Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet

FRIVILLIG RÅDGIVNING: Ulønnede frivillige sidder klar ved telefonerne for at rådgive mennesker, der har problemer med alt fra selvskade til ensomhed. Rådgivningen har stor værdi for brugerne, men stiller tårnhøje krav til organisationerne. Her er en tjekliste til, hvad man skal have styr på, før man lader frivillige rådgive sårbare grupper.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvis jeres organisation går med overvejelser om at starte et rådgivningstilbud, hvor frivillige tilbyder rådgivning til sårbare grupper, så er der mange gode grunde til at arbejde videre med idéen. Det mener Trine Krab Nyby, som er sekretariatschef i RådgivningsDanmark.

Men selvom frivillig rådgivning kan hjælpe mennesker i svære livssituationer, så stiller det ifølge Trine Krab Nyby tårnhøje krav til organisationerne, som står bag rådgivningstilbuddene.

Her kommer RådgivningsDanmarks tjekliste til, hvad organisationer som minimum skal have styr på, inden de lader frivillige rådgive sårbare grupper som eksempelvis ensomme, selvmordstruede, alvorligt syge eller børn i problemer.  

Inden du lader frivillige rådgive, skal du sikre dig, at:

1. De frivillige har gennemgået et introduktionsforløb. Under introduktionsforløbet bør de frivillige blandt andet præsenteres for rådgivningens faglige fundament og oplæres i de metoder, rådgivningen arbejder ud fra – for eksempel motiverende interviews, særlige samtalemodeller og risikovurdering.

2. De frivillige er bevidste om betydningen af frivillighed i rådgivningstilbuddet. Den enkelte frivillige skal forstå sin egen rolle og rådgivningens kontekst, nemlig at frivillig rådgivning skaber en særlig værdi for brugerne udover det, det offentlige system kan tilbyde.

3. De frivillige har kendskab til tilbuddets målgruppe og de udfordringer, styrker og svagheder, der kendetegner den. Dét forudsætter, at rådgivningens annoncerede målgruppe stemmer overens med den målgruppe, de frivillige rent faktisk rådgiver, og derfor bør alle rådgivninger arbejde med brugerregistrering.  

4. De frivillige har de rette personlige kvalifikationer, eksempelvis egne erfaringer, særlig robusthed eller en specifik alder og eventuelt har relevante faglige kompetencer for eksempel uddannelsesmæssig baggrund eller særlig erhvervserfaring i forhold til at rådgive tilbuddets målgruppe.

5. Der er etableret faste rammer for faglig og individuel støtte til de frivillige rådgivere, for eksempel supervision, sparring og andre trivselsfremmende tiltag.

6. Der er velbeskrevne procedurer for, hvordan de frivillige håndterer forskellige situationer, eksempelvis etiske dilemmaer og livstruende situationer, samt procedurer for, hvordan rådgiverne lever op til relevant lovgivning, for eksempel reglerne for underretnings- og afværgepligt samt behandling af personoplysninger.

7. De frivillige kender reglerne for tavshedspligt. De frivillige bør i denne forbindelse have fået oplæring i, hvordan de kan sparre indbyrdes og samtidig opretholde brugernes anonymitet.

8. De frivillige er klar over, hvorvidt tilbuddet tilbyder fortrolig eller anonym rådgivning og forstår, hvad det betyder for henholdsvis brugere og de frivillige selv.

9. Der er indhentet børneattest på samtlige frivillige, hvis rådgivningen er målrettet børn under 15 år.

10. Der er sket en forventningsafstemning i forhold til den enkelte frivilliges engagement, for eksempel om antallet af rådgivningsvagter om måneden, deltagelse i introduktionsforløb og eventuel efteruddannelse samt andre motiverende faktorer for at sikre et stabilt engagement hos den frivillige.   

Forrige artikel Sådan spotter du en stresset medarbejder Sådan spotter du en stresset medarbejder Næste artikel Tag testen: Hvor grøn er din organisation? Tag testen: Hvor grøn er din organisation?
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.