Vigtige overvejelser, hvis du ønsker at blive sprogmentor

METODE: Sprogmentor-ordninger giver en unik mulighed for, at flygtninge kan øve sproget og få en tæt relation til den frivillige. Her får du viden om, hvordan ordningen fungerer, og bud på nogle af de udfordringer, du måske vil møde som sprogmentor.

Hvordan fungerer sprogmentorordninger? Og hvad er fordelen ved dem?
En flygtning og en frivillig mødes regelmæssigt – en til en – for at træne flygtningens nye sprog. Det giver flygtningen mulighed for at træne sproget i rolige og trygge omgivelser. Der er ingen andre koncepter, der giver sprogindlæreren lige så meget taletid. Den frivillige er ikke en privatlærer, men én, der taler sproget flydende, som er god til at lytte, og som flygtningen kan øve og udvikle sit nye sprog sammen med.

Nogle flygtninge er glade for at tale med én frivillig alene frem for at deltage i eksempelvis sprogcaféer eller fællesaktiviteter, fordi de ikke bryder sig om at tale i en større gruppe. Ved sprogmentorordninger får man mulighed for virkelig at lære nogen at kende, og man kan fokusere på denne ene person. 

Hvor tit og hvor længe man mødes, afhænger af, hvor meget tid flygtningen og den frivillige har til rådighed. 

MÅLGRUPPE – flygtninge på alle niveauer
Sprogmentorordninger henvender sig til alle, der ønsker at bruge ekstra tid på at lære deres nye sprog. Det kan være flygtninge, som har brug for nogen at træne sproget med, og som ikke kan overskue at komme i en sprogcafé, eller som ikke har tid til at komme på bestemte tidspunkter. 

FØRSTE SKRIDT – Sådan kommer du i gang som sprogmentor
Der kan være mange fordele ved at være sprogmentor i en organisation. En frivilligkoordinator kan hjælpe dig med at finde det rigtige match og kan tilbyde løbende støtte. 

Hvis du ikke kan finde en organisation, der tilbyder konceptet, kan du også selv prøve at arrangere noget. Måske har du allerede mødt nogen, hvis sprogtilegnelse du kan støtte. Her skal du huske på, at i denne form for en-til-en-støtte vil du blive betragtet som "frivillig", hvis der er en organisation involveret. Hvis du bare mødes regelmæssigt med nogen uden for en organisation, kan forholdet mellem jer være mere uklart – er I venner, eller mødes I specifikt, fordi du hjælper med sproget? 

Overvej dine grænser, og skab klare rammer
Det er en god idé at overveje, hvilke grænser du har. Find ud af, om der er bestemte private ting, du ikke ønsker at tale om. Det er også fint, hvis der ikke er. Hvis du mødes med en kursist inden for rammerne af en organisation, har de måske nogle særlige retningslinjer for møderne. 

Gør det under alle omstændigheder klart, hvad rammerne er. Det er en mulighed for at mødes og have fokus på at træne det nye sprog alene med dig. Det vil gøre det nemmere for jer begge, hvis I er enige om rammerne, herunder hvor længe og hvor tit I mødes. På den anden side kan for faste rammer stå i vejen for den afslappede og venlige atmosfære, der fremmer en god samtale. 

Rammerne sættes automatisk, hvis I mødes på en sprogskole, og der er en tredje person, som for eksempel en frivilligkoordinator, der matcher den frivillige og flygtningen. Hvis du er frivillig i en organisation, vil det første møde sandsynligvis være sammen med frivilligkoordinatoren, som kan vejlede om, hvordan de kommende møder kan foregå. Koordinatoren kan også foreslå emner, der er gode at snakke om. 

Vælg det rette sted at mødes
Det er vigtigt at overveje, hvor I mødes. Det skal helst være et roligt, men ikke for privat sted. Det er en stor fordel ved at mødes i en organisations lokaler. Der er måske et separat lokale, hvor I kan mødes på "neutral" grund og tale uden at blive forstyrret. Det er bedst at finde et sted, hvor der ikke er noget, der distraherer, så I begge kan fokusere på samtalen. 

Det er fint, hvis der i lokalet er ordbøger, bøger, fotos, spil, kort og andre ting, der kan være nyttige i samtalen. 

En café eller restaurant er ikke et ideelt mødested, men det kan bruges, hvis man gør formålet med mødet klart. Husk, at man skal købe noget på en café, og det kan være en barriere for kursisten, som vedkommende ikke bryder sig om at nævne. Nogle gange er der mulighed for at mødes på biblioteker eller i fælleshuse, uden at man behøver at købe noget. Find et sted, hvor I kan mødes på lige fod, og hvor begge føler sig godt tilpas. 

Inspiration til gode samtaleemner
Det er fuldstændig op til jer, hvad emnerne for samtalerne skal være, og derfor er denne form for sprogstøtte så interessant. Du skal ikke være bange for tavshed, for de fleste, der vælger dette koncept, ønsker at kommunikere. Spørg flygtningen, hvad vedkommende har lyst til at tale om.

Du kan have nogle simple spørgsmål i ærmet for at få snakken i gang, som for eksempel "Fortæl mig om en god oplevelse fra den sidste uge". Hvis din samtalepartner ikke har noget at fortælle, kan du svare på spørgsmålet og foreslå, at du stiller samme spørgsmål næste gang. 

Hvis tavsheden bliver pinlig, kan du som regel hente inspiration ved at tænke på eller spørge om: 

  • Nyheder 
  • Bøger 
  • Hobbyer 
  • Holdninger 
  • Fremtidsdrømme. 

Hvis du mødes med en begynder, kan du også spørge om, hvilke emner de eventuelt arbejder med i sprogundervisningen. De skal ikke finde deres bøger frem, det er bedre at snakke om, hvad de kan huske. Det er måske ikke de mest spændende emner, men fordelen er, at vedkommende har et basalt ordforråd inden for emnet. 

UDFORDRINGER, DU MÅSKE VIL MØDE – og bud på løsninger

Du er alene og har ikke en underviser eller lignende at støtte dig til 
Mentorordninger egner sig måske bedst til erfarne frivillige inden for sprogtilegnelse, eftersom man er alene med samtalepartneren. Den frivillige kan være den eneste kontakt, flygtningen har med én, der taler dansk flydende, ud over underviseren i klasselokalet. 

Svære emner kan komme op i samtalerne
Fordi den frivillige og flygtningen tilbringer så meget tid sammen, vil flygtningen måske gerne tale om vanskelige emner, som for eksempel sin flugt, krigsoplevelser eller tab af familiemedlemmer. Det kan nogle frivillige finde svært at håndtere.  

Forskellige forventninger til mødernes længde og hyppighed
Tidsgrænser for samtalerne kan være vigtige for begge parter. Den frivillige kan som sagt være flygtningens eneste kontakt i det nye land, og det kan derfor være svært at sige nej, hvis flygtningen ønsker mere kontakt end den frivillige.

Det hjælper at være tydelig og sige, hvor meget tid man har. Det er en fordel at sætte en præcis tidsramme op fra begyndelsen, hvis man kan. Det er bedre med en stram tidsramme, så kan man altid udvide antallet af møder senere – fremfor at love en masse møder, som man ikke kan holde. 

Sproglig ulighed gør det vigtigt at sikre, at I mødes på lige fod
Udgangspunktet er, at flygtningen og den frivillige mødes på lige fod. Det faktum, at flygtningen har et begrænset sprog, hvorimod den frivillige kender sproget og kan udtrykke sig flydende, kan resultere i "sproglig ulighed". Den frivillige bør være opmærksom på dette, så uligheden mindskes gennem respekt og empati. 

Kom videre til quizzen for modul tre her

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

 

Hjælp os med at gøre fremtidige undervisningsforløb endnu bedre
Når du er færdig med undervisningsforløbet – eller de dele af det, som er relevante for dig, håber vi, at du har lyst til at hjælpe os med at svare på tre spørgsmål om forløbet, så vi kan justere og forbedre fremtidige undervisningsforløb:

 

Forrige artikel Quiz til modul 3: Har du fulgt med?  Quiz til modul 3: Har du fulgt med? Næste artikel Gode råd til at invitere flygtninge med i foreningsliv og fællesaktiviteter Gode råd til at invitere flygtninge med i foreningsliv og fællesaktiviteter
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.