Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

John Kvistgaard er typen, der arbejder bedst efter mål, resultater og bundlinjer. Som handelsuddannet og efterfølgende lang karriere i erhvervslivet ligger det ligesom i hans dna.

Så da John Kvistgaard i 2015 kom til Silkeborg Kommune som projektleder og fik ansvaret for at udarbejde kommunens strategi for socialøkonomiske virksomheder, gjorde han, som han plejede: Opsatte succeskriterier, udviklede indgange for at få missionen til at lykkes og regnede på bundlinjen.

Her finder du en guide til, hvordan kommuner kan styrke socialøkonomi.

Planen var blandt andet at skabe 20 nye socialøkonomiske virksomheder og ikke mindst 150 job for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og har været det i årevis.

Det kan eksempelvis være fysisk handicappede, psykisk sårbare eller personer med mentale handicap.

Da han præsenterede visionen for Beskæftigelsesudvalget, husker han, at den blev kaldt “ambitiøs”: 

“Hvis jeg skulle gøre ambitionen om at skabe arbejdspladser til folk på kanten (kaldet SØV-området i Kolding Kommune, red.) bemærket, så var jeg nødt til at have nogle skarpe mål. Jeg dokumenterede med tre måneders mellemrum, hvad vi havde nået, og hvor meget vi havde lagt på bundlinjen. Det kunne politikerne forstå. Vi har indtil videre sparet kommunen mellem syv og ti millioner kroner i overførselsindkomster. Og så meget får jeg da ikke i løn,” siger John Kvistgaard med en underspillet tone.

Råd til socialøkonomi
Få her John Kvistgaards bedste råd til kommuner og socialøkonomiske projektledere, der ønsker at booste socialøkonomi: 

  • Find jeres egen “John Kvistgaard”. Hvis en kommune vil høste frugten af socialøkonomi, skal politikerne signalere, at der vil være fuld politisk opbakning. Det betyder blandt andet, at kommunerne må ansætte deres egen “John Kvistgaard”, altså en socialøkonomisk projektleder, der arbejder 100 procent med feltet. 
  • Skab politisk bevågenhed om projektet. John Kvistgaard skrev en strategi og koblede det op på en businesscase. Økonomi kan politikere efter hans udsagn forstå: Hvad kommer der ind i kommunekassen, hvis vi investerer i det her? Lokalpolitikerne fik løbende opdateringer, så de kunne følge med i udviklingen 
  • Sæt tid af. Man skal dedikere midler isoleret på socialøkonomi og ikke kun i et år. Det kræver minimum to-tre år at forankre projektet og få skabt adgang til de rette mennesker i de forskellige forvaltninger/afdelinger. 
  • Rekrutter nøglemedarbejder udefra. Ansat en ankerkvinde eller ankermand, der ikke i forvejen har arbejdet 10-15 år i kommunen. Det er sundt for en kommune og en organisation at få nye briller på et område. En person, der ikke tænker i kommunale kasser og siloer, og som tør stille det irriterende spørgsmål om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre? 
  • Ryk tæt på beslutningstageren. Som projektleder kan det være strategisk klogt at placere dig i nærheden af de kommunale beslutningstagere. Så behøver du ikke skrive en mail for at få svar. Bank hellere på døren med dit spørgsmål: Kan det lade sig gøre eller ej? Den direkte kontakt betyder, at arbejdet foregår mere uformelt og speeder beslutningsprocessen op.

Silkeborgmodellen vol. 2
Missionen er mere end lykkedes. Silkeborg Kommune har siden 2015 ydet råd og vejledning til socialøkonomiske iværksættere, og det er der kommer 30 socialøkonomiske virksomheder ud af.

Målt i beskæftigelse har kommunen sin del af æren for at få 140 personer i fleks- og skånejobs.

Dertil kommer mere end 80 nye ordinære job til personer, der arbejder som eksempelvis støttefunktioner i de socialøkonomiske virksomheder.

De mange nye jobs til den sårbare målgruppe har også skabt værdi, der er lidt sværere at gøre op i kroner og øre. Eksempelvis sparer kommunen penge på sagsbehandlere i jobcentre.

Der bliver også betalt skat af de tidligere lediges lønindtægter, og så er der mærkbare livsstilsændringer at spore i målgruppen: Sundheden er bedre, livskvaliteten har fået et løft, og stress er dæmpet, viser en undersøgelse, som VIA University College står bag.

Lige nu står Silkeborg Kommune i en overgangsfase.

De gode takter fra det, de selv kalder Silkeborgmodellen, skal føres videre, mens nye tiltag skal implementeres i næste fase, der løber frem til 2025.

Overskriften på den nye strategi er med John Kvistgaards ord “Partnerskaber, partnerskaber og partnerskaber”.

Her kan du læse mere om strategien for 2020-2025.

Flere muskler til socialøkonomi
Konkret betyder den nye strategi, at John Kvistgaard får flere muskler.

Der er ansat 10 erhvervskonsulenter, hvis opgave blandt andet er at bane vejen for mulige partnerskaber ude i kommunens ordinære virksomheder.

For det er ikke alle kommunens virksomheder, hvor produktionen kører på højtryk, der egner sig til at tage imod arbejdskraft med særlige behov.

Til gengæld har de virksomheder ofte en CSR-politik (Corporate Social Responsibility, red.), som de gerne vil leve op til.

“Når erhvervskonsulenterne kommer ud på mellemstore og store virksomheder, er de klædt på til at spotte opgaver, der potentielt kan flyttes til en socialøkonomisk virksomhed i kommunen. Måske har virksomheden i forvejen outsourcet opgaver uden for kommunen eller i udlandet,” siger John Kvistgaard og fortsætter:

“Det kan eksempelvis være pakkeopgaver, kantinedrift eller produktion fra underleverandører. Det er så erhvervskonsulenternes opgave at massere virksomhederne til at flytte de opgaver hjem til kommunens egne socialøkonomiske virksomheder. Hvis de gør det, kan de skrive det på deres CSR-konto.”

Partnerskaber giver allerede pote
Selvom partnerskabstanken stadig er i implementeringsfasen, så har nogle af kommunens mellemstore og store virksomheder allerede taget tankesættet til sig.

De lovede partnerskaber regner han med, kommunen når inden sommeren 2021. De 100 nye job over en femårig periode burde også være inden for kommunens formåen, lyder det. 

John Kvistgaards egen rolle bliver fremover at holde “gryden i kog” hos erhvervskonsulenterne og derudover danne partnerskaber ind i kommunen.

Det gør han i samarbejde med alle kommunens afdelinger.

Eksempelvis har Beskæftigelsesafdelingen, Teknik- og Miljøafdelingen og den socialøkonomiske virksomhed Human Results netop indgået partnerskab om at omdanne kommunens genbrugstræ til sheltere, liggestole og gynger.

John Kvistgaard lægger ikke skjul på, at han personligt først og fremmest er drevet af at skabe job: 

“Jo, vi vil gerne bredt ud, og vi vil gerne leve op til Verdensmålene. Men jeg er også forankret i Beskæftigelsesområdet, så vi kigger eddermame også på, om der kan findes nogle jobs til dem, der er langt fra arbejdsmarkedet. Hvis man kan deltage en eller to timer om dagen, er man nået langt. Det giver noget for borgerne og for samfundet.”

Socialøkonomi kræver bred kommunal opbakning
Silkeborg Kommune er ikke alene om at have set lyset i socialøkonomiske virksomheders evne til at åbne døren til et arbejdsliv for svage borgere.

Men mange kommuner sætter ikke for alvor handling bag ordene, og der skiller Silkeborg Kommune sig ud, mener John Kvistgaard:

“Det er ikke noget, man bare lige gør, og det har også taget tid i Silkeborg Kommune. I den nye strategi har vi bedt om input fra alle lag i kommunen. Alt lige fra Kultur og borgerservice over indkøb til de politiske udvalg, så alle kan tage ejerskab. Det betyder, at alle ved, hvad socialøkonomiske virksomheder er, og hvordan de konstruktivt kan arbejde på vores målsætning og strategi.”

Forrige artikel FRAK: Vi er nysgerrige af natur FRAK: Vi er nysgerrige af natur Næste artikel Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.