Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Ekstremt lave renter har de seneste år ramt de små fonde så hårdt, at mange små lokale fonde i dag ikke har meget overskud at dele ud af. Fonde må nemlig kun uddele af deres overskud og ikke af egenkapitalen, og med en nuværende rentesats på næsten nul bliver der ikke skabt meget overskud, når kapitalen er på en eller to millioner kroner.

Den problematik kender advokat Anker Laden-Andersen alt for godt. Han sidder i bestyrelsen for flere små fonde i Nordjylland. De seneste år har Anker Laden-Andersen været med til at ansøge Civilstyrelsen om opløsning af flere små fonde som konsekvens af, at fondenes uddelingsmidler er reduceret så markant, at de ikke længere tjener deres formål om at skabe reel merværdi for lokalsamfundet.

I denne guide giver Anker Laden-Andersen seks gode råd til, hvordan små fonde kan håndtere udfordringen med de lave renter. Han understreger, at hans gode råd er baseret på egne erfaringer og skal ses som oplæg til debat og dialog om fremtiden for de små fonde.

“Lige nu prøver vi os frem for at overleve bedst muligt, derfor kan jeg ikke entydigt pege på løsninger. Mine råd her skal ses som løsningsforslag, jeg kaster op i luften, så vi kan have en dialog og forhåbentligt hjælpe og inspirere hinanden,” siger Anker Laden-Andersen.

Råd 1: Overvej, hvad stifteren ville have ønsket, og vær parat til at lukke
For Anker Laden-Andersen er det afgørende, at små fonde i denne tid ser kritisk på deres formål og fundats. I den nuværende situation, hvor mange små fondes uddelingsmidler er så små, må hver fond ifølge Anker Laden-Andersen spørge sig selv, hvorvidt man reelt kan gøre en forskel, eller om uddelingerne er alt for små dråber i havet.

“Fondsbestyrelserne må være kritiske og spørge sig selv, om de på nuværende tidspunkt er med til at indfrie stifternes ønsker, og om de meget små uddelinger er værdiskabende for det lokale civilsamfund. Mange bestyrelsesmedlemmer i små lokale, private fonde kendte fondens stifter og deres familier personligt. I den krise, vi står midt i nu, hvor de ekstremt lave renter kvæler mange små fonde, er det vigtigt at gå tilbage til rødderne og grundigt overveje, hvad stifteren ville have haft ønsket i denne situation,” siger Anker Laden-Andersen og opstiller en række spørgsmål, som fonden med fordel kan stille sig selv:

“Ville stifteren have valgt at fortsætte med at støtte med meget små beløb? Eller ville han/hun være mere risikovillig i sine investeringer? Ville stifteren have valgt at lukke fonden eller se tiden an?”

Konklusionen af den analyse kan ifølge Anker Laden-Andersen blive, at opløsning af fonden faktisk er det, der gør den største forskel. Selvom det er ærgerligt at lukke en fond, ser Anker Laden-Andersen det i flere tilfælde som den bedste løsning. Det forklarer han i sit andet råd.

Råd 2: Opløsning kan gøre den største forskel
“Som lille fond, der måske kun har 25.000-30.000 kroner at dele ud af om året, skal man seriøst overveje, om opløsning af fonden faktisk er det, der gør den største forskel,” siger Anker Laden-Andersen.

Anker Laden-Andersen sidder i bestyrelsen for Julie og Ejnar Jensens Mindelegat, som blev skabt til at støtte dårligt stillede unge fra gamle Sæby og Dronninglund i deres uddannelse. Civilstyrelsen har netop givet grønt lys for, at fondens bestyrelsen kan opløse fonden, der på nuværende tidspunkt har en kapital på 1,2 millioner kroner. Civilstyrelsen har givet lov til, at kapitalen kan uddeles på én gang eller over tre år.

“Det, har vi besluttet, er det bedste at gøre for at gøre en reel forskel i lokalområdet. En kapital på 1,2 millioner giver lige nu et afkast på 24.000 kroner. Det er ikke meget almennyttig forskel, man kan gøre for 24.000 kroner. Der skal jo også betales for administration og revisor. At uddele beløb på 2.000-5.000 kroner er ikke noget, der reelt gør en forskel på den lange bane. Til gengæld gør det en kæmpe forskel for en skole at modtage 1,2 millioner kroner enten på én gang eller over tre år,” forklarer Anker Laden-Andersen.

Advokaten er klar over, at hans forslag om opløsning for nogle kan lyde radikalt, men “en fond skal ikke holdes i live for bestyrelsens skyld. Hvis en fond ikke er værdiskabende for lokalsamfundet eller for enkelte mennesker, tjener den ikke sit formål. Det er bedre at opløse en fond og gøre en forskel med de sidste midler, man har, end at se overskuddet forsvinde i administrationsgebyrer,” siger han.

Råd 3: Overvej fusion
En anden model, som Anker Laden-Andersen mener, der skal være større fokus på, er fusioner. Små fonde, der oplever, at deres afkast bliver mindre for hvert år, bør se sig om efter ligesindede fonde, som de deler værdier og formål med, og som de kan overveje at fusionere med.
Det er en løsning, som Anker Laden-Andersen har afprøvet for et par år siden, da han var med til at fusionere Frederikshavner Fonden og Roblon Fonden.

“Det er en god praktisk løsning på den aktuelle virkelighed og det nuværende rentemiljø, der rammer små fonde. Man skal investere ressourcer i det, men det er en relativt nem proces, hvor fondene ansøger om fusion hos Civilstyrelsen. Det er ikke en arbejdsintensiv proces, hvis bestyrelserne er enige og har viljen. Ved en fusion kan to fonde pulje kapitalen, så afkastet bliver større, og man sparer på administrationsomkostninger,” forklarer Anker Laden-Andersen og afslutter:

“Igen handler det i sidste ende om at være ærlig og spørge kritisk, om fonden overhovedet gør en forskel med det meget begrænsede overskud og de meget små uddelinger,” siger advokaten.

Råd 4: Hold en pause
Hvis fonde på ingen måde ser opløsning som en mulighed, men samtidig ikke har mange penge at uddele, kan en anden model til at tackle de ekstremt lave renter være, at små fonde ændrer deres uddelingspraksis og intervallet mellem uddelingerne.

Anker Laden-Andersen forklarer, at en fond kan pulje sit afkast i op til fem år. Som renten er lige nu – uden udsigter til en stigning i den kommende tid, er det værd at overveje at holde en pause i uddelinger i nogle år eller ændre uddelingsinterval til hvert andet år.

“Men det er en meget langsigtet strategi, for som det ser ud lige nu med renten, vil det for mange fonde kræve en meget lang pause, hvis fondens kapital er på et par millioner, før afkastet igen har vokset sig til en betydelig størrelse. Før man kaster sig ud i processen om at sætte en fond i bero, skal man kritisk overveje, om det er det værd,” siger Anker Laden-Andersen.

Råd 5: Små fonde skal samarbejde mere
Anker Laden-Andersen ser meget lidt samarbejde og dialog mellem små lokale fonde. En af grundene er ifølge ham manglen på ressourcer og tid, men i den nuværende situation ser han det som en god investering for små fonde at række ud og skabe dialog.

“Det kræver jo ressourcer at samarbejde, og som afkastmiljøet er i dag, er det ressourcer, som små fonde simpelthen ikke har. Vi bliver i fællesskab nødt til at opprioritere dialog og samarbejde for at hjælpe hinanden med erfaringer og løsningsmodeller. Lige nu prøver mange små fonde sig frem, og de forsøger at knække koden. Det kan vi nok gøre bedre i fællesskab,” siger han.

En anden fordel, som Anker Laden-Andersen ser ved at samarbejde og netværke i større grad, er, at sammen kan små fonde være med til at skabe fokus på og diskussion om, hvor stor betydning små fonde har for små lokalsamfund rundt omkring i Danmark.

Råd 6: Bliv ikke skræmt fra at oprette nye fonde
“Noget af det, jeg frygter mest, er, at den svære situation, som tusindvis af små fonde står i lige nu, kan afskrække filantroper fra at skabe nye fonde. Det er det værste, der kunne ske.

Man må ikke lade sig skræmme af de lave renter, for den forskel, som små lokale fonde gør ude i de små lokalsamfund, er enorm og skaber sammenhængskraft,” siger Anker Laden-Andersen. For ham handler det om at finde nye konstruktioner for nye små fonde.

“En løsning for nye fonde er for eksempel at oprette fonde via holdingselskaber. Sådan som skattereglerne er nu, kan man lade et holdingselskab skabe en fond. Det betyder, at de penge, som man stifter fonden for, ikke er beskattede og går ubeskattede til fonden, hvis fondens formål er almennyttigt,” forklarer Anker Laden-Andersen.

Forrige artikel Drejebog til at starte en folkebevægelse: Derfor lykkedes det at få 70.000 forældre på gaden Drejebog til at starte en folkebevægelse: Derfor lykkedes det at få 70.000 forældre på gaden Næste artikel Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.