Thure Lindhardt om at være Dignity-ambassadør: “Jeg har fået en magt, som jeg bruger til noget konstruktivt”

Skuespilleren Thure Lindhardt har siden 2014 sat fokus på emnet tortur. Som ambassadør for Dignity – Dansk Institut mod Tortur vil han undersøge ondskabens væsen og bruge sin stemme til at gøre en forskel.

Jeff bor i Uganda. Da han var barn, blev han bortført og rekrutteret som børnesoldat af en oprørsgruppe. Her blev han tvunget til at udføre de mest umenneskelige handlinger. Heldigvis lykkedes det ham at flygte, og i dag er han ude på den anden side. Jeff mødte sidste år danske Thure Lindhardt til en snak om tortur.

“Han gennemgik hele oplevelsen for mig. Jeff talte meget om tilgivelse som en nødvendig faktor for overhovedet at kunne have en eksistens. Det synes jeg, var dybt fascinerende,” fortæller Thure Lindhardt om sit møde med den tidligere børnesoldat. En oplevelse, han kalder den største i sit arbejde med tortur.

Thure Lindhardt er bedst kendt for sine mange roller i film- og teaterbranchen, for eksempel som kriminalkommissær Sabroe i "Broen", modstandsmand i "Flammen og Citronen" eller junkien Steso i "Nordkraft".

Men uden for de skrå brædder kæmper han for en verden uden tortur. Det gør han i rollen som ambassadør for organisationen Dignity: Et engagement, der er gået hen og blevet en hjertesag for den folkekære skuespiller.

“Det ramte noget i mig. Jeg synes, at der er noget utrolig uhyggeligt over tortur. Det her med at man prøver at fjerne folks menneskelighed. Det er meget skræmmende, så for mig var det fuldstændig naturligt at blive ambassadør for Dignity,” fortæller han.

Hver femte dansker støtter tortur
Dignity fik i år 2016 foretaget en måling af danskerens holdning til brugen af tortur. Den viste, at selvom 76 procent af alle danskere er imod tortur, så mener cirka hver femte, at tortur må bruges i enkelte tilfælde.

Det tal var endnu højere lige efter terrorangrebene 11. september 2001, hvor en tredjedel af danskerne gik ind for tortur som led i kampen mod terror og krig.

“Danskernes tolerance over for tortur har været stigende. Derfor vil jeg gerne være med til at gøre folk bevidste om emnet. Jeg vil undersøge ondskabens væsen, for ondskab er jo noget, som vi alle sammen er optaget af. Tortur en af de klareste former for ondskab, der findes, fordi det er en bevidst handling for at få magt over et andet menneske,” fortæller Thure Lindhardt.

Mediemagt
Som skuespiller har han fået det, han selv beskriver som en mediemagt. Den vil han gerne bruge til noget konstruktivt.

“Hvis jeg sætter mig ind i Go' aften Danmark og taler om tortur, så har jeg paradoksalt nok nemmere adgang til det end en ekspert i tortur, som har arbejdet med det i 35 år. Man kan diskutere, om vores samfund er indrettet på den rigtige måde, når det er skuespillere, der skal ud og 'sælge' bevidsthed om tortur. Men ved at være ambassadør giver hele kendis-cirkusset i hvert fald mere mening for mig. Det er ikke noget, som jeg forbander, jeg konstaterer bare, at det er sådan, vores samfund er i disse år,” siger han og fortsætter.

“Når man er i et fag som mig, får man pludselig det, jeg vil kalde en mediemagt. Den bliver man nødt til at tage stilling til. Man kan vælge at bruge den til at belyse samfundsrelevante emner, eller man kan vælge at bruge den til sin egen fordel. Jeg har valgt at bruge den til at sætte fokus på nogle ting, som ikke handler om mig selv,” siger han.

Dokumentarserie om tortur
Thure Lindhardt medvirkede sidste år som vært i en dokumentarserie på DR3 om tortur. I forbindelse med serien rejste han til Cambodja og Uganda for at møde både torturofre og bødler. Men for ham handlede det ikke kun om rejsen derned.

“Mediemagten kan noget, men kun hvis man bruger det rigtigt. At tage ned som kendis til Uganda og få taget et billede a la 'se, hvor er det synd for dem', det holder ikke. Man bliver nødt til at tage mere aktiv del i arbejdet og finde ud af, hvad man egentlig kan gøre,” fortæller han.

Det var også en af årsagerne til, at han valgte at lave programserien.

“Som skuespiller kunne jeg stille de naive spørgsmål og dermed undersøge emnet på en helt anden måde. Mit arbejde blev smeltet sammen med Dignitys arbejde, for jeg er ikke ekspert, men jeg ønskede oprigtigt at undersøge, hvilke mekanismer der opstår i det menneskelige sind i forbindelse med tortur. Det er et tungt emne, men mit ansigt på den her produktion har helt klart været med til at få det ud over rampen,” afslutter han.

Forrige artikel Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika Næste artikel Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million
Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

GODE RÅD: Konflikter bliver lettere personlige i foreningslivet, siger Julia Bjerre Hunt, som underviser i konflikthåndtering og ledelse af frivillige. Her gennemgår hun nogle af de typiske årsager til konflikter i foreningslivet og giver gode råd til at håndtere dem. 

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

KONFLIKTLØSNING: Hvordan eskalerer en uenighed til en konflikt? Og hvad gør man, når en medfrivillig fortæller én om en konflikt, han eller hun selv har? I frivilligt arbejde, hvor alle brænder for sagen, opstår konflikter let. Her får du baggrundsviden om konflikters dynamik og værktøjer til at forebygge og nedtrappe dem. 

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

VÆRKTØJ: Det er en god idé allerede i fredstid at lave et sæt spilleregler for, hvordan I håndterer konflikter i jeres forening. Her får du en øvelse, som kan hjælpe jer i gang. Øvelsen er et uddrag af Ingerfairs bog "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer".