Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Hos Studenterhuset har de rig erfaring med at engagere unge frivillige. Her ses Problemknuserne, der er en gruppe frivillige studerende, der i fællesskab generer idéer og arbejder praktisk med at planlægge events og undervisningsforløb.Foto: Studenterhuset

Mette Dahlgaard

Journalist

Drop mantraet om, at du som organisation i civilsamfundet skal gøre alt, der står i din magt, for at fastholde dine frivillige. For samfundet har udviklet sig, og det samme har skaren af frivillige.

Som organisation skal man eksempelvis ikke forvente, at unge frivillige investerer flere år i den frivillige sags tjeneste. For med en omskiftelig hverdag med studieskift, praktikophold i udlandet og studiejob vil de ikke bindes til et ansvar, de har svært ved at leve op til.

Det kan lyde lidt for besværligt, og er de unge ikke bare en flok primadonnaer?

Nej, svarer Ellen-Margrethe Dahl-Gren, der er projekt- og frivillighedskoordinator på Studenterhuset og forfatter til bogen Den Nye Frivillighed, der præsenterer en række værktøjer, der skal gøre det nemmere at engagere unge i civilsamfundet:

Fakta

De syv frivillige arketyper:

Den sociale: Motiveres af samvær med de øvrige frivillige i og omkring det givne frivillige engagement. Målet kan være at udvide det personlige netværk. Det kan også være at danne tættere bånd med de øvrige frivillige og få venskaber, der rækker ud over det fællesskab, som det frivillige arbejde giver. For den sociale frivilligtype er det vigtigt at finde et sted, der giver vedkommende følelsen af at høre til.
Lederen: Vil have ansvar, lede andre og går efter at øge sin indflydelse. Lederrollen er ofte én, som frivillige modnes til i løbet af deres frivillige indsats, men der findes også frivillige, der helt fra begyndelsen har det som klar ambition at blive leder.
Den altruistiske: Motiveres primært af den sag, som foreningen arbejder for, eller – som variant heraf – af at gøre en forskel for de brugere, som foreningen er sat i verden for at hjælpe. Findes ofte i foreninger, hvor det er tydeligt, at det er brugeren eller modtageren, der har gavn og glæde af foreningens indsats, eller hvor der er en markant sag, som den frivillige ønsker at kæmpe for.
Den ambitiøse: Motiveres primært af at opnå nye og udvikle eksisterende kompetencer. Det kan være i form af specifikke kompetencer, der kan skrives på CV’et, eller ny viden. Man kan også være motiveret af at opbygge et professionelt netværk, der på sigt kan åbne nye døre til arbejdsmarkedet.
Den materialistiske: Er motiveret af at få noget helt konkret til gengæld for sit frivillige engagement. Det kan være adgang til en koncert, særlige rabatter, merchandise eller mad og drikke. Lever godt med afgrænsede opgaver, hvor der ikke er et tydeligt humanitært formål.
Den identitetssøgende: Motiveres af at kunne sætte sig selv i forbindelse med en forening. Det afgørende for den identitetssøgende er behovet for at føle sig forbundet til foreningen, også i forhold til hvordan personen italesætter sit engagement udadtil.
Den interessebetonede: Motiveres af en særlig interesse for den sag, der arbejdes for, eller de specifikke opgaver, der udføres som frivillig. Ofte vil de forskellige karaktertræk være blandet hos en enkelt frivillig, men ofte vil ét karaktertræk være fremtrædende. Bagerst i bogen Den Nye Frivillighed gives gode råd til, hvordan du som organisation leder de forskellige arketyper.

Kilde: Den Nye Frivillighed

LINK: Her kan du gratis downloade håndbogen Den nye Frivillighed.

“Unge bidrager med noget unikt i deres måde at være på frivillige på. Det kan godt være, at de kun engagerer sig i kort tid, men når de er der, brænder de rigtig meget for projektet og kommer med et hav af nye idéer. De udfordrer os, så vi udvikler os, og så lægger de ofte et stort stykke arbejde, når de er frivillige hos os.”

Fakta

Fire tidsrammer i det frivillige arbejde:

Det livslange engagement: Frivillige, som ikke har en forestilling om nogensinde at forlade foreningen, de er medlem af og udfører frivilligt arbejde for. Sådanne frivillige er ofte medlemmer af foreninger eller bevægelser, hvor de har mulighed for at skifte mellem forskellige frivilligroller, som løbende tilpasses deres livssituation.
Det langvarige engagement (mere end 6 måneder): Kategorien af frivillige, der har haft et langvarigt engagement og på et tidspunkt afbryder det, træffer typisk beslutningen om at sige stop, fordi deres motivation har ændret sig, fordi de vælger at prioritere anderledes, eller fordi deres livsforhold umuliggør det frivillige arbejde i foreningen. Ophøret af det frivillige arbejde kan både være planlagt eller opstå spontant. For mange unge går det at færdiggøre uddannelsen hånd i hånd med at afslutte sit frivillige engagement.
Det korte engagement (6 måneder eller derunder): Årsagen til det korte engagement er den store omskiftelighed i livet. Denne kategori rummer dog også frivillige, som starter i en forening og hurtigt ombestemmer sig, fordi stedet ikke levede op til deres forventninger, eller fordi de efter kort tid indså, at de ikke havde den nødvendige tid eller motivation til at fortsætte.
Det enkeltstående engagement: Denne kategori rummer frivillige, som eksempelvis er engagerede i at stemme dørklokker, at samle skrald eller være frivillige på en festival. Det er typisk afstemt på forhånd, hvor mange timer det frivillige engagement forventes at tage.

Kilde: Den Nye Frivillighed

Arbejd med kortere tidsrammer
Ellen-Margrethe Dahl-Gren understreger, at de unges forbehold mod at binde sig ikke skal forveksles med et fraværende samfundsengagement. I stedet skal man som organisation være åben for, at de unge kommer på “kortere besøg” og forsøge at designe ens projekt, så det matcher de unges interesser og fritid.

LINK: Center for Frivilligt Socialt Arbejde har tidligere undersøgt unges frivillighed. Find rapporten her.

“Der er altid fokus på, hvordan man kan fastholde frivillige længst muligt. Hvad med at vende den tanke på hovedet? Vi kan starte med at bede dem forpligte sig til et projekt i kortere tid, eksempelvis i fire måneder, for det kan være nemmere at overskue. Bagefter kan man tage en snak om, hvorvidt det frivillige arbejde skal fortsætte.” siger hun og uddyber:

“En klar tidsramme er også en fordel for foreningen, som så har mulighed for at planlægge og drive en aktivitet. Så forsvinder de unge ikke fra den ene dag til den anden.”

Lav en kontrakt
Når man engagerer frivillige, er det er en god idé at forventningsafstemme, hvad der kræves af både foreningen og den unge frivillige. For ofte handler det ikke om at få så mange frivillige som muligt, men at få det rette match mellem projektet og de unge frivillige, forklarer Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Når forventningerne er afstemt, og begge parter siger ja til samarbejdet, kan det være en idé at lave en kontrakt:

LINK: Danmarks Statistik har undersøgt indenfor hvilke områder danskerne er frivillige. Se tallene her.

“I Studenterhuset skriver vi altid en kontrakt. Det er vigtigt, at vi husker hinanden på, hvad aftalen var fra begyndelsen. Hvad var målet med det frivillige arbejde? Hvis tingene går galt, er det rigtig rart at kunne finde udgangspunktet for samarbejdet og de aftaler, der lå der. Man kan godt fyre en frivillig, men det skal gøres på et ordentligt grundlag, og der kan en kontrakt være nyttig. Kontrakten er jo heller ikke mere bindende end som så. Hvis de unge holder op, så holder de op.”

LINK: Læs hvad Civilsamfundets Videnscenter tidligere har skrevet om unges engagement her.

Projektet og de unge skal være et match
Men inden man kan sætte underskrifter på kontrakter, skal man som organisation også kigge på ens projekt og om muligt tilpasse det efter den motivation, de unge kommer med. For det gælder for alle frivillige uanset alder, at vi er drevet af forskellig motivation. For nogle er det sociale aspekt vigtigst. Andre er eksempelvis drevet af altruisme.

I bogen Den Nye Frivillighed har Ellen-Margrethe Dahl-Gren kortlagt syv forskellige frivillighedstyper, som hun matcher med projekter af forskellig varighed. Når man kender den frivilliges motivation, er det nemmere at finde projekter, der både i interesse og varighed passer bedre sammen, forklarer hun:

“Hvis man har muligheden, kan det give mening at se på hvilke opgaver, der skal løses: Hvis man eksempelvis har et event på en enkelt dag, der skal afvikles, så skal man måske i mindre grad appellere til dem, der gerne vil have en masse ansvar. I stedet kan forsøge at tiltrække dem, som gerne vil komme og levere et stykke konkret arbejde og ikke i første omgang forpligter sig på sigt.”

LINK: Ellen-Margrethe Dahl-Gren har udviklet et interviewværktøj bestående af 28 spørgsmål, der forsøger at kortlægge de unges motivation og frivillighedstype. Find det her.

Variér dine projekter
Man kan groft skitseret gå to veje for at sikre et bedre match: Enten kan man kortlægge den motivation, den enkelte unge kommer med og derefter designe sit projekt efter de unges præferencer. Alternativt kan man, hvis man har mange unge at vælge mellem, bruge kortlægningen til at udvælge de unge, der egner sig bedst til ens projekt.

Uanset kan det være en idé for en organisation at have projekter med forskellig varighed og forskellig opgaver, så man appellerer til en bred palet af unge frivillige og deres præferencer. For ofte vil en ny ung frivillig i første omgang binde sig til et kortere projekt. Hvis det er en succes, kan andre projekter med længere varighed blive interessante for den unge.

LINK: Tuborgfondet har kortlagt de unges engagement i foreningslivet. Læs mere her.

“Man kan starte med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, vi gerne vil bruge frivillige til? Og kan vi variere vores projekter, så vi kan rumme de unge, der kommer med forskelligt engagement?” siger Ellen-Margrethe Dahl-Gren og uddyber:

“Hvis man som organisation kun har ét projekt, kan man starte med rammestyrede opgaver og så hen ad vejen give plads til de unge, der gerne vil tage mere ansvar. Hvis de eksempelvis får en koordinerende rolle, kan projektlederen gradvist træde mere tilbage.”

Kend dine unge
Endelig er det vigtigt, at organisationen - og især dens frivilligkoordinator - kender sin gruppe af unge og tilpasser sin egen rolle efter deres behov:

LINK: Læs mere om do’s og dont’s når du engagerer unge her.

“Nogle har brug for en coach, andre har brug for stramme, firkantede rammer. Det er en rigtig god idé at gøre sig tanker om sin rolle som projektleder eller frivilligkoordinator og om hvor høj grad af frihed, de unge frivillige skal have.” siger hun og uddyber:

“Hvis man ender med at give de unge medbestemmelse - hvilket jeg synes man skal - så skal man jo også være villig til ikke bare at lytte til deres idéer, men også gennemføre dem. Hvis ikke man gør det, så stempler de ud.”

Politik har aldrig været vigtigere