Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Af Steen M. Andersen
Konsulent, fhv. generalsekretær i Unicef Danmark

Hele verden er ramt af coronavirus. Arbejdspladser lukkes. Medarbejdere arbejder hjemmefra. Medarbejdere fyres. Møder holdes via Skype eller video.

Udbydere af telefon- og nettjenester må have kronede dage.

For lidt fokus på ngo'er og foreninger
Her i Danmark fokuseres der med fuld ret på de mange udfordringer i store og nu også i små og mellemstore virksomheder. Men meget få – om nogen – har fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler.

Som mangeårig leder af en af Danmarks største ngo'er og som nuværende bestyrelsesmedlem og -formand i tre ngo'er har jeg med bekymring set på, hvordan man også her er nødt til at sende medarbejdere hjem, aflyse møder, aflyse dør-til-dør-indsamlinger og påtage sig en række ekstra omkostninger, mens indtægterne måske flyder i mindre omfang end før.

Det er der stort set ingen fokus på i medierne eller blandt politikerne. Jeg havde lejlighed til at slå et slag for det på TV 2's program News & CO forleden, men som bekendt gør en enkelt svale jo ingen sommer.

Inspiration i England
Men i England – hjemlandet for et væld af charities – står det lidt anderledes til. Her udgør charities en meget væsentlig del af hele samfundsstrukturen, og hvis de rammes økonomisk eller på deres evne til at udføre de opgaver, de har til formål – ja, så kan det have store konsekvenser for et samfund, der jo i forvejen også er ramt af coronavirus.

På den anden side af Vesterhavet findes der en organisation ved navn Actionplanning. Den rådgiver og vejleder en række velgørende foreninger. Og den har ved min tidligere kollega David Bull offentliggjort fem punkter, som den mener, enhver leder af en velgørende organisation kan have glæde af i disse ikke tidligere prøvede udfordringer. Jeg vil mene, at de måske også kan inspirere ledere af høj- og efterskoler og diverse foreninger.

Udgangspunktet er, at lederen/ledelsen skal træffe en række beslutninger i en periode, hvor de jo også selv er under pres: medarbejdernes ve og vel, eget og familiens ve og vel, økonomien, en masse praktiske spørgsmål. Og alt skal ske på ultrakort tid, uden at man har nogen præcedens at læne sig op ad.

Råd 1: Tænk på dem, du arbejder for
Først og fremmest siger Actionplanning: Tænk på dem, du arbejder for – dit formål. Hvordan vil de blive påvirket af virussen? Hvordan kan du bedst muligt fortsætte dit hjælpearbejde?

Der kan opstå spørgsmål som psykiske problemer, ensomhed, fattigdom, øget sårbarhed, adskillelse. Kan du være talerør på deres vegne i forhold til medier og beslutningstagere? Kan du i et vist omfang opretholde dine tilbud, selv om medarbejderne arbejder hjemmefra?

I Bryd Tavsheden, hvor jeg er formand, er det lykkedes at holde både telefon og chat åben i et vist omfang – voldsofre har jo ikke mindre brug for hjælp, selv om virussen hærger.

Nummer 2: Dine medarbejdere og frivillige
De kan blive påvirket af de ekstraordinære omstændigheder og måske en ekstra arbejdsbyrde, men de vil jo også have deres egne bekymringer i forhold til familie og venners helbred og måske en bekymring for, om de kan beholde deres job.

Som leder må dit job være et sikre, at de har, hvad de behøver såsom ansigtsmasker, håndsprit, mulighed for at være adskilt, hvis de skal møde frem på arbejdet, og ikke skal håndtere kontanter, hvis de er i en salgsfunktion med mere.

Hvis du har en HR-funktion, påhviler der nok også dig et ansvar for at rådgive og håndtere usikkerhed og bekymringer. Måske kan du i en periode gøre arbejdet lettere ved at fjerne noget af det bureaukrati, som måske kan være nødvendigt i hverdagen, men ikke i en krisetid. Lyt til ideer, medarbejderne måtte have, til hvordan man kan løse problemerne.

Nummer 3: Bidragydere og medlemmer
Det er dem, der hver eneste dag gør dit arbejde muligt. Fortæl dem, hvad I gør. Del måske ideer med dem og få deres ideer. Måske er de ramt økonomisk, så deres vilje og evne til at støtte er mindsket.

Kan deres medlemskab sættes på pause, så I ikke helt mister dem? Kan de støtte på anden måde, for eksempel ved underskriftindsamlinger, støtte til jeres arbejde på de sociale medier? Måske er der nogen, der faktisk gerne vil give en ekstra skærv? Det er set før, at når hårde tider rammer, stiger lysten til at hjælpe andre

Nummer 4: Dig selv og din ledelsesgruppe
Det er en hård og måske stresset tid, og alligevel skal I træffe en række afgørende beslutninger, som kan have store konsekvenser. Vær ikke bange for at bede om råd og sparring.

Åbenhed i ledelsesgruppen og i forhold til bestyrelsen er vigtig. Men måske kan du også have glæde af at arbejde med en coach eller mentor i denne situation? En uafhængig vejleder, som kan hjælpe dig med at gennemtænke dine mål for din organisation og dig selv, dilemmaer, beslutninger og mulige scenarier.

Selv om I nok ikke kan mødes face-to-face, kan meget jo lade sig gøre via Skype eller Facetime. Jeg kan konstatere, at bestyrelsen i alle de organisationer, jeg i dag arbejder frivilligt for, i høj grad er taget med på råd og også har kunnet bidrage med sådanne.

Nummer 5: Tænk på fremtiden
Selv om det måske kan virke lidt overvældende lige nu, så tænk på fremtiden. Der kommer jo en dag efter denne epidemi.

De beslutninger, du træffer nu, vil have direkte virkning på det kommende arbejde – ikke mindst hvis de indebærer afskedigelser eller nedlæggelse af arbejdsområder.

Har du ”opsparing” nok til at klare dig igennem? Er det måske ligefrem nu, du skal investere i øget fundraising, fordi der er en øget givervilje? Kan du skifte fra face-to-face og events til mere online og telefon?

Mulighederne og udfordringerne vil selvfølgelig variere, alt efter hvilken type organisation du driver, og hvad den arbejder med. Men man kan da i det mindste gøre sig den ulejlighed, hvis man overhovedet har overskud til det, at tænke over de forskellige muligheder og begrænsninger.

Midt i alt det her handler det jo ikke mindst om at holde sig selv rask. Så lyt til de råd, sundhedsmyndighederne giver og ret dig efter dem. Det gavner slet ikke dit helbred, hvis du bliver syg, men heller ikke den organisation, du har ledelsesansvaret for.

Så aflys og udsæt, hvad aflyses og udsættes kan af fysiske møder. Vi kommer igennem det her. Og alle I organisationer derude kommer til at blive en vigtig del af at få samfundet i gang igen – både her i landet og globalt. Der er brug for jeres indsats – I er vigtige.

Forrige artikel Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen
Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

FACILITERING: Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tips og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

FREMTID: Folkemødet har 10-årsjubilæum, og Civilsamfundets Videnscenter har spurgt en række organisationer og andre interessenter, hvor Folkemødet skal bevæge sig hen i fremtiden. Nogle vil revolutionere hele måden, Folkemødet foregår på, andre spiller ind med nye koncepter.