Vigtige overvejelser, hvis du ønsker at blive sprogmentor

METODE: Sprogmentor-ordninger giver en unik mulighed for, at flygtninge kan øve sproget og få en tæt relation til den frivillige. Her får du viden om, hvordan ordningen fungerer, og bud på nogle af de udfordringer, du måske vil møde som sprogmentor.

Foto: Dansk Flygtningehjælp
Julie Hjerl Hansen

Hvordan fungerer sprogmentorordninger? Og hvad er fordelen ved dem?
En flygtning og en frivillig mødes regelmæssigt – en til en – for at træne flygtningens nye sprog. Det giver flygtningen mulighed for at træne sproget i rolige og trygge omgivelser. Der er ingen andre koncepter, der giver sprogindlæreren lige så meget taletid. Den frivillige er ikke en privatlærer, men én, der taler sproget flydende, som er god til at lytte, og som flygtningen kan øve og udvikle sit nye sprog sammen med.

Nogle flygtninge er glade for at tale med én frivillig alene frem for at deltage i eksempelvis sprogcaféer eller fællesaktiviteter, fordi de ikke bryder sig om at tale i en større gruppe. Ved sprogmentorordninger får man mulighed for virkelig at lære nogen at kende, og man kan fokusere på denne ene person. 

Hvor tit og hvor længe man mødes, afhænger af, hvor meget tid flygtningen og den frivillige har til rådighed. 

MÅLGRUPPE – flygtninge på alle niveauer
Sprogmentorordninger henvender sig til alle, der ønsker at bruge ekstra tid på at lære deres nye sprog. Det kan være flygtninge, som har brug for nogen at træne sproget med, og som ikke kan overskue at komme i en sprogcafé, eller som ikke har tid til at komme på bestemte tidspunkter. 

FØRSTE SKRIDT – Sådan kommer du i gang som sprogmentor
Der kan være mange fordele ved at være sprogmentor i en organisation. En frivilligkoordinator kan hjælpe dig med at finde det rigtige match og kan tilbyde løbende støtte. 

Hvis du ikke kan finde en organisation, der tilbyder konceptet, kan du også selv prøve at arrangere noget. Måske har du allerede mødt nogen, hvis sprogtilegnelse du kan støtte. Her skal du huske på, at i denne form for en-til-en-støtte vil du blive betragtet som "frivillig", hvis der er en organisation involveret. Hvis du bare mødes regelmæssigt med nogen uden for en organisation, kan forholdet mellem jer være mere uklart – er I venner, eller mødes I specifikt, fordi du hjælper med sproget? 

Overvej dine grænser, og skab klare rammer
Det er en god idé at overveje, hvilke grænser du har. Find ud af, om der er bestemte private ting, du ikke ønsker at tale om. Det er også fint, hvis der ikke er. Hvis du mødes med en kursist inden for rammerne af en organisation, har de måske nogle særlige retningslinjer for møderne. 

Gør det under alle omstændigheder klart, hvad rammerne er. Det er en mulighed for at mødes og have fokus på at træne det nye sprog alene med dig. Det vil gøre det nemmere for jer begge, hvis I er enige om rammerne, herunder hvor længe og hvor tit I mødes. På den anden side kan for faste rammer stå i vejen for den afslappede og venlige atmosfære, der fremmer en god samtale. 

Rammerne sættes automatisk, hvis I mødes på en sprogskole, og der er en tredje person, som for eksempel en frivilligkoordinator, der matcher den frivillige og flygtningen. Hvis du er frivillig i en organisation, vil det første møde sandsynligvis være sammen med frivilligkoordinatoren, som kan vejlede om, hvordan de kommende møder kan foregå. Koordinatoren kan også foreslå emner, der er gode at snakke om. 

Vælg det rette sted at mødes
Det er vigtigt at overveje, hvor I mødes. Det skal helst være et roligt, men ikke for privat sted. Det er en stor fordel ved at mødes i en organisations lokaler. Der er måske et separat lokale, hvor I kan mødes på "neutral" grund og tale uden at blive forstyrret. Det er bedst at finde et sted, hvor der ikke er noget, der distraherer, så I begge kan fokusere på samtalen. 

Det er fint, hvis der i lokalet er ordbøger, bøger, fotos, spil, kort og andre ting, der kan være nyttige i samtalen. 

En café eller restaurant er ikke et ideelt mødested, men det kan bruges, hvis man gør formålet med mødet klart. Husk, at man skal købe noget på en café, og det kan være en barriere for kursisten, som vedkommende ikke bryder sig om at nævne. Nogle gange er der mulighed for at mødes på biblioteker eller i fælleshuse, uden at man behøver at købe noget. Find et sted, hvor I kan mødes på lige fod, og hvor begge føler sig godt tilpas. 

Inspiration til gode samtaleemner
Det er fuldstændig op til jer, hvad emnerne for samtalerne skal være, og derfor er denne form for sprogstøtte så interessant. Du skal ikke være bange for tavshed, for de fleste, der vælger dette koncept, ønsker at kommunikere. Spørg flygtningen, hvad vedkommende har lyst til at tale om.

Du kan have nogle simple spørgsmål i ærmet for at få snakken i gang, som for eksempel "Fortæl mig om en god oplevelse fra den sidste uge". Hvis din samtalepartner ikke har noget at fortælle, kan du svare på spørgsmålet og foreslå, at du stiller samme spørgsmål næste gang. 

Hvis tavsheden bliver pinlig, kan du som regel hente inspiration ved at tænke på eller spørge om: 

  • Nyheder 
  • Bøger 
  • Hobbyer 
  • Holdninger 
  • Fremtidsdrømme. 

Hvis du mødes med en begynder, kan du også spørge om, hvilke emner de eventuelt arbejder med i sprogundervisningen. De skal ikke finde deres bøger frem, det er bedre at snakke om, hvad de kan huske. Det er måske ikke de mest spændende emner, men fordelen er, at vedkommende har et basalt ordforråd inden for emnet. 

UDFORDRINGER, DU MÅSKE VIL MØDE – og bud på løsninger

Du er alene og har ikke en underviser eller lignende at støtte dig til 
Mentorordninger egner sig måske bedst til erfarne frivillige inden for sprogtilegnelse, eftersom man er alene med samtalepartneren. Den frivillige kan være den eneste kontakt, flygtningen har med én, der taler dansk flydende, ud over underviseren i klasselokalet. 

Svære emner kan komme op i samtalerne
Fordi den frivillige og flygtningen tilbringer så meget tid sammen, vil flygtningen måske gerne tale om vanskelige emner, som for eksempel sin flugt, krigsoplevelser eller tab af familiemedlemmer. Det kan nogle frivillige finde svært at håndtere.  

Forskellige forventninger til mødernes længde og hyppighed
Tidsgrænser for samtalerne kan være vigtige for begge parter. Den frivillige kan som sagt være flygtningens eneste kontakt i det nye land, og det kan derfor være svært at sige nej, hvis flygtningen ønsker mere kontakt end den frivillige.

Det hjælper at være tydelig og sige, hvor meget tid man har. Det er en fordel at sætte en præcis tidsramme op fra begyndelsen, hvis man kan. Det er bedre med en stram tidsramme, så kan man altid udvide antallet af møder senere – fremfor at love en masse møder, som man ikke kan holde. 

Sproglig ulighed gør det vigtigt at sikre, at I mødes på lige fod
Udgangspunktet er, at flygtningen og den frivillige mødes på lige fod. Det faktum, at flygtningen har et begrænset sprog, hvorimod den frivillige kender sproget og kan udtrykke sig flydende, kan resultere i "sproglig ulighed". Den frivillige bør være opmærksom på dette, så uligheden mindskes gennem respekt og empati. 

Kom videre til quizzen for modul tre her

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

 

Hjælp os med at gøre fremtidige undervisningsforløb endnu bedre
Når du er færdig med undervisningsforløbet – eller de dele af det, som er relevante for dig, håber vi, at du har lyst til at hjælpe os med at svare på tre spørgsmål om forløbet, så vi kan justere og forbedre fremtidige undervisningsforløb:

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00