Tre greb: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde

Efter et par års pause vil meningsdannere, politikere, civilsamfundet og helt almindelige borgere igen troppe op på solskinsøen og fejre demokratiet under junisolens stråler. Og om alt går vel behøver du ikke tænke på coronapas, mundbind eller behørig afstand til andre, når årets Folkemødet på Bornholm igen finder sin vanlige form. 

Men alt behøver ikke være ved det gamle. I 2020 udgav Foreningen Folkemødet et inspirationskatalog, der skulle udfordre vanetænkningen og inspirere stadeholdere til at nå ud over scenekanten. Inspirationskataloget kom aldrig i brug på grund af en vis pandemi, så her genudsender vi tre metoder, der nemt slår paneldebatter og powerpointshow af banen i bestræbelsen på at involvere publikum.

1. Cirkelsamtaler skaber ny dynamik

Placer publikum i en cirkel frem for på lige rækker, som du eksempelvis kender fra biografen. Med publikum siddende i en rundkreds omkring eventet opstår der ny dynamik i teltet. Med cirkelopstillingen kan du sagtens holde fast i paneldebatten, en interview-situation eller et klassisk oplæg som centrum for debatten. Cirkelsamtalen kan også tages skridtet videre, så det er publikum, der sætter rammerne for, hvad der skal diskuteres.

Uanset hvilken form for event, du vælger, vil stoleopstillingen betyde, at publikum tvinges til mere aktiv deltagelse. Koncentrationen skærpes, og der skal mere til, før man hiver telefonen frem eller på anden måde kobler ud. Nogle vil givetvis føles sig lidt blottede i en cirkel, men cirkelsamtalen er med til at skabe større ligeværd mellem publikum og oplægsholdere. 

Hvis der er mange deltagere til dit event, kan cirklen udvides, så man sidder i flere rækker. 

2. Samtalesaloner giver indblik i andres syn på verden

Samtalesalonen er et koncept, hvor værten på forhånd har valgt et emne og sammensat en drejebog med forskellige samtaleøvelser. Spørgsmålene skal være overraskende formuleret, så deltagerne - der er parret to og to - skal tænke sig om, før de får f.eks. 15 minutter til at samtale med den, de er blevet parret med, og forsøger at svare på spørgsmålene. 

Her kan du læse et eksempel på en invitation med spørgsmål til en samtalesalon om alder: 

“Nogle gange har vi brug for at stoppe op og tale om alder, tidens og livets gang. Derfor vil vi gerne invitere til samtalesalon om alder. 

Lad os tale sammen på tværs af generationer og livsfaser. 

Hvornår blev du eksempelvis voksen? Hvem er du om 10 år? Hvad glæder du dig til ved at blive ældre? Hvad har du fået med dig - og hvad vil du gerne give videre?

Vi glæder os til at se dig.”

Samtalesalonens styrke er, at den giver indblik i, hvorfor andre mennesker tænker, prioriterer og handler, som de gør. Eksempelvis vil et emne som “integration” føre os tilbage til vores kendte holdningspositioner, mens emnet “at høre hjemme” vil fremkalde andre typer diskussioner. 

Gode råd til værten: 

• Jo tydeligere værten træder i karakter, jo mere frisættende er det at være gæst/publikum.
• Jo mere overraskende spørgsmålene er, jo mere får man oplevelsen af at have tænkt anderledes og lært noget nyt. 
• Jo mere emnet adskiller sig fra velkendte diskussioner, jo mere vil publikum være indstillet på at lytte åbent og nysgerrigt. 

Det kan være en fordel at starte samtalen allerede i invitationen og på opslagene på sociale medier. Det kan gøres ved at formulere nogle gode spørgsmål, som folk kan lade sig inspirere af allerede inden, de kommer. 

Når gæsterne møder op, er det en god idé at parre dem med det samme, så ingen sidder alene. Parrene skal ikke kende hinanden på forhånd. Giv dem også gerne nogle stikord med det samme, så de kan tyvstarte, indtil alle er klar. 

Læs mere om samtalesalonerne her, hvor der også findes gratis materiale (eksempelvis drejebøger, invitationer og samtalemenuer), som du kan bygge ovenpå. 

3. Walk and Talk (en gående pause) 

Den tredje og sidste samtale-motor, Foreningen Folkemødet fremhæver i deres inspirationskatalog, er folkevandringen. Her nyder man godt af naturen, mens man diskuterer nogle meningsfulde spørgsmål, som arrangøren har formuleret på forhånd. Du kan skalere din folkevandring fra kun at omfatte en håndfuld til flere hundrede mennesker. Det vigtige er, at folk vandrer og taler i mindre grupper bestående af 2-4 personer. Målet er samtalen i sig selv og ikke nødvendigvis store, fælles konklusioner, der skal bygges videre på. 

Det skal du bruge, hvis du arrangerer en folkevandring: 

• En gårute, der passer til den tid, du har til rådighed for dit arrangement  
• Deltagere, der parres i små grupper. Helst med andre, de ikke kender i forvejen
• Et walk-and-talk-kit med planlagte spørgsmålskort, der uddeles til grupperne, som så diskuterer spørgsmålene, mens de går.

Læs mere om folkevandringer her