Ungdomsøen er åbnet: Her er de første spæde erfaringer med at engagere Danmarks ungdom

BEST PRACTICE: Ungdomsøens mål er, at unge skal rustes til at tage mere samfundsansvar og skabe nye fællesskaber, projekter og aktiviteter. Selvom det er meningen, at de unge skal tage styrepinden, har den første måned vist, at der også er behov for "voksenindblanding", rammer og faste koncepter.

Af Mette Dahlgaard

I mere end tre år har folkene bag Ungdomsøen forsøgt at lære Danmarks ungdom at kende. De har spurgt forskere, holdt workshops på eksempelvis Roskilde Festival og inviteret de unge til arrangementer på det gamle fort for at finde ud af, hvordan man bedst driver en ø sammen med målgruppen. 

For godt en måned siden åbnede Ungdomsøen så endelig. De store visioner om at modne Danmarks ungdom til aktivt at skabe det samfund, de ønsker, er intakte og skal nu føres ud i livet. Men alt er stadig jomfrueligt og påvirkeligt, når man på den måde skifter gear fra vision til handling. Anna Rask Larsen er Ungdomsøens engagementskonsulent og fortæller her om de første erfaringer med en Ungdomsø i drift. 

Vil du opleve Ungdomsøen ved selvsyn? Find ud af hvordan her.

Vigtigt at have bredde i tilbuddene
"Den første læring er, at det er megavigtigt at have en bredde i vores tilbud. For nogle er det en kæmpe ting bare at komme ud på øen og snuse til, hvad der foregår. Andre kommer med en masse ideer og gåpåmod."  

Selvom de to grupper af unge har forskellige tilgange, kan man godt lave fælles arrangementer, hvor de forskellige kompetencer og præferencer hos de unge kommer i spil, uddyber Anna Rask Larsen:

"I ugerne op til åbningen af øen åbnede vi eksempelvis kontoret for unge, der kan lide at planlægge og lave indhold og tog dem med helt ind i hjertet af udviklingen. Derudover var der også mulighed for at møde op i dagene op til åbningen og melde sig til en afviklingsopgave."

For unges engagement er meget forskelligt og styret af blandt andet alder og erfaring. Dem, som i første omgang gerne ville snuse lidt til øen og de muligheder, der findes derude, kunne melde sig til at stå i kiosken, være i køkkenet, eller være den, der lavede vagtplaner i Excel. Håbet er, at en blød opstart som eksempelvis under åbningsarrangementet vil få unge til at vende tilbage til nye og andre projekter.  

"I det projekt havde vi 350 frivillige engageret, og der ramte vi en mangfoldig gruppe af unge, som jeg er ret glad for, og som på mange måder var en miniudgave af det, vi på lang sigt gerne vil med Ungdomsøen." 

Sådan ledte Ungdomsøen efter frivillige til åbningen.

"Ung for ung" betyder ikke nødvendigvis uden voksne
Et af Ungdomsøens dogmer er "Ung for ung". Men de første erfaringer viser også, at det kan være svært at finde en balance mellem at give de unge ansvar uden samtidig at give dem så åbne rammer, at de ikke kan løfte projektet, påpeger Anna Rask Larsen. 

Læs om Ungdomsøens fem dogmer her.

For nogle unge i målgruppen finder tryghed i at få en defineret opgave, mens andre motiveres af, at de kan være med til at sætte rammerne. Målgruppens mangfoldighed betyder, at man som ansat må fornemme, hvor man skal træde til med råd og vejledning. For der findes ikke one-size-fits-all-løsninger, når man har med unge at gøre. 

"De unge får ansvar, får medbestemmelse og det skal være på deres præmisser. Men det er ikke det samme som, at der ingen rammer er. Vi skal hjælpe de unge med at sætte klare og sætte konkrete rammer, for derigennem at sikre, at det bliver en succesfuld oplevelse for dem," siger hun.  

Når unge skal guides til at finde rammerne for deres projekt, hiver Anna Rask Larsen forskellige værktøjer frem. Nogle gange er en dialog om formål og barrierer nok. Andre gange kan det være nyttigt at bede dem udfylde en projektbeskrivelsesskabelon eller koble dem sammen med fagpersoner med viden om netop deres projekt. Det kan være Ungdomsøens såkaldte kernepartnere, der træder til med sparring. 

Eksempelvis har kernepartneren Højskolerne delt ud af deres eksperterfaring med demokratiske processer og metoder til de unge, der planlægger Ungdomsøens ø-råd. Det er det forum, hvor de unge på tværs af alder og interesser sætter hinanden stævne fire gange årligt for at drøfte drømme og visioner for Ungdomsøen. 

Vil du læse mere om Ungdomsøen, kan du tage med Altinget på reportage her.

Tal med unge om deres forventninger
At lave projekter og aktiviteter, som andre unge kan samles om, er slet ikke nemt, og der har også været projekter, der er løbet ud i sandet. Enten fordi praktiske udfordringer spændte ben, eller fordi projektet ikke havde den appel, som de unge arrangører drømte om. 

Derfor råder Anna Rask Larsen også andre, der arbejder med unge, til at være tydelige om eksempelvis økonomiske og tidslige rammer. Det er også vigtigt, at gruppen af unge sætter ord på deres egne ressourcer og opgaver. For det er vigtigt at få afklaret, hvad der er en succes i deres øjne, og hvordan de når derhen.

"Learning by doing er et andet af Ungdomsøens dogmer, så kræfterne er dog aldrig spildte, selv når det går skævt," indleder Anne Rask Larsen og forklarer videre: 

"Men vi skal forsøge at understøtte med viden og erfaring, så vi ikke ender med skuffede unge. Det handler eksempelvis om at hjælpe dem til at forventningsafstemme, hvor mange kræfter der skal lægges i et projekt for at nå målet. Øvelsen er jo, at de skal have mod på og lyst til at kaste sig ud i nye projekter – også de vilde projekter." 

Det faste koncept 
Selvom Ungsomsøen på mange måder handler om at sætte nye skibe i søen og være en kreativ legeplads, så har projekter med kontinuitet vist sig også at give stor værdi. 

Som når unge hver anden tirsdag mødes på øen alene med det formål at løse konkrete opgaver som eksempelvis at bygge sheltere. 

"Det har en værdi, at de unge ved, hvor meget arbejde de binder sig til. Det bliver overskueligt for dem. De ved også, at selvom de måske bliver forhindret i en periode, så kører projektet videre, og de kan bare dukke op, når de kan være med igen," siger Anna Rask Larsen.

Se mere om tirsdags-arrangementerne her.

For unge er ikke anderledes end andre. Livet går op og ned, og det kan være udfordrende at fastholde dem. De faste koncepter bliver en uforpligtende måde at holde kontakten mellem unge og Ungdomsøen på. Værdien af faste koncepter er endnu et vigtigt læringspunkt, som folkene bag Ungdomsøen tager med sig. 

En fælles medieplatform
Når man har med unge at gøre, er det åbenlyst, at man skal være til stede på sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter. For det er der, de unge orienterer sig. 

Ungdomsøen indfanget gennem de unges kameralinse. Se intagramprofilen her.

Det kan derfor synes paradoksalt, at Ungdomsøen først for nylig oprettede en lukket facebookgruppe for de unge, som er engageret på øen. Og det var et blindt punkt, som de unge selv påpegede på deres "ø-råd". Indtil da havde hvert projekt sin egen lille facebookgruppe, og de følte sig mangelfuldt orienteret om, hvad der ellers foregik på øen. 

Den store, fælles højtaler på tværs af de forskellige former for frivillighed har vist sig at være vigtig nu, hvor øen er åben for alle. Og set i bakspejlet burde den fælles kanal have været etableret fra begyndelsen, medgiver Anna Rask Larsen. For det første har det forbundet de mange brugere, der til tider har følt sig ufuldstændigt orienteret om, hvad der ellers foregik på øen. For det andet er det målet, at det skal give en større følelse af fælles samhørighed: 

 "Platformen giver de unge muligheden for at føle, at de er del af et større fællesskab, når de ser, hvor mange andre der er engageret omkring øen. Selvom det ikke er andre unge, de nødvendigvis kender, så bliver de alligevel lidt tændt af, at der er så mange involverede. Og vores mål er jo netop også at skabe relationer på tværs af interesser," forklarer Anna Rask Larsen.

Find øens facebookside her.

Forrige artikel Millionomsættende impact-startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact? Millionomsættende impact-startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact?
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.