Debat

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Organic Basics regner med, at de kommer til at placere mellem 250.000 og 500.000 kroner om året i fonden fra 2020. Derefter er målet at fordoble beløbet hvert år.
Organic Basics regner med, at de kommer til at placere mellem 250.000 og 500.000 kroner om året i fonden fra 2020. Derefter er målet at fordoble beløbet hvert år.Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Claus Nordahl

Journalist på Altinget: civilsamfundets videnscenter

Jeg har tidligere arbejdet som journalist på Børsen og DR. Derefter har jeg været undersøgende journalist og projektleder hos Danwatch.

Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Send ideer, ros og ris til [email protected]

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi vil empower de unge, som er gjort af noget helt andet end de folk, som sidder på magten i dag. 

Sådan lyder det fra stifterne af tøjvirksomheden Organic Basics, Mads Fibiger, Alexander Christiansen og Christoffer Immanuel. Sammen med  en række venturekapitalfonde står de bag Organic Basics, som udvikler og producerer bæredygtigt tøj. Til oktober placerer virksomheden sine mange donationer i en fond, som skal sikre, at den yngre generation får opbakning i deres kamp for klimaet.

"Vi skal fodre det aktivistiske gen"
Under sidste års Black Friday-kampagne brugte Organic Basics omsætningen til at støtte initiativet Green Kayak, hvor en ung mand lejer kajakker ud gratis, mod at brugerne samler skrald i Københavns kanaler. Det er blevet til 30 ton skrald på et år.

"Det er den aktivisme, som vi gerne vil støtte. Vi tror på, at hvis vi skal klare os igennem klimakrisen, så skal vi hverken være for optimistiske eller for pessimistiske. Vi skal være aktivistiske og gøre noget. Vi har derfor besluttet, at vi vil fodre det aktivistiske gen hos de unge,” siger Christoffer Immanuel.

Organic Basics er en del af bevægelsen One Percent for the Planet, hvor de giver én procent af deres omsætning, uagtet om de laver overskud, til velgørende formål. Den procentdel vil de nu kanalisere ud i en fondslignende konstruktion, som allerede skal stå klar til oktober. 

250.000-500.000 kroner i puljen
“Vi regner med, at vi kommer til at placere mellem 250.000 og 500.000 kroner om året i fonden fra 2020. Derefter er målet at fordoble beløbet hvert år,” siger Christoffer Immanuel. 

Hvordan ansøgningsprocessen kommer til at forløbe, kan kan stifterne ikke svare på endnu. 

“Vi talte med vores revisor i går, som oplyste os om fondsstrukturer og regler, vi skal leve op til. Det skal vi selvfølgelig på sigt. Men vi venter ikke. Derfor har vi besluttet at placere pengene i en intern pulje og uddele dem derfra, indtil fondens konstruktion er på plads,” siger Christoffer Immanuel og tilføjer: 

“Den her proces kendetegner nok meget godt, hvordan vi arbejder. Hvis noget er komplekst, så går vi bare i gang, og så finder vi vores vej.”

Vil lære de unge at projektlede på højt plan
Organic Basics har tidligere blandt andet støttet LGBT-projekter i Danmark. Men folkene bag fonden vil også kunne støtte projekter i lande, hvor virksomheden har produktion, og hvor LGBT-rettigheder eksempelvis er under pres. Det er vigtigt for dem, at pengene kommer ud at arbejde hos de unge, som tør vise vejen for den nye generation, fortæller Christoffer Immanuel.

“Fonden kommer til at rette sig mod unge mennesker med en passion. Vi vil både støtte dem økonomisk, men også i høj grad med den faglighed, vi har i huset. Vi er vant til at lede projekter effektivt, og det vil vi gerne lære de unge,” siger Christoffer Immanuel, der selv har oplevet, hvordan en håndsrækning var med til at skabe hans succes. 

For flere år siden startede Christoffer Immanuel og andre folk fra Organic Basics en frivillig forening, Culture Works. Der gik de ned på kulturforvaltningen i Aarhus og blev mødt af en super dedikeret medarbejder.

Erik fra kommunen viste vejen
“Han hed Erik, og han hjalp os med at komme i gang med et projekt, der skulle få mere rytmisk musik fra Aarhus ind i bybilledet. Han gav os en håndsrækning, og det er tit det, der skal til, for at noget kan blomstre og udvikles. Det første skub er den vigtigste fase i et projekt, og vi har brug for de projekter til at sætte fokus på klimaudfordringerne,” siger Christoffer Immanuel.

Folkene bag fonden arbejder lige nu på at få defineret fonden helt klart. Men iværksætteren i dem alle taler højt.

“Det handler nok ret meget om mavefornemmelse. Synes vi, noget er sejt, så støtter vi det,” siger Christoffer Immanuel og tilføjer, at de overvejer at starte fonden med en stor kampagne, der skal sætte fokus på, hvordan Danmark er udfordret af monokulturer i landbruget og et enormt forbrug af insekticider.

Vil du med, bliver du eksponeret
Organic Basics har 124.000 følgere på Instagram, og det er ingen hemmelighed, at virksomheden bruger deres donationer til at placere sig og bruge deres stemme i debatten. Derfor skal fremtidige donormodtagere være klar på at blive brugt i en kommerciel sammenhæng.

“Vores  kunder vælger os frem for andre, fordi de har tillid til, at vi forvalter den kommercielle værdi, som vi har til at producere nogle gode produkter. Men de forventer også, at vi bruger vores magt til at præge verden i en retning, som vi har klart defineret. Og det indebærer også, at vi fortæller om de initiativer, som kundernes penge går til,” siger Christoffer Immanuel.

Organic Basics håber på at kunne have ansøgningskriterierne på plads inden 29. oktober 2019. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00