Vigtige egenskaber i frivilligt arbejde med flygtninges sprogtilegnelse

TJEKLISTE: Alle kan være frivillige, når blot de er pålidelige, empatiske, venlige og respektfulde. Her får du et overblik over nogle af de generelle egenskaber hos en god frivillig baseret på input fra undervisere, kursister og frivillige.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

At arbejde frivilligt bygger ofte på personlige egenskaber, du måske allerede har, og som helt sikkert vil blive udbygget og styrket gennem arbejdet som frivillig. Indstillingen til flygtninge, sprogkursister og indlæringsprocessen har en direkte indvirkning på, hvor meget reel støtte du kan give.

Her får du et overblik over nogle af de generelle egenskaber hos en god frivillig. Tjeklisten er baseret på input fra undervisere, kursister og frivillige.  

✓ Varme og empati 
Det kan være stressende at lære et nyt sprog. Kursisten, der skal lære sproget, kan føle sig udsat, især hvis der ikke er andre til stede, der taler kursistens sprog, og kursisten derfor ikke har noget sikkerhedsnet.

Stress kan hindre indlæringen, fordi kursisten bliver mindre tilbøjelig til at bevæge sig uden for sin komfortzone og prøve sproget af. En måde at mindske kursisternes stress på er ved at være så venlig som muligt. Det skal være naturligt – ikke alle kan smile hele tiden – men det hjælper virkelig, hvis man er varm, åben og imødekommende. Pauser og sammenbrud i kommunikationen betyder ikke så meget, hvis kursisten føler sig tryg. 

✓ Stabilitet og kontinuitet 
Stabilitet og kontinuitet er altafgørende i frivilligt arbejde med sprogtilegnelse. En stabil frivillig viser kursister og andre, at man tager dem og deres indlæring alvorligt. Det er godt, hvis man kan være frivillig i en lang periode (flere måneder eller som minimum den periode, der er blevet aftalt på forhånd). Det kan tage tid at få opbygget et godt forhold i forbindelse med sprogtilegnelse, og udbyttet vokser med tiden. 

For nyankomne flygtninge kan det være meget vigtigt at mødes regelmæssigt, fordi det kan være med til at give dem en fast struktur i deres hverdag. Hvis du er nødt til at aflyse en aftale, så giv dine kolleger og/eller kursister besked i god tid, så de kan tage højde for dit fravær i deres planlægning. Det er vigtigt med en god kommunikation med de øvrige involverede. 

✓ Respekt og gensidighed 
Folk, der søger asyl eller har fået flygtningestatus, har ofte været igennem tunge og traumatiske oplevelser. Det er vigtigt for dem at have sikre steder, hvor de kan føle sig trygge og respekteret. Uanset hvilken slags frivilligt arbejde det drejer sig om, er det vigtigt at huske, at de mennesker, du arbejder med, er voksne, der kommer med deres egen livserfaring, visdom, viden og færdigheder.

Det kan være en god ide at tænke på mødet som en gensidig læreproces. Du har sandsynligvis sprogfærdigheder (såvel som andre færdigheder) at tilbyde – og kursisterne vil kunne lære dig noget. Hvis du giver udtryk for en sådan indstilling, er det med til at skabe et varmt og inkluderende læringsmiljø, hvor alle føler sig værdsat. 

Især når man arbejder med sprogtilegnelse, er det vigtigt at huske, at “en sproglig begynder ikke er en intellektuel begynder”. Det er vigtigt ikke at behandle folk som børn på grund af deres sprog. Undervisningsmaterialer skal ligeledes være alderssvarende. Sproget skal måske forenkles, men ideer og samtaleemner kan være komplekse.

Det er fint at anerkende kursistens evner og styrker, så vedkommende kan se, at man værdsætter hele personen og ser ud over den sproglige begynder. Det er meget mere motiverende for kursisten at diskutere emner, vedkommende er interesseret i, så vis interesse for kursistens interesser og hobbyer. En samtale føles mere naturlig, hvis man har et interessant emne. 

Respekt handler også om at inddrage kursisten i diskussioner om vedkommendes indlæring og valg i forbindelse hermed. Sprogkursister føler sig respekteret, når de er med til at bestemme, hvad de skal lære og hvordan. 

Det er også altafgørende at respektere folks værdier og kultur. Man skal ikke gå ud fra, at man kender disse, ud fra hvad man tror man kender til folks baggrund. Flygtninge er ikke en ensartet gruppe – der er forskelle i oprindelsessted, socio-økonomisk baggrund, køn, retslig status og formel såvel som uformel skolebaggrund. Det er en god ide at spørge til folks kultur og opmuntre dem til at spørge til din. 

✓ Selverkendelse og selvindsigt 
Selvindsigt gør det nemmere at opbygge et positivt forhold til flygtningekursister. 

I den forbindelse hjælper det at overveje, hvilke fordomme og privilegier man har med i mødet med kursisterne. Måske har man aldrig før mødt en flygtning og har nogle forudfattede meninger om, hvordan flygtninge er. Hvis man overvejer sine blinde vinkler, er man mere opmærksom på ikke at lade dem komme til udtryk i rollen som frivillig. 

Her kan du finde baggrundslæsning, som kan hjælpe i den proces:

Du kan desuden finde flere interessante punkter til overvejelse i Europarådets værktøjskasse: https://www.coe.int/en/web/language-support-for-adult-refugees 

 

Kom videre til quizzen for modul 2 her

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

 

Hjælp os med at gøre fremtidige undervisningsforløb endnu bedre
Når du er færdig med undervisningsforløbet – eller de dele af det, som er relevante for dig – håber vi, at du har lyst til at hjælpe os med at svare på tre spørgsmål om forløbet, så vi kan justere og forbedre fremtidige undervisningsforløb:

 

Forrige artikel Quiz til modul 2: Har du fulgt med? Quiz til modul 2: Har du fulgt med? Næste artikel Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Spejderlederen, den frivillige fodboldtræner eller arbejdspladsens tillidsrepræsentant er alle mestre i at samarbejde, invitere nye ind i fællesskaber og få ting til at ske. Initiativet 70i30 vil aktivere civilsamfundets ildsjæle på vejen til en grønnere fremtid, siger direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup. 

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Når kriser rammer, trækker civilsamfundet i arbejdstøjet. Derfor er det helt naturligt, at det civile Danmark også går målrettet ind i klimakampen. Men hvad gør man strategisk, for at hjælpe et bæredygtigt mindset på vej, og hvad kan vi gøre her og nu i den nære hverdag? Et nyt katalog fra DeltagerDanmark og Tænketanken Concito giver inspiration. 

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

De overordnede uddelingsområder ligger tæt op ad de nuværende, men det tværgående krav om hensyn til især grøn bæredygtighed er nyt. Fonden er i proces med at finde ud af, hvordan den selv skal leve op til de nye skærpede krav, den stiller til ansøgerne