Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Ekstremt lave renter har de seneste år ramt de små fonde så hårdt, at mange små lokale fonde i dag ikke har meget overskud at dele ud af. Fonde må nemlig kun uddele af deres overskud og ikke af egenkapitalen, og med en nuværende rentesats på næsten nul bliver der ikke skabt meget overskud, når kapitalen er på en eller to millioner kroner.

Den problematik kender advokat Anker Laden-Andersen alt for godt. Han sidder i bestyrelsen for flere små fonde i Nordjylland. De seneste år har Anker Laden-Andersen været med til at ansøge Civilstyrelsen om opløsning af flere små fonde som konsekvens af, at fondenes uddelingsmidler er reduceret så markant, at de ikke længere tjener deres formål om at skabe reel merværdi for lokalsamfundet.

I denne guide giver Anker Laden-Andersen seks gode råd til, hvordan små fonde kan håndtere udfordringen med de lave renter. Han understreger, at hans gode råd er baseret på egne erfaringer og skal ses som oplæg til debat og dialog om fremtiden for de små fonde.

“Lige nu prøver vi os frem for at overleve bedst muligt, derfor kan jeg ikke entydigt pege på løsninger. Mine råd her skal ses som løsningsforslag, jeg kaster op i luften, så vi kan have en dialog og forhåbentligt hjælpe og inspirere hinanden,” siger Anker Laden-Andersen.

Råd 1: Overvej, hvad stifteren ville have ønsket, og vær parat til at lukke
For Anker Laden-Andersen er det afgørende, at små fonde i denne tid ser kritisk på deres formål og fundats. I den nuværende situation, hvor mange små fondes uddelingsmidler er så små, må hver fond ifølge Anker Laden-Andersen spørge sig selv, hvorvidt man reelt kan gøre en forskel, eller om uddelingerne er alt for små dråber i havet.

“Fondsbestyrelserne må være kritiske og spørge sig selv, om de på nuværende tidspunkt er med til at indfrie stifternes ønsker, og om de meget små uddelinger er værdiskabende for det lokale civilsamfund. Mange bestyrelsesmedlemmer i små lokale, private fonde kendte fondens stifter og deres familier personligt. I den krise, vi står midt i nu, hvor de ekstremt lave renter kvæler mange små fonde, er det vigtigt at gå tilbage til rødderne og grundigt overveje, hvad stifteren ville have haft ønsket i denne situation,” siger Anker Laden-Andersen og opstiller en række spørgsmål, som fonden med fordel kan stille sig selv:

“Ville stifteren have valgt at fortsætte med at støtte med meget små beløb? Eller ville han/hun være mere risikovillig i sine investeringer? Ville stifteren have valgt at lukke fonden eller se tiden an?”

Konklusionen af den analyse kan ifølge Anker Laden-Andersen blive, at opløsning af fonden faktisk er det, der gør den største forskel. Selvom det er ærgerligt at lukke en fond, ser Anker Laden-Andersen det i flere tilfælde som den bedste løsning. Det forklarer han i sit andet råd.

Råd 2: Opløsning kan gøre den største forskel
“Som lille fond, der måske kun har 25.000-30.000 kroner at dele ud af om året, skal man seriøst overveje, om opløsning af fonden faktisk er det, der gør den største forskel,” siger Anker Laden-Andersen.

Anker Laden-Andersen sidder i bestyrelsen for Julie og Ejnar Jensens Mindelegat, som blev skabt til at støtte dårligt stillede unge fra gamle Sæby og Dronninglund i deres uddannelse. Civilstyrelsen har netop givet grønt lys for, at fondens bestyrelsen kan opløse fonden, der på nuværende tidspunkt har en kapital på 1,2 millioner kroner. Civilstyrelsen har givet lov til, at kapitalen kan uddeles på én gang eller over tre år.

“Det, har vi besluttet, er det bedste at gøre for at gøre en reel forskel i lokalområdet. En kapital på 1,2 millioner giver lige nu et afkast på 24.000 kroner. Det er ikke meget almennyttig forskel, man kan gøre for 24.000 kroner. Der skal jo også betales for administration og revisor. At uddele beløb på 2.000-5.000 kroner er ikke noget, der reelt gør en forskel på den lange bane. Til gengæld gør det en kæmpe forskel for en skole at modtage 1,2 millioner kroner enten på én gang eller over tre år,” forklarer Anker Laden-Andersen.

Advokaten er klar over, at hans forslag om opløsning for nogle kan lyde radikalt, men “en fond skal ikke holdes i live for bestyrelsens skyld. Hvis en fond ikke er værdiskabende for lokalsamfundet eller for enkelte mennesker, tjener den ikke sit formål. Det er bedre at opløse en fond og gøre en forskel med de sidste midler, man har, end at se overskuddet forsvinde i administrationsgebyrer,” siger han.

Råd 3: Overvej fusion
En anden model, som Anker Laden-Andersen mener, der skal være større fokus på, er fusioner. Små fonde, der oplever, at deres afkast bliver mindre for hvert år, bør se sig om efter ligesindede fonde, som de deler værdier og formål med, og som de kan overveje at fusionere med.
Det er en løsning, som Anker Laden-Andersen har afprøvet for et par år siden, da han var med til at fusionere Frederikshavner Fonden og Roblon Fonden.

“Det er en god praktisk løsning på den aktuelle virkelighed og det nuværende rentemiljø, der rammer små fonde. Man skal investere ressourcer i det, men det er en relativt nem proces, hvor fondene ansøger om fusion hos Civilstyrelsen. Det er ikke en arbejdsintensiv proces, hvis bestyrelserne er enige og har viljen. Ved en fusion kan to fonde pulje kapitalen, så afkastet bliver større, og man sparer på administrationsomkostninger,” forklarer Anker Laden-Andersen og afslutter:

“Igen handler det i sidste ende om at være ærlig og spørge kritisk, om fonden overhovedet gør en forskel med det meget begrænsede overskud og de meget små uddelinger,” siger advokaten.

Råd 4: Hold en pause
Hvis fonde på ingen måde ser opløsning som en mulighed, men samtidig ikke har mange penge at uddele, kan en anden model til at tackle de ekstremt lave renter være, at små fonde ændrer deres uddelingspraksis og intervallet mellem uddelingerne.

Anker Laden-Andersen forklarer, at en fond kan pulje sit afkast i op til fem år. Som renten er lige nu – uden udsigter til en stigning i den kommende tid, er det værd at overveje at holde en pause i uddelinger i nogle år eller ændre uddelingsinterval til hvert andet år.

“Men det er en meget langsigtet strategi, for som det ser ud lige nu med renten, vil det for mange fonde kræve en meget lang pause, hvis fondens kapital er på et par millioner, før afkastet igen har vokset sig til en betydelig størrelse. Før man kaster sig ud i processen om at sætte en fond i bero, skal man kritisk overveje, om det er det værd,” siger Anker Laden-Andersen.

Råd 5: Små fonde skal samarbejde mere
Anker Laden-Andersen ser meget lidt samarbejde og dialog mellem små lokale fonde. En af grundene er ifølge ham manglen på ressourcer og tid, men i den nuværende situation ser han det som en god investering for små fonde at række ud og skabe dialog.

“Det kræver jo ressourcer at samarbejde, og som afkastmiljøet er i dag, er det ressourcer, som små fonde simpelthen ikke har. Vi bliver i fællesskab nødt til at opprioritere dialog og samarbejde for at hjælpe hinanden med erfaringer og løsningsmodeller. Lige nu prøver mange små fonde sig frem, og de forsøger at knække koden. Det kan vi nok gøre bedre i fællesskab,” siger han.

En anden fordel, som Anker Laden-Andersen ser ved at samarbejde og netværke i større grad, er, at sammen kan små fonde være med til at skabe fokus på og diskussion om, hvor stor betydning små fonde har for små lokalsamfund rundt omkring i Danmark.

Råd 6: Bliv ikke skræmt fra at oprette nye fonde
“Noget af det, jeg frygter mest, er, at den svære situation, som tusindvis af små fonde står i lige nu, kan afskrække filantroper fra at skabe nye fonde. Det er det værste, der kunne ske.

Man må ikke lade sig skræmme af de lave renter, for den forskel, som små lokale fonde gør ude i de små lokalsamfund, er enorm og skaber sammenhængskraft,” siger Anker Laden-Andersen. For ham handler det om at finde nye konstruktioner for nye små fonde.

“En løsning for nye fonde er for eksempel at oprette fonde via holdingselskaber. Sådan som skattereglerne er nu, kan man lade et holdingselskab skabe en fond. Det betyder, at de penge, som man stifter fonden for, ikke er beskattede og går ubeskattede til fonden, hvis fondens formål er almennyttigt,” forklarer Anker Laden-Andersen.

Forrige artikel Drejebog til at starte en folkebevægelse: Derfor lykkedes det at få 70.000 forældre på gaden Drejebog til at starte en folkebevægelse: Derfor lykkedes det at få 70.000 forældre på gaden Næste artikel Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.