Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Drop mantraet om, at du som organisation i civilsamfundet skal gøre alt, der står i din magt, for at fastholde dine frivillige. For samfundet har udviklet sig, og det samme har skaren af frivillige.

Som organisation skal man eksempelvis ikke forvente, at unge frivillige investerer flere år i den frivillige sags tjeneste. For med en omskiftelig hverdag med studieskift, praktikophold i udlandet og studiejob vil de ikke bindes til et ansvar, de har svært ved at leve op til.

Det kan lyde lidt for besværligt, og er de unge ikke bare en flok primadonnaer?

Nej, svarer Ellen-Margrethe Dahl-Gren, der er projekt- og frivillighedskoordinator på Studenterhuset og forfatter til bogen Den Nye Frivillighed, der præsenterer en række værktøjer, der skal gøre det nemmere at engagere unge i civilsamfundet:

LINK: Her kan du gratis downloade håndbogen Den nye Frivillighed

“Unge bidrager med noget unikt i deres måde at være på frivillige på. Det kan godt være, at de kun engagerer sig i kort tid, men når de er der, brænder de rigtig meget for projektet og kommer med et hav af nye idéer. De udfordrer os, så vi udvikler os, og så lægger de ofte et stort stykke arbejde, når de er frivillige hos os.”

Arbejd med kortere tidsrammer
Ellen-Margrethe Dahl-Gren understreger, at de unges forbehold mod at binde sig ikke skal forveksles med et fraværende samfundsengagement. I stedet skal man som organisation være åben for, at de unge kommer på “kortere besøg” og forsøge at designe ens projekt, så det matcher de unges interesser og fritid.

LINK: Center for Frivilligt Socialt Arbejde har tidligere undersøgt unges frivillighed. Find rapporten her

“Der er altid fokus på, hvordan man kan fastholde frivillige længst muligt. Hvad med at vende den tanke på hovedet? Vi kan starte med at bede dem forpligte sig til et projekt i kortere tid, eksempelvis i fire måneder, for det kan være nemmere at overskue. Bagefter kan man tage en snak om, hvorvidt det frivillige arbejde skal fortsætte.” siger hun og uddyber:

“En klar tidsramme er også en fordel for foreningen, som så har mulighed for at planlægge og drive en aktivitet. Så forsvinder de unge ikke fra den ene dag til den anden.”

Lav en kontrakt
Når man engagerer frivillige, er det er en god idé at forventningsafstemme, hvad der kræves af både foreningen og den unge frivillige. For ofte handler det ikke om at få så mange frivillige som muligt, men at få det rette match mellem projektet og de unge frivillige, forklarer Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Når forventningerne er afstemt, og begge parter siger ja til samarbejdet, kan det være en idé at lave en kontrakt:

LINK: Danmarks Statistik  har undersøgt indenfor hvilke områder danskerne er frivillige. Se tallene her

“I Studenterhuset skriver vi altid en kontrakt. Det er vigtigt, at vi husker hinanden på, hvad aftalen var fra begyndelsen. Hvad var målet med det frivillige arbejde? Hvis tingene går galt, er det rigtig rart at kunne finde udgangspunktet for samarbejdet og de aftaler, der lå der. Man kan godt fyre en frivillig, men det skal gøres på et ordentligt grundlag, og der kan en kontrakt være nyttig. Kontrakten er jo heller ikke mere bindende end som så. Hvis de unge holder op, så holder de op.”

LINK: Læs hvad Civilsamfundets Videnscenter tidligere har skrevet om unges engagement her.

Projektet og de unge skal være et match
Men inden man kan sætte underskrifter på kontrakter, skal man som organisation også kigge på ens projekt og om muligt tilpasse det efter den motivation, de unge kommer med. For det gælder for alle frivillige uanset alder, at vi er drevet af forskellig motivation. For nogle er det sociale aspekt vigtigst. Andre er eksempelvis drevet af altruisme.

I bogen Den Nye Frivillighed har Ellen-Margrethe Dahl-Gren kortlagt syv forskellige frivillighedstyper, som hun matcher med projekter af forskellig varighed. Når man kender den frivilliges motivation, er det nemmere at finde projekter, der både i interesse og varighed passer bedre sammen, forklarer hun:

“Hvis man har muligheden, kan det give mening at se på hvilke opgaver, der skal løses: Hvis man eksempelvis har et event på en enkelt dag, der skal afvikles, så skal man måske i mindre grad appellere til dem, der gerne vil have en masse ansvar. I stedet kan forsøge at tiltrække dem, som gerne vil komme og levere et stykke konkret arbejde og ikke i første omgang forpligter sig på sigt.”

LINK: Ellen-Margrethe Dahl-Gren har udviklet et interviewværktøj bestående af 28 spørgsmål, der forsøger at kortlægge de unges motivation og frivillighedstype. Find det her.

Variér dine projekter
Man kan groft skitseret gå to veje for at sikre et bedre match: Enten kan man kortlægge den motivation, den enkelte unge kommer med og derefter designe sit projekt efter de unges præferencer.  Alternativt kan man, hvis man har mange unge at vælge mellem, bruge kortlægningen til at udvælge de unge, der egner sig bedst til ens projekt.

Uanset kan det være en idé for en organisation at have projekter med forskellig varighed og forskellig opgaver, så man appellerer til en bred palet af unge frivillige og deres præferencer. For ofte vil en ny ung frivillig i første omgang binde sig til et kortere projekt. Hvis det er en succes, kan andre projekter med længere varighed blive interessante for den unge.

LINK: Tuborgfondet har kortlagt de unges engagement i foreningslivet. Læs mere her

“Man kan starte med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, vi gerne vil bruge frivillige til? Og kan vi variere vores projekter, så vi kan rumme de unge, der kommer med forskelligt engagement?” siger Ellen-Margrethe Dahl-Gren og uddyber:

“Hvis man som organisation kun har ét projekt, kan man starte med rammestyrede opgaver og så hen ad vejen give plads til de unge, der gerne vil tage mere ansvar. Hvis de eksempelvis får en koordinerende rolle, kan projektlederen gradvist træde mere tilbage.”

Kend dine unge
Endelig er det vigtigt, at organisationen - og især dens frivilligkoordinator - kender sin gruppe af unge og tilpasser sin egen rolle efter deres behov:

LINK: Læs mere om do’s og dont’s når du engagerer unge her.

“Nogle har brug for en coach, andre har brug for stramme, firkantede rammer. Det er en rigtig god idé at gøre sig tanker om sin rolle som projektleder eller frivilligkoordinator og om hvor høj grad af frihed, de unge frivillige skal have.” siger hun og uddyber:

“Hvis man ender med at give de unge medbestemmelse - hvilket jeg synes man skal - så skal man jo også være villig til ikke bare at lytte til deres idéer, men også gennemføre dem. Hvis ikke man gør det, så stempler de ud.”

Forrige artikel Mød civilsamfundets fem generationer Mød civilsamfundets fem generationer Næste artikel 10 gode råd: Få flere medlemmer i din forening 10 gode råd: Få flere medlemmer i din forening
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?