Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Af Steen M. Andersen
Konsulent, fhv. generalsekretær i Unicef Danmark

Hele verden er ramt af coronavirus. Arbejdspladser lukkes. Medarbejdere arbejder hjemmefra. Medarbejdere fyres. Møder holdes via Skype eller video.

Udbydere af telefon- og nettjenester må have kronede dage.

For lidt fokus på ngo'er og foreninger
Her i Danmark fokuseres der med fuld ret på de mange udfordringer i store og nu også i små og mellemstore virksomheder. Men meget få – om nogen – har fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler.

Som mangeårig leder af en af Danmarks største ngo'er og som nuværende bestyrelsesmedlem og -formand i tre ngo'er har jeg med bekymring set på, hvordan man også her er nødt til at sende medarbejdere hjem, aflyse møder, aflyse dør-til-dør-indsamlinger og påtage sig en række ekstra omkostninger, mens indtægterne måske flyder i mindre omfang end før.

Det er der stort set ingen fokus på i medierne eller blandt politikerne. Jeg havde lejlighed til at slå et slag for det på TV 2's program News & CO forleden, men som bekendt gør en enkelt svale jo ingen sommer.

Inspiration i England
Men i England – hjemlandet for et væld af charities – står det lidt anderledes til. Her udgør charities en meget væsentlig del af hele samfundsstrukturen, og hvis de rammes økonomisk eller på deres evne til at udføre de opgaver, de har til formål – ja, så kan det have store konsekvenser for et samfund, der jo i forvejen også er ramt af coronavirus.

På den anden side af Vesterhavet findes der en organisation ved navn Actionplanning. Den rådgiver og vejleder en række velgørende foreninger. Og den har ved min tidligere kollega David Bull offentliggjort fem punkter, som den mener, enhver leder af en velgørende organisation kan have glæde af i disse ikke tidligere prøvede udfordringer. Jeg vil mene, at de måske også kan inspirere ledere af høj- og efterskoler og diverse foreninger.

Udgangspunktet er, at lederen/ledelsen skal træffe en række beslutninger i en periode, hvor de jo også selv er under pres: medarbejdernes ve og vel, eget og familiens ve og vel, økonomien, en masse praktiske spørgsmål. Og alt skal ske på ultrakort tid, uden at man har nogen præcedens at læne sig op ad.

Råd 1: Tænk på dem, du arbejder for
Først og fremmest siger Actionplanning: Tænk på dem, du arbejder for – dit formål. Hvordan vil de blive påvirket af virussen? Hvordan kan du bedst muligt fortsætte dit hjælpearbejde?

Der kan opstå spørgsmål som psykiske problemer, ensomhed, fattigdom, øget sårbarhed, adskillelse. Kan du være talerør på deres vegne i forhold til medier og beslutningstagere? Kan du i et vist omfang opretholde dine tilbud, selv om medarbejderne arbejder hjemmefra?

I Bryd Tavsheden, hvor jeg er formand, er det lykkedes at holde både telefon og chat åben i et vist omfang – voldsofre har jo ikke mindre brug for hjælp, selv om virussen hærger.

Nummer 2: Dine medarbejdere og frivillige
De kan blive påvirket af de ekstraordinære omstændigheder og måske en ekstra arbejdsbyrde, men de vil jo også have deres egne bekymringer i forhold til familie og venners helbred og måske en bekymring for, om de kan beholde deres job.

Som leder må dit job være et sikre, at de har, hvad de behøver såsom ansigtsmasker, håndsprit, mulighed for at være adskilt, hvis de skal møde frem på arbejdet, og ikke skal håndtere kontanter, hvis de er i en salgsfunktion med mere.

Hvis du har en HR-funktion, påhviler der nok også dig et ansvar for at rådgive og håndtere usikkerhed og bekymringer. Måske kan du i en periode gøre arbejdet lettere ved at fjerne noget af det bureaukrati, som måske kan være nødvendigt i hverdagen, men ikke i en krisetid. Lyt til ideer, medarbejderne måtte have, til hvordan man kan løse problemerne.

Nummer 3: Bidragydere og medlemmer
Det er dem, der hver eneste dag gør dit arbejde muligt. Fortæl dem, hvad I gør. Del måske ideer med dem og få deres ideer. Måske er de ramt økonomisk, så deres vilje og evne til at støtte er mindsket.

Kan deres medlemskab sættes på pause, så I ikke helt mister dem? Kan de støtte på anden måde, for eksempel ved underskriftindsamlinger, støtte til jeres arbejde på de sociale medier? Måske er der nogen, der faktisk gerne vil give en ekstra skærv? Det er set før, at når hårde tider rammer, stiger lysten til at hjælpe andre

Nummer 4: Dig selv og din ledelsesgruppe
Det er en hård og måske stresset tid, og alligevel skal I træffe en række afgørende beslutninger, som kan have store konsekvenser. Vær ikke bange for at bede om råd og sparring.

Åbenhed i ledelsesgruppen og i forhold til bestyrelsen er vigtig. Men måske kan du også have glæde af at arbejde med en coach eller mentor i denne situation? En uafhængig vejleder, som kan hjælpe dig med at gennemtænke dine mål for din organisation og dig selv, dilemmaer, beslutninger og mulige scenarier.

Selv om I nok ikke kan mødes face-to-face, kan meget jo lade sig gøre via Skype eller Facetime. Jeg kan konstatere, at bestyrelsen i alle de organisationer, jeg i dag arbejder frivilligt for, i høj grad er taget med på råd og også har kunnet bidrage med sådanne.

Nummer 5: Tænk på fremtiden
Selv om det måske kan virke lidt overvældende lige nu, så tænk på fremtiden. Der kommer jo en dag efter denne epidemi.

De beslutninger, du træffer nu, vil have direkte virkning på det kommende arbejde – ikke mindst hvis de indebærer afskedigelser eller nedlæggelse af arbejdsområder.

Har du ”opsparing” nok til at klare dig igennem? Er det måske ligefrem nu, du skal investere i øget fundraising, fordi der er en øget givervilje? Kan du skifte fra face-to-face og events til mere online og telefon?

Mulighederne og udfordringerne vil selvfølgelig variere, alt efter hvilken type organisation du driver, og hvad den arbejder med. Men man kan da i det mindste gøre sig den ulejlighed, hvis man overhovedet har overskud til det, at tænke over de forskellige muligheder og begrænsninger.

Midt i alt det her handler det jo ikke mindst om at holde sig selv rask. Så lyt til de råd, sundhedsmyndighederne giver og ret dig efter dem. Det gavner slet ikke dit helbred, hvis du bliver syg, men heller ikke den organisation, du har ledelsesansvaret for.

Så aflys og udsæt, hvad aflyses og udsættes kan af fysiske møder. Vi kommer igennem det her. Og alle I organisationer derude kommer til at blive en vigtig del af at få samfundet i gang igen – både her i landet og globalt. Der er brug for jeres indsats – I er vigtige.

Forrige artikel Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.