 

“Hvis jeg skulle gøre ambitionen om at skabe arbejdspladser til folk på kanten (kaldet SØV-området i Kolding Kommune, red.) bemærket, så var jeg nødt til at have nogle skarpe mål. Jeg dokumenterede med tre måneders mellemrum, hvad vi havde nået, og hvor meget vi havde lagt på bundlinjen. Det kunne politikerne forstå. Vi har indtil videre sparet kommunen mellem syv og ti millioner kroner i overførselsindkomster. Og så meget får jeg da ikke i løn,” siger John Kvistgaard med en underspillet tone.

Råd til socialøkonomi
Få her John Kvistgaards bedste råd til kommuner og socialøkonomiske projektledere, der ønsker at booste socialøkonomi: 

  • Find jeres egen “John Kvistgaard”. Hvis en kommune vil høste frugten af socialøkonomi, skal politikerne signalere, at der vil være fuld politisk opbakning. Det betyder blandt andet, at kommunerne må ansætte deres egen “John Kvistgaard”, altså en socialøkonomisk projektleder, der arbejder 100 procent med feltet. 
  • Skab politisk bevågenhed om projektet. John Kvistgaard skrev en strategi og koblede det op på en businesscase. Økonomi kan politikere efter hans udsagn forstå: Hvad kommer der ind i kommunekassen, hvis vi investerer i det her? Lokalpolitikerne fik løbende opdateringer, så de kunne følge med i udviklingen 
  • Sæt tid af. Man skal dedikere midler isoleret på socialøkonomi og ikke kun i et år. Det kræver minimum to-tre år at forankre projektet og få skabt adgang til de rette mennesker i de forskellige forvaltninger/afdelinger. 
  • Rekrutter nøglemedarbejder udefra. Ansat en ankerkvinde eller ankermand, der ikke i forvejen har arbejdet 10-15 år i kommunen. Det er sundt for en kommune og en organisation at få nye briller på et område. En person, der ikke tænker i kommunale kasser og siloer, og som tør stille det irriterende spørgsmål om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre? 
  • Ryk tæt på beslutningstageren. Som projektleder kan det være strategisk klogt at placere dig i nærheden af de kommunale beslutningstagere. Så behøver du ikke skrive en mail for at få svar. Bank hellere på døren med dit spørgsmål: Kan det lade sig gøre eller ej? Den direkte kontakt betyder, at arbejdet foregår mere uformelt og speeder beslutningsprocessen op.

Silkeborgmodellen vol. 2
Missionen er mere end lykkedes. Silkeborg Kommune har siden 2015 ydet råd og vejledning til socialøkonomiske iværksættere, og det er der kommer 30 socialøkonomiske virksomheder ud af.

Målt i beskæftigelse har kommunen sin del af æren for at få 140 personer i fleks- og skånejobs.

Dertil kommer mere end 80 nye ordinære job til personer, der arbejder som eksempelvis støttefunktioner i de socialøkonomiske virksomheder.

De mange nye jobs til den sårbare målgruppe har også skabt værdi, der er lidt sværere at gøre op i kroner og øre. Eksempelvis sparer kommunen penge på sagsbehandlere i jobcentre.

Der bliver også betalt skat af de tidligere lediges lønindtægter, og så er der mærkbare livsstilsændringer at spore i målgruppen: Sundheden er bedre, livskvaliteten har fået et løft, og stress er dæmpet, viser en undersøgelse, som VIA University College står bag.

Lige nu står Silkeborg Kommune i en overgangsfase.

De gode takter fra det, de selv kalder Silkeborgmodellen, skal føres videre, mens nye tiltag skal implementeres i næste fase, der løber frem til 2025.

Overskriften på den nye strategi er med John Kvistgaards ord “Partnerskaber, partnerskaber og partnerskaber”.

Her kan du læse mere om strategien for 2020-2025.

Flere muskler til socialøkonomi
Konkret betyder den nye strategi, at John Kvistgaard får flere muskler.

Der er ansat 10 erhvervskonsulenter, hvis opgave blandt andet er at bane vejen for mulige partnerskaber ude i kommunens ordinære virksomheder.

For det er ikke alle kommunens virksomheder, hvor produktionen kører på højtryk, der egner sig til at tage imod arbejdskraft med særlige behov.

Til gengæld har de virksomheder ofte en CSR-politik (Corporate Social Responsibility, red.), som de gerne vil leve op til.

“Når erhvervskonsulenterne kommer ud på mellemstore og store virksomheder, er de klædt på til at spotte opgaver, der potentielt kan flyttes til en socialøkonomisk virksomhed i kommunen. Måske har virksomheden i forvejen outsourcet opgaver uden for kommunen eller i udlandet,” siger John Kvistgaard og fortsætter:

“Det kan eksempelvis være pakkeopgaver, kantinedrift eller produktion fra underleverandører. Det er så erhvervskonsulenternes opgave at massere virksomhederne til at flytte de opgaver hjem til kommunens egne socialøkonomiske virksomheder. Hvis de gør det, kan de skrive det på deres CSR-konto.”

Partnerskaber giver allerede pote
Selvom partnerskabstanken stadig er i implementeringsfasen, så har nogle af kommunens mellemstore og store virksomheder allerede taget tankesættet til sig.

De lovede partnerskaber regner han med, kommunen når inden sommeren 2021. De 100 nye job over en femårig periode burde også være inden for kommunens formåen, lyder det. 

John Kvistgaards egen rolle bliver fremover at holde “gryden i kog” hos erhvervskonsulenterne og derudover danne partnerskaber ind i kommunen.

Det gør han i samarbejde med alle kommunens afdelinger.

Eksempelvis har Beskæftigelsesafdelingen, Teknik- og Miljøafdelingen og den socialøkonomiske virksomhed Human Results netop indgået partnerskab om at omdanne kommunens genbrugstræ til sheltere, liggestole og gynger.

John Kvistgaard lægger ikke skjul på, at han personligt først og fremmest er drevet af at skabe job: 

“Jo, vi vil gerne bredt ud, og vi vil gerne leve op til Verdensmålene. Men jeg er også forankret i Beskæftigelsesområdet, så vi kigger eddermame også på, om der kan findes nogle jobs til dem, der er langt fra arbejdsmarkedet. Hvis man kan deltage en eller to timer om dagen, er man nået langt. Det giver noget for borgerne og for samfundet.”

Socialøkonomi kræver bred kommunal opbakning
Silkeborg Kommune er ikke alene om at have set lyset i socialøkonomiske virksomheders evne til at åbne døren til et arbejdsliv for svage borgere.

Men mange kommuner sætter ikke for alvor handling bag ordene, og der skiller Silkeborg Kommune sig ud, mener John Kvistgaard:

“Det er ikke noget, man bare lige gør, og det har også taget tid i Silkeborg Kommune. I den nye strategi har vi bedt om input fra alle lag i kommunen. Alt lige fra Kultur og borgerservice over indkøb til de politiske udvalg, så alle kan tage ejerskab. Det betyder, at alle ved, hvad socialøkonomiske virksomheder er, og hvordan de konstruktivt kan arbejde på vores målsætning og strategi.”

Forrige artikel FRAK: Vi er nysgerrige af natur FRAK: Vi er nysgerrige af natur Næste artikel Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.