Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet

FRIVILLIG RÅDGIVNING: Ulønnede frivillige sidder klar ved telefonerne for at rådgive mennesker, der har problemer med alt fra selvskade til ensomhed. Rådgivningen har stor værdi for brugerne, men stiller tårnhøje krav til organisationerne. Her er en tjekliste til, hvad man skal have styr på, før man lader frivillige rådgive sårbare grupper.

Hvis jeres organisation går med overvejelser om at starte et rådgivningstilbud, hvor frivillige tilbyder rådgivning til sårbare grupper, så er der mange gode grunde til at arbejde videre med idéen. Det mener Trine Krab Nyby, som er sekretariatschef i RådgivningsDanmark.

Men selvom frivillig rådgivning kan hjælpe mennesker i svære livssituationer, så stiller det ifølge Trine Krab Nyby tårnhøje krav til organisationerne, som står bag rådgivningstilbuddene.

Her kommer RådgivningsDanmarks tjekliste til, hvad organisationer som minimum skal have styr på, inden de lader frivillige rådgive sårbare grupper som eksempelvis ensomme, selvmordstruede, alvorligt syge eller børn i problemer.  

Inden du lader frivillige rådgive, skal du sikre dig, at:

1. De frivillige har gennemgået et introduktionsforløb. Under introduktionsforløbet bør de frivillige blandt andet præsenteres for rådgivningens faglige fundament og oplæres i de metoder, rådgivningen arbejder ud fra – for eksempel motiverende interviews, særlige samtalemodeller og risikovurdering.

2. De frivillige er bevidste om betydningen af frivillighed i rådgivningstilbuddet. Den enkelte frivillige skal forstå sin egen rolle og rådgivningens kontekst, nemlig at frivillig rådgivning skaber en særlig værdi for brugerne udover det, det offentlige system kan tilbyde.

3. De frivillige har kendskab til tilbuddets målgruppe og de udfordringer, styrker og svagheder, der kendetegner den. Dét forudsætter, at rådgivningens annoncerede målgruppe stemmer overens med den målgruppe, de frivillige rent faktisk rådgiver, og derfor bør alle rådgivninger arbejde med brugerregistrering.  

4. De frivillige har de rette personlige kvalifikationer, eksempelvis egne erfaringer, særlig robusthed eller en specifik alder og eventuelt har relevante faglige kompetencer for eksempel uddannelsesmæssig baggrund eller særlig erhvervserfaring i forhold til at rådgive tilbuddets målgruppe.

5. Der er etableret faste rammer for faglig og individuel støtte til de frivillige rådgivere, for eksempel supervision, sparring og andre trivselsfremmende tiltag.

6. Der er velbeskrevne procedurer for, hvordan de frivillige håndterer forskellige situationer, eksempelvis etiske dilemmaer og livstruende situationer, samt procedurer for, hvordan rådgiverne lever op til relevant lovgivning, for eksempel reglerne for underretnings- og afværgepligt samt behandling af personoplysninger.

7. De frivillige kender reglerne for tavshedspligt. De frivillige bør i denne forbindelse have fået oplæring i, hvordan de kan sparre indbyrdes og samtidig opretholde brugernes anonymitet.

8. De frivillige er klar over, hvorvidt tilbuddet tilbyder fortrolig eller anonym rådgivning og forstår, hvad det betyder for henholdsvis brugere og de frivillige selv.

9. Der er indhentet børneattest på samtlige frivillige, hvis rådgivningen er målrettet børn under 15 år.

10. Der er sket en forventningsafstemning i forhold til den enkelte frivilliges engagement, for eksempel om antallet af rådgivningsvagter om måneden, deltagelse i introduktionsforløb og eventuel efteruddannelse samt andre motiverende faktorer for at sikre et stabilt engagement hos den frivillige.   

Forrige artikel Sådan spotter du en stresset medarbejder Sådan spotter du en stresset medarbejder Næste artikel Tag testen: Hvor grøn er din organisation? Tag testen: Hvor grøn er din organisation?
Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

GODE RÅD: Konflikter bliver lettere personlige i foreningslivet, siger Julia Bjerre Hunt, som underviser i konflikthåndtering og ledelse af frivillige. Her gennemgår hun nogle af de typiske årsager til konflikter i foreningslivet og giver gode råd til at håndtere dem. 

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

KONFLIKTLØSNING: Hvordan eskalerer en uenighed til en konflikt? Og hvad gør man, når en medfrivillig fortæller én om en konflikt, han eller hun selv har? I frivilligt arbejde, hvor alle brænder for sagen, opstår konflikter let. Her får du baggrundsviden om konflikters dynamik og værktøjer til at forebygge og nedtrappe dem. 

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

VÆRKTØJ: Det er en god idé allerede i fredstid at lave et sæt spilleregler for, hvordan I håndterer konflikter i jeres forening. Her får du en øvelse, som kan hjælpe jer i gang. Øvelsen er et uddrag af Ingerfairs bog "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer".