Thure Lindhardt om at være Dignity-ambassadør: “Jeg har fået en magt, som jeg bruger til noget konstruktivt”

Skuespilleren Thure Lindhardt har siden 2014 sat fokus på emnet tortur. Som ambassadør for Dignity – Dansk Institut mod Tortur vil han undersøge ondskabens væsen og bruge sin stemme til at gøre en forskel.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Jeff bor i Uganda. Da han var barn, blev han bortført og rekrutteret som børnesoldat af en oprørsgruppe. Her blev han tvunget til at udføre de mest umenneskelige handlinger. Heldigvis lykkedes det ham at flygte, og i dag er han ude på den anden side. Jeff mødte sidste år danske Thure Lindhardt til en snak om tortur.

“Han gennemgik hele oplevelsen for mig. Jeff talte meget om tilgivelse som en nødvendig faktor for overhovedet at kunne have en eksistens. Det synes jeg, var dybt fascinerende,” fortæller Thure Lindhardt om sit møde med den tidligere børnesoldat. En oplevelse, han kalder den største i sit arbejde med tortur.

Thure Lindhardt er bedst kendt for sine mange roller i film- og teaterbranchen, for eksempel som kriminalkommissær Sabroe i "Broen", modstandsmand i "Flammen og Citronen" eller junkien Steso i "Nordkraft".

Men uden for de skrå brædder kæmper han for en verden uden tortur. Det gør han i rollen som ambassadør for organisationen Dignity: Et engagement, der er gået hen og blevet en hjertesag for den folkekære skuespiller.

“Det ramte noget i mig. Jeg synes, at der er noget utrolig uhyggeligt over tortur. Det her med at man prøver at fjerne folks menneskelighed. Det er meget skræmmende, så for mig var det fuldstændig naturligt at blive ambassadør for Dignity,” fortæller han.

Hver femte dansker støtter tortur
Dignity fik i år 2016 foretaget en måling af danskerens holdning til brugen af tortur. Den viste, at selvom 76 procent af alle danskere er imod tortur, så mener cirka hver femte, at tortur må bruges i enkelte tilfælde.

Det tal var endnu højere lige efter terrorangrebene 11. september 2001, hvor en tredjedel af danskerne gik ind for tortur som led i kampen mod terror og krig.

“Danskernes tolerance over for tortur har været stigende. Derfor vil jeg gerne være med til at gøre folk bevidste om emnet. Jeg vil undersøge ondskabens væsen, for ondskab er jo noget, som vi alle sammen er optaget af. Tortur en af de klareste former for ondskab, der findes, fordi det er en bevidst handling for at få magt over et andet menneske,” fortæller Thure Lindhardt.

Mediemagt
Som skuespiller har han fået det, han selv beskriver som en mediemagt. Den vil han gerne bruge til noget konstruktivt.

“Hvis jeg sætter mig ind i Go' aften Danmark og taler om tortur, så har jeg paradoksalt nok nemmere adgang til det end en ekspert i tortur, som har arbejdet med det i 35 år. Man kan diskutere, om vores samfund er indrettet på den rigtige måde, når det er skuespillere, der skal ud og 'sælge' bevidsthed om tortur. Men ved at være ambassadør giver hele kendis-cirkusset i hvert fald mere mening for mig. Det er ikke noget, som jeg forbander, jeg konstaterer bare, at det er sådan, vores samfund er i disse år,” siger han og fortsætter.

“Når man er i et fag som mig, får man pludselig det, jeg vil kalde en mediemagt. Den bliver man nødt til at tage stilling til. Man kan vælge at bruge den til at belyse samfundsrelevante emner, eller man kan vælge at bruge den til sin egen fordel. Jeg har valgt at bruge den til at sætte fokus på nogle ting, som ikke handler om mig selv,” siger han.

Dokumentarserie om tortur
Thure Lindhardt medvirkede sidste år som vært i en dokumentarserie på DR3 om tortur. I forbindelse med serien rejste han til Cambodja og Uganda for at møde både torturofre og bødler. Men for ham handlede det ikke kun om rejsen derned.

“Mediemagten kan noget, men kun hvis man bruger det rigtigt. At tage ned som kendis til Uganda og få taget et billede a la 'se, hvor er det synd for dem', det holder ikke. Man bliver nødt til at tage mere aktiv del i arbejdet og finde ud af, hvad man egentlig kan gøre,” fortæller han.

Det var også en af årsagerne til, at han valgte at lave programserien.

“Som skuespiller kunne jeg stille de naive spørgsmål og dermed undersøge emnet på en helt anden måde. Mit arbejde blev smeltet sammen med Dignitys arbejde, for jeg er ikke ekspert, men jeg ønskede oprigtigt at undersøge, hvilke mekanismer der opstår i det menneskelige sind i forbindelse med tortur. Det er et tungt emne, men mit ansigt på den her produktion har helt klart været med til at få det ud over rampen,” afslutter han.

Forrige artikel Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika Næste artikel Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.