Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Sociale virksomheder, der er ved at bukke under for coronakrisen, får nu en hjælpende hånd. Trygfonden har afsat 20 millioner kroner til akut krisehjælp til virksomheder, der ikke er omfattet af regeringens hjælpepakker.

"Som en almennyttig aktør føler vi en forpligtelse til at hjælpe til, hvor vi kan, i den fuldstændig ekstraordinære situation, vi står i. Og vi kan se, at en gruppe virksomheder, hvis forretningsmodel bygger på at tage et socialt ansvar, er under pres," siger den administrerende direktør for Tryghedsgruppen, Rie Odsbjerg Werner.

Puljen er tiltænkt sociale virksomheder, som er røget ud i likviditetsproblemer, for eksempel fordi de ikke kan sælge deres varer eller ydelser, mens aktiviteten i Danmark er sat på standby. De kan få et sikkerhedsnet i form af en lånegaranti, der gør det lettere at få et lån i virksomhedens pengeinstitut.

"Hvis de bliver mødt af en bekymring fra banken, vil vi kunne fjerne en del af bankens risiko ved at garantere for 80 procent af lånet og dermed få dialogen til at flyde lidt lettere," siger Rie Odsbjerg Werner.

Hun forventer, at de fleste af garantierne vil være i størrelsesordenen 100.000 til 500.000 kroner. Men der vil i konkrete tilfælde være mulighed for større garantier.

Konkurser rammer dobbelt hårdt
Hjælpepakken er konstrueret i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond, som i forvejen arbejder tæt sammen med sociale virksomheder. Og direktør i kapitalfonden, Claus Bjørn Billehøj, understreger, at det har store konsekvenser for samfundet, hvis virksomheder af denne type bukker under for krisen.

"Det har en særlig stor konsekvens, hvis sociale virksomheder bliver nødt til at dreje nøglen om, fordi det både rammer de socialt udsatte, der mister deres job i virksomhederne, og virksomhedsejerne selv," siger Claus Bjørn Billehøj.

Han påpeger, at det ikke kun er et problem på kort, men også på langt sigt, fordi de sociale virksomheder yder et væsentligt bidrag til at løse nogle af de problemer, samfundets mest sårbare borgere står med.

Hjælp til sårbare virksomheder
Og det er Jon Krog enig i. Han er direktør i Selveje Danmark, der er brancheorganisation for en del socialøkonomiske virksomheder.  

"Det er virkelig glædeligt, at Trygfonden kommer en branche til undsætning, som vi risikerer at miste under denne krise," siger han.

Han peger på, at mange socialøkonomiske virksomheder er særligt økonomisk sårbare. Som værdibårne organisationer bruger de størsteparten af deres overskud på at opfylde deres formål. Derfor opbygger de kun begrænset egenkapital. Og det betyder, at de ikke er særligt robuste.

"Herudover er det ikke nødvendigvis en vanvittig god forretning at arbejde med de udfordringer, de gør. Det kan være en daglig kamp at sikre overlevelsen," siger Jon Krog.

Lån skal betales tilbage
I brancheorganisationen Kooperationen glæder direktør Susanne Westhausen sig også over håndsrækningen fra Trygfonden. Men hun påpeger, at der er tale om et lån, som kan hjælpe en virksomhed igennem en akut krise, men som skal betales tilbage bagefter.

"Det er en udfordring for socialøkonomiske virksomheder at skulle hente mere ind på deres dækningsbidrag, end de i forvejen gør. Det er svært at få et overhead, når man har det offentlige som kunder. De risikerer at skulle skubbe en gæld foran sig rigtig længe," siger Susanne Westhausen.

Til det siger Rie Odsbjerg Werner, at man i Trygfonden er kommet frem til, at lånegarantierne er den bedste måde at hjælpe på.

"Det er en akut krisehjælp, som giver virksomhederne en håndsrækning til at komme over på den anden side," siger hun.

Regeringen bør træde i karakter
I Selveje Danmark mener Jon Krog, at krisehjælpen fra Trygfonden vil redde socialøkonomiske virksomheder fra at gå konkurs. Men målet burde ikke bare være at holde liv i branchen, mener han. Derfor opfordrer han til en statslig hjælpepakke, der er særligt målrettet de socialøkonomiske virksomheder.

"Jeg ville ønske, at regeringen vil træde i karakter og se det potentiale, de socialøkonomiske virksomheder indeholder. At vi som samfund her har nogle organisationer, som vi ikke har råd til at miste. Det potentiale skal vi ikke bare holde liv i – det skal vi udvikle," siger han og tilføjer:

"De arbejder med nogle af de mest sårbare grupper. Og lur mig, om der ikke også er behov for det på den anden side af krisen.

Forrige artikel Partier enige om økonomisk håndsrækning til hjemløse Partier enige om økonomisk håndsrækning til hjemløse Næste artikel Løsninger: Sådan støtter kommuner foreningslivet under coronakrisen Løsninger: Sådan støtter kommuner foreningslivet under coronakrisen
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.