SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

"Et kærligt hjem til alle børn."

Sådan rammer SOS Børnebyerne sin sag ind. Spørger man HR-partner Maiken Steen Hummelshøj, om hun kan koge organisationens visioner for et sundt arbejdsmiljø ned i en bouillonterning, finder hun inspiration i netop organisationens motto og omskriver det en smule: 

“SOS Børnebyerne skal være et kærligt hus for alle medarbejderne.”

Medregner man alle funktioner lige fra direktionsgangen til praktikanterne, så huser SOS Børnebyen i deres kontor på Vesterbro i København syv forskellige afdelinger med godt 80 ansatte og frivillige i alt.

Trivsel starter i hverdagen
Når man som medarbejder møder ind i huset på en tilfældig hverdag, kan man mærke, at det sunde arbejdsmiljø er en integreret del af organisationen og har været det de seneste 10 år, forklarer Maiken Steen Hummelshøj:

“I dagligdagen handler det sunde arbejdsmiljø jo om helt jordnære ting som at hilse pænt på hinanden, spørge hvordan ens weekend har været og udvise respekt for hinanden. Vi interesserer os for hinanden og har en omsorgsfuld og kærlig omgangsform.”

Målinger og workshops
På det strukturelle plan har organisationen forskellige måleinstrumenter, der jævnligt tager temperaturen på arbejdsmiljøet.

Det er eksempelvis halvårlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS), arbejdspladsvurderinger, egne surveys og et eksternt firma, der står for undersøgelser af arbejdsmiljøet.

Under samtalerne er medarbejderudvikling i form af mulige kurser og efteruddannelse et højt prioriteret punkt, fremhæver Maiken Steen Hummelshøi blandt andet.

Sideløbende med alle målingerne har SOS Børnebyerne et trivselsudvalg, der sørger for at samle huset på tværs af afdelinger til faglige og sociale arrangementer.

Endelig samler organisationen op på diverse målinger ved at afholde workshops.

I år har hver afdeling eksempelvis fået til opgave at finde tre ting, som man vil arbejde videre med: 

“Det kan være alt lige fra, om støjniveauet i vores åbne kontorer er for højt, til hvordan man forbedrer samarbejdet med andre afdelinger,” eksemplificerer HR-partner Maiken Steen Hummelshøj.

Men hvor tilfredse er SOS-Børnebyernes medarbejdere med deres arbejdsmiljø?

Kigger man på målingerne, ser det godt ud.

“97 procent af medarbejderne svarer, at de generelt er tilfredse. Dykker vi mere ned i tallene og analyserer dem, kan vi se, at der er behov for et stadigt fokus. Eksempelvis med forebyggelse af stress - hvordan holder vi fast i det lange løb? Kan vi gøre det endnu bedre?” fortæller HR-partner Maiken Steen Hummelshøj om det kontinuerlige arbejde med at sikre et sundt arbejdsmiljø.

Fra København til Nairobi
SOS Børnebyerne er afhængige af en række samarbejdspartnere i fjerne verdensdele.

I det arbejde læner organisationen sig op af række nedfældede politikker om, hvordan man agerer forsvarligt og samarbejder bedst muligt både på kontorer og i børnebyerne ude i verden.

Reglerne er sat i verden for at undgå eksempelvis korruption og frem for alt for at beskytte børnene.

Læs mere her om SOS Børnebyernes politikker og tiltag for beskyttelse af børn.

Men normer og krav til arbejdsmiljøet hos en organisation i København kan ikke nødvendigvis oversættes en-til-en hos samarbejdspartnerne, fremhæver Maiken Steen Hummelshøi:

“Det er en vigtig pointe, at hvert kontor ude i verden tilpasser deres retningslinjer for medarbejdertrivsel i overensstemmelse med det pågældende land, arbejdskulturen og kutymer i øvrigt. Kulturen i København er jo en anden i forhold til vores kollegaers i Kenyas hovedstad, Nairobi. ”

Walk the talk
Adspurgt om organisationer i civilsamfundet har en særlig forpligtelse til at sikre et sundt arbejdsmiljø, tager HR-partner Maiken Steen Hummelshøi en mindre tænkepause, før hun svarer.

“Som udgangspunkt synes jeg, at alle virksomheder har en forpligtelse til at skabe et sundt arbejdsmiljø”, siger hun og fortsætter:

“Om vi som ngo har en ekstra forpligtelse? Ja. Det handler om, at man også inden for hjemmets fire rammer skal være et rart sted. Ellers ville det klinge lidt hult i forhold til vores overordnede sag. Hvis vi ikke har det godt, hvordan kan vi så få det bedst mulige ud af det arbejde, vi laver til gavn for børnene? Vi leverer bedre resultater og skaber større værdi, når arbejdsmiljøet er godt.” 

Vi runder “besøget” hos SOS-børnebyerne af, med at udfritte HR-partner Maiken Steen Hummelshøis om hendes bedste råd til at fremme trivslen på arbejdspladsen:

  1. Hvis man vil ændre et usundt psykisk arbejdsmiljø, er det vigtigt, at ledelsen tager en klar beslutning om at rykke ved det. Et godt sted at starte er at oprette et arbejdsmiljøudvalg og lave en egentlig trivselspolitik. 
  2. Kig på, hvordan tonen er i din organisation. Det lyder måske banalt, men en respektfuld tone mellem medarbejdere forplanter sig og bliver en del af kulturen.  
  3. Lyt oprigtigt til dine medarbejdere, når du spørger dem, hvad der konkret kan fremme arbejdsmiljøet. I nogle organisationer vil medarbejdere ikke sige deres ærlige mening, fordi de frygter repressalier. Derfor kan det give mening at bede om input i anonyme spørgeskemaer. 
  4. Sæt trivsel på agendaen i en mere struktureret form. Trivselsundersøgelser, MUS og eventuelle workshops skal sættes ind i årshjulet, så indsatsen ikke bliver udskudt til fordel for andre ting, der presser sig på.
  5. SOS Børnebyerne har et trivselsudvalg. Det har jeg ikke set andre steder. For os har det en stor betydning, at vi har et organ, der laver faglige og sociale arrangementer på tværs af organisationen.  

Forrige artikel Status: Hvad civilsamfundet skal vide om Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus" Næste artikel FRAK: Vi er nysgerrige af natur FRAK: Vi er nysgerrige af natur
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.