Thure Lindhardt om at være Dignity-ambassadør: “Jeg har fået en magt, som jeg bruger til noget konstruktivt”

Skuespilleren Thure Lindhardt har siden 2014 sat fokus på emnet tortur. Som ambassadør for Dignity – Dansk Institut mod Tortur vil han undersøge ondskabens væsen og bruge sin stemme til at gøre en forskel.

Jeff bor i Uganda. Da han var barn, blev han bortført og rekrutteret som børnesoldat af en oprørsgruppe. Her blev han tvunget til at udføre de mest umenneskelige handlinger. Heldigvis lykkedes det ham at flygte, og i dag er han ude på den anden side. Jeff mødte sidste år danske Thure Lindhardt til en snak om tortur.

“Han gennemgik hele oplevelsen for mig. Jeff talte meget om tilgivelse som en nødvendig faktor for overhovedet at kunne have en eksistens. Det synes jeg, var dybt fascinerende,” fortæller Thure Lindhardt om sit møde med den tidligere børnesoldat. En oplevelse, han kalder den største i sit arbejde med tortur.

Thure Lindhardt er bedst kendt for sine mange roller i film- og teaterbranchen, for eksempel som kriminalkommissær Sabroe i "Broen", modstandsmand i "Flammen og Citronen" eller junkien Steso i "Nordkraft".

Men uden for de skrå brædder kæmper han for en verden uden tortur. Det gør han i rollen som ambassadør for organisationen Dignity: Et engagement, der er gået hen og blevet en hjertesag for den folkekære skuespiller.

“Det ramte noget i mig. Jeg synes, at der er noget utrolig uhyggeligt over tortur. Det her med at man prøver at fjerne folks menneskelighed. Det er meget skræmmende, så for mig var det fuldstændig naturligt at blive ambassadør for Dignity,” fortæller han.

Hver femte dansker støtter tortur
Dignity fik i år 2016 foretaget en måling af danskerens holdning til brugen af tortur. Den viste, at selvom 76 procent af alle danskere er imod tortur, så mener cirka hver femte, at tortur må bruges i enkelte tilfælde.

Det tal var endnu højere lige efter terrorangrebene 11. september 2001, hvor en tredjedel af danskerne gik ind for tortur som led i kampen mod terror og krig.

“Danskernes tolerance over for tortur har været stigende. Derfor vil jeg gerne være med til at gøre folk bevidste om emnet. Jeg vil undersøge ondskabens væsen, for ondskab er jo noget, som vi alle sammen er optaget af. Tortur en af de klareste former for ondskab, der findes, fordi det er en bevidst handling for at få magt over et andet menneske,” fortæller Thure Lindhardt.

Mediemagt
Som skuespiller har han fået det, han selv beskriver som en mediemagt. Den vil han gerne bruge til noget konstruktivt.

“Hvis jeg sætter mig ind i Go' aften Danmark og taler om tortur, så har jeg paradoksalt nok nemmere adgang til det end en ekspert i tortur, som har arbejdet med det i 35 år. Man kan diskutere, om vores samfund er indrettet på den rigtige måde, når det er skuespillere, der skal ud og 'sælge' bevidsthed om tortur. Men ved at være ambassadør giver hele kendis-cirkusset i hvert fald mere mening for mig. Det er ikke noget, som jeg forbander, jeg konstaterer bare, at det er sådan, vores samfund er i disse år,” siger han og fortsætter.

“Når man er i et fag som mig, får man pludselig det, jeg vil kalde en mediemagt. Den bliver man nødt til at tage stilling til. Man kan vælge at bruge den til at belyse samfundsrelevante emner, eller man kan vælge at bruge den til sin egen fordel. Jeg har valgt at bruge den til at sætte fokus på nogle ting, som ikke handler om mig selv,” siger han.

Dokumentarserie om tortur
Thure Lindhardt medvirkede sidste år som vært i en dokumentarserie på DR3 om tortur. I forbindelse med serien rejste han til Cambodja og Uganda for at møde både torturofre og bødler. Men for ham handlede det ikke kun om rejsen derned.

“Mediemagten kan noget, men kun hvis man bruger det rigtigt. At tage ned som kendis til Uganda og få taget et billede a la 'se, hvor er det synd for dem', det holder ikke. Man bliver nødt til at tage mere aktiv del i arbejdet og finde ud af, hvad man egentlig kan gøre,” fortæller han.

Det var også en af årsagerne til, at han valgte at lave programserien.

“Som skuespiller kunne jeg stille de naive spørgsmål og dermed undersøge emnet på en helt anden måde. Mit arbejde blev smeltet sammen med Dignitys arbejde, for jeg er ikke ekspert, men jeg ønskede oprigtigt at undersøge, hvilke mekanismer der opstår i det menneskelige sind i forbindelse med tortur. Det er et tungt emne, men mit ansigt på den her produktion har helt klart været med til at få det ud over rampen,” afslutter han.

Forrige artikel Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika Næste artikel Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.