Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet

FRIVILLIG RÅDGIVNING: Ulønnede frivillige sidder klar ved telefonerne for at rådgive mennesker, der har problemer med alt fra selvskade til ensomhed. Rådgivningen har stor værdi for brugerne, men stiller tårnhøje krav til organisationerne. Her er en tjekliste til, hvad man skal have styr på, før man lader frivillige rådgive sårbare grupper.

Hvis jeres organisation går med overvejelser om at starte et rådgivningstilbud, hvor frivillige tilbyder rådgivning til sårbare grupper, så er der mange gode grunde til at arbejde videre med idéen. Det mener Trine Krab Nyby, som er sekretariatschef i RådgivningsDanmark.

Men selvom frivillig rådgivning kan hjælpe mennesker i svære livssituationer, så stiller det ifølge Trine Krab Nyby tårnhøje krav til organisationerne, som står bag rådgivningstilbuddene.

Her kommer RådgivningsDanmarks tjekliste til, hvad organisationer som minimum skal have styr på, inden de lader frivillige rådgive sårbare grupper som eksempelvis ensomme, selvmordstruede, alvorligt syge eller børn i problemer.  

Inden du lader frivillige rådgive, skal du sikre dig, at:

1. De frivillige har gennemgået et introduktionsforløb. Under introduktionsforløbet bør de frivillige blandt andet præsenteres for rådgivningens faglige fundament og oplæres i de metoder, rådgivningen arbejder ud fra – for eksempel motiverende interviews, særlige samtalemodeller og risikovurdering.

2. De frivillige er bevidste om betydningen af frivillighed i rådgivningstilbuddet. Den enkelte frivillige skal forstå sin egen rolle og rådgivningens kontekst, nemlig at frivillig rådgivning skaber en særlig værdi for brugerne udover det, det offentlige system kan tilbyde.

3. De frivillige har kendskab til tilbuddets målgruppe og de udfordringer, styrker og svagheder, der kendetegner den. Dét forudsætter, at rådgivningens annoncerede målgruppe stemmer overens med den målgruppe, de frivillige rent faktisk rådgiver, og derfor bør alle rådgivninger arbejde med brugerregistrering.  

4. De frivillige har de rette personlige kvalifikationer, eksempelvis egne erfaringer, særlig robusthed eller en specifik alder og eventuelt har relevante faglige kompetencer for eksempel uddannelsesmæssig baggrund eller særlig erhvervserfaring i forhold til at rådgive tilbuddets målgruppe.

5. Der er etableret faste rammer for faglig og individuel støtte til de frivillige rådgivere, for eksempel supervision, sparring og andre trivselsfremmende tiltag.

6. Der er velbeskrevne procedurer for, hvordan de frivillige håndterer forskellige situationer, eksempelvis etiske dilemmaer og livstruende situationer, samt procedurer for, hvordan rådgiverne lever op til relevant lovgivning, for eksempel reglerne for underretnings- og afværgepligt samt behandling af personoplysninger.

7. De frivillige kender reglerne for tavshedspligt. De frivillige bør i denne forbindelse have fået oplæring i, hvordan de kan sparre indbyrdes og samtidig opretholde brugernes anonymitet.

8. De frivillige er klar over, hvorvidt tilbuddet tilbyder fortrolig eller anonym rådgivning og forstår, hvad det betyder for henholdsvis brugere og de frivillige selv.

9. Der er indhentet børneattest på samtlige frivillige, hvis rådgivningen er målrettet børn under 15 år.

10. Der er sket en forventningsafstemning i forhold til den enkelte frivilliges engagement, for eksempel om antallet af rådgivningsvagter om måneden, deltagelse i introduktionsforløb og eventuel efteruddannelse samt andre motiverende faktorer for at sikre et stabilt engagement hos den frivillige.   

Forrige artikel Sådan spotter du en stresset medarbejder Sådan spotter du en stresset medarbejder Næste artikel Tag testen: Hvor grøn er din organisation? Tag testen: Hvor grøn er din organisation?
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.