Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Drop mantraet om, at du som organisation i civilsamfundet skal gøre alt, der står i din magt, for at fastholde dine frivillige. For samfundet har udviklet sig, og det samme har skaren af frivillige.

Som organisation skal man eksempelvis ikke forvente, at unge frivillige investerer flere år i den frivillige sags tjeneste. For med en omskiftelig hverdag med studieskift, praktikophold i udlandet og studiejob vil de ikke bindes til et ansvar, de har svært ved at leve op til.

Det kan lyde lidt for besværligt, og er de unge ikke bare en flok primadonnaer?

Nej, svarer Ellen-Margrethe Dahl-Gren, der er projekt- og frivillighedskoordinator på Studenterhuset og forfatter til bogen Den Nye Frivillighed, der præsenterer en række værktøjer, der skal gøre det nemmere at engagere unge i civilsamfundet:

LINK: Her kan du gratis downloade håndbogen Den nye Frivillighed

“Unge bidrager med noget unikt i deres måde at være på frivillige på. Det kan godt være, at de kun engagerer sig i kort tid, men når de er der, brænder de rigtig meget for projektet og kommer med et hav af nye idéer. De udfordrer os, så vi udvikler os, og så lægger de ofte et stort stykke arbejde, når de er frivillige hos os.”

Arbejd med kortere tidsrammer
Ellen-Margrethe Dahl-Gren understreger, at de unges forbehold mod at binde sig ikke skal forveksles med et fraværende samfundsengagement. I stedet skal man som organisation være åben for, at de unge kommer på “kortere besøg” og forsøge at designe ens projekt, så det matcher de unges interesser og fritid.

LINK: Center for Frivilligt Socialt Arbejde har tidligere undersøgt unges frivillighed. Find rapporten her

“Der er altid fokus på, hvordan man kan fastholde frivillige længst muligt. Hvad med at vende den tanke på hovedet? Vi kan starte med at bede dem forpligte sig til et projekt i kortere tid, eksempelvis i fire måneder, for det kan være nemmere at overskue. Bagefter kan man tage en snak om, hvorvidt det frivillige arbejde skal fortsætte.” siger hun og uddyber:

“En klar tidsramme er også en fordel for foreningen, som så har mulighed for at planlægge og drive en aktivitet. Så forsvinder de unge ikke fra den ene dag til den anden.”

Lav en kontrakt
Når man engagerer frivillige, er det er en god idé at forventningsafstemme, hvad der kræves af både foreningen og den unge frivillige. For ofte handler det ikke om at få så mange frivillige som muligt, men at få det rette match mellem projektet og de unge frivillige, forklarer Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Når forventningerne er afstemt, og begge parter siger ja til samarbejdet, kan det være en idé at lave en kontrakt:

LINK: Danmarks Statistik  har undersøgt indenfor hvilke områder danskerne er frivillige. Se tallene her

“I Studenterhuset skriver vi altid en kontrakt. Det er vigtigt, at vi husker hinanden på, hvad aftalen var fra begyndelsen. Hvad var målet med det frivillige arbejde? Hvis tingene går galt, er det rigtig rart at kunne finde udgangspunktet for samarbejdet og de aftaler, der lå der. Man kan godt fyre en frivillig, men det skal gøres på et ordentligt grundlag, og der kan en kontrakt være nyttig. Kontrakten er jo heller ikke mere bindende end som så. Hvis de unge holder op, så holder de op.”

LINK: Læs hvad Civilsamfundets Videnscenter tidligere har skrevet om unges engagement her.

Projektet og de unge skal være et match
Men inden man kan sætte underskrifter på kontrakter, skal man som organisation også kigge på ens projekt og om muligt tilpasse det efter den motivation, de unge kommer med. For det gælder for alle frivillige uanset alder, at vi er drevet af forskellig motivation. For nogle er det sociale aspekt vigtigst. Andre er eksempelvis drevet af altruisme.

I bogen Den Nye Frivillighed har Ellen-Margrethe Dahl-Gren kortlagt syv forskellige frivillighedstyper, som hun matcher med projekter af forskellig varighed. Når man kender den frivilliges motivation, er det nemmere at finde projekter, der både i interesse og varighed passer bedre sammen, forklarer hun:

“Hvis man har muligheden, kan det give mening at se på hvilke opgaver, der skal løses: Hvis man eksempelvis har et event på en enkelt dag, der skal afvikles, så skal man måske i mindre grad appellere til dem, der gerne vil have en masse ansvar. I stedet kan forsøge at tiltrække dem, som gerne vil komme og levere et stykke konkret arbejde og ikke i første omgang forpligter sig på sigt.”

LINK: Ellen-Margrethe Dahl-Gren har udviklet et interviewværktøj bestående af 28 spørgsmål, der forsøger at kortlægge de unges motivation og frivillighedstype. Find det her.

Variér dine projekter
Man kan groft skitseret gå to veje for at sikre et bedre match: Enten kan man kortlægge den motivation, den enkelte unge kommer med og derefter designe sit projekt efter de unges præferencer.  Alternativt kan man, hvis man har mange unge at vælge mellem, bruge kortlægningen til at udvælge de unge, der egner sig bedst til ens projekt.

Uanset kan det være en idé for en organisation at have projekter med forskellig varighed og forskellig opgaver, så man appellerer til en bred palet af unge frivillige og deres præferencer. For ofte vil en ny ung frivillig i første omgang binde sig til et kortere projekt. Hvis det er en succes, kan andre projekter med længere varighed blive interessante for den unge.

LINK: Tuborgfondet har kortlagt de unges engagement i foreningslivet. Læs mere her

“Man kan starte med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, vi gerne vil bruge frivillige til? Og kan vi variere vores projekter, så vi kan rumme de unge, der kommer med forskelligt engagement?” siger Ellen-Margrethe Dahl-Gren og uddyber:

“Hvis man som organisation kun har ét projekt, kan man starte med rammestyrede opgaver og så hen ad vejen give plads til de unge, der gerne vil tage mere ansvar. Hvis de eksempelvis får en koordinerende rolle, kan projektlederen gradvist træde mere tilbage.”

Kend dine unge
Endelig er det vigtigt, at organisationen - og især dens frivilligkoordinator - kender sin gruppe af unge og tilpasser sin egen rolle efter deres behov:

LINK: Læs mere om do’s og dont’s når du engagerer unge her.

“Nogle har brug for en coach, andre har brug for stramme, firkantede rammer. Det er en rigtig god idé at gøre sig tanker om sin rolle som projektleder eller frivilligkoordinator og om hvor høj grad af frihed, de unge frivillige skal have.” siger hun og uddyber:

“Hvis man ender med at give de unge medbestemmelse - hvilket jeg synes man skal - så skal man jo også være villig til ikke bare at lytte til deres idéer, men også gennemføre dem. Hvis ikke man gør det, så stempler de ud.”

Forrige artikel Mød civilsamfundets fem generationer Mød civilsamfundets fem generationer Næste artikel 10 gode råd: Få flere medlemmer i din forening 10 gode råd: Få flere medlemmer i din forening
Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.

Sådan kommer du i gang med corporate volunteering

Sådan kommer du i gang med corporate volunteering

FRIVILLIG I ARBEJDSTIDEN: En stærk fortælling, fleksibilitet og forståelse er vigtigt, når du skal overbevise en virksomhed om at investere tid i dit projekt. Læs med og lær, hvordan du skaber corporate volunteering.

Tre eksempler på corporate volunteering

Tre eksempler på corporate volunteering

INSPIRATION: Mentorordninger, undervisning og en hel fridag til at være frivillig. Corporate volunteering kommer i mange modeller og afskygninger. Her er tre eksempler på, hvordan erhvervslivet hjælper civilsamfundet.

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.