Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Mette Dahlgaard

Uanset om man er en småflabet og aktivistisk ngo eller en pæn og ordentlig patientorganisation, giver det mening at tænke borgerinddragelse ind i sine events på Folkemødet.

Mellemfolkeligt Samvirke og Kræftens Bekæmpelse er nogle af de organisationer, der er gode til at skabe et varieret program. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt dem dele ud af sine bedste råd til, når du om lidt skal i gang med at planlægge din organisations deltagelse på Folkemødet 2020. 

Ti gode råd
Men inden vi kommer så vidt, beder vi lige de to organisationer minde os om, hvorfor det giver mening at skrue ned for taletiden til direktører, eksperter og meningsdannere og lytte mere til de tusindvis af danskere, der tager til Bornholm for at deltage i demokratiets festival. 

LINK: Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

"Der er mange fordele ved at tænke mere inddragende. For det første giver det os indblik i, hvordan andre ser os. For det andet husker folk de arrangementer, der er skæve og anderledes, når Folkemødet slutter, og teltpælene hives op af jorden. Endelig skal man bruge dialog frem for monolog, hvis man gerne vil forandre ting," siger Maja Bech Gregersen, der er kampagnekoordinator hos Mellemfolkeligt Samvirke. 

Hun bakkes op af Katrine Asp-Poulsen, chef for kommunikation, der har det overordnede ansvar for Kræftens Bekæmpelses deltagelse på Folkemødet:

"I 2019 oplevede vi for første gang, at der var kø til stort set alle vores events. Der kom simpelthen flere, som vi ellers ikke har appelleret til. Oplevelsen i teltet var meget bedre, fordi vores inddragende tilgang betyder mere engagerede og nærværende debatter, hvor emnerne er relevante, og folk har noget på spil."

Godt. Vi går videre til de konkrete råd:

  1. Tænk borgerinddragelse ind fra begyndelsen 
    Katrine Asp-Poulsen, Kræftens Bekæmpelse: "De seneste tre år har vi haft involvering som en rød tråd, når vi planlægger vores events til Folkemødet. Vi starter med at vælge et overordnet tema, der i sig selv breder sig ud og indbyder til dialog. I 2020 er det Ingen skal stå alene med kræft. Når vi så planlægger de individuelle events under det tema, er det et must, at vi også stiller spørgsmålet: Hvordan involverer vi så publikum? Det skal ikke komme ind som en slags appendiks til sidst, men tænkes med fra begyndelsen."

  2. Få input fra alle i organisationen
    Maja Bech Gregersen, Mellemfolkeligt Samvirke: "Vi indkalder høj som lav til fællesmøde på tværs af organisationen. Folkemødet har forskellige formål for os: Vi promoverer vores sager, vi plejer netværk, vi styrker sammenholdet i organisationen, og vi skaber møder mellem mennesker og lærer af hinanden. Alt det skal programmet gerne kunne rumme. Når du har sammensat din plan, så led efter det, du mangler. Sidste år resulterede den øvelse i, at vores praktikanter lavede en workshop, hvor man blev klædt på til at deltage i debatter på Folkemødet."

    LINK: Selina Juul, stifter af Stop Spild af Mad, giver her sine bud på, hvordan du bedst lobbyer på Folkemødet

  3. Sæt dig i modtagerens sted 
    Katrine Asp-Poulsen, Kræftens Bekæmpelse: "I stedet for at have fokus på et afsenderbudskab: Vi vil gerne fortælle at … skal man sætte sig i modtagerens sted og forsøge at designe den oplevelse, man gerne vil give, med fokus på modtagerne. Vi vil eksempelvis gerne have, at publikum kan genkende sig selv i de problemer, der bliver udfoldet. Den tilgang betyder, at vi skal have dem, det hele handler om, op på scenen. Når vi tager udgangspunkt i de personlige historier i stedet for en teoretisk og overordnet diskussion, så rammer vi kernen af det, vi gerne vil. Og vi kan se og høre på folk, at det har været vedkommende." 

  4. Lav dine egne dogmer
    Maja Bech Gregersen, Mellemfolkeligt Samvirke: "Sidste år besluttede vi, at vi ikke ville have en debat uden en person, der selv havde oplevet det problem, vi belyste. Vi besluttede også, at der skulle være kvinder repræsenteret ved alle debatter. Man kan også udfordre sin egen vanetænkning uden at kigge totalt langt fra bøtten, men lige ved siden af: Skal vi altid invitere folketingspolitikere? Hvad med at erstatte dem med ungdomspartierne, eller lokalpolitikere?"

    Katrine Asp-Poulsen, Kræftens Bekæmpelse: "Husk modtagerperspektivet. Som arrangør bør man stille sig selv to spørgsmål: Hvordan kan vores event understøtte den demokratiske samtale? Hvilken værdi skal det give deltagerne at være med i vores event?"

    LINK: Få succes med jeres folkemødeevent: Smid direktøren ud, og slagt kæmpepanelet

  5. Sig goddag til sidemanden
    Maja Bech Gregersen, Mellemfolkeligt Samvirke: "Et lidt overset trick i bogen er også at starte enhver debat med at få folk til at sige hej til de personer, der sidder ved siden af dem. Så føler de sig ikke fremmede for hinanden og måske endda lidt mere forpligtede til at deltage. Vi vil gerne have, at folk bruger sig selv. Den første barriere er brudt ned med den øvelse."

    LINK: Guide til Folkemødet: Sådan tweeter du som en garvet #fmdk'er

  6. Bryd formen 
    Katrine Asp-Poulsen, Kræftens Bekæmpelse: "Vi har haft flere events, som man ikke nødvendigvis forbinder med Kræftens Bekæmpelse. Vi havde et strikkeevent, hvor man kunne strikke strømper til unge kræftpatienter. Her var styrken, at man kunne give noget tilbage, mens de unge stod på scenen og fortalte, hvordan det var at være ung kræftpatient. Vi har også haft et sangevent, hvor efterskoleelever havde valgt sangene, efter at de havde haft et undervisningsforløb om kræft. Det var helt vildt, at Kræftens Bekæmpelse lige pludselig var det sted, hvor man sang Kim Larsen, Beatles og så videre. Der var godt humør, og folk strømmede til."

    Maja Bech Gregersen, Mellemfolkeligt Samvirke: "Især om morgenen tester vi nye ting af. Sidste år læste vi verdensmålene op, mens vi havde en yogasession, og vi har også startet dagen med en morgenfest. I den mere aktivistiske boldgade gik vi ud af Folkemødet i 2015, da Geert Wilders (hollandsk højrenational politiker og islamkritiker, red.) havde sin debat og lavede et arrangement på havnen i stedet. Vi har haft dialogcykler og lavet krea-workshop om aktivisme, hvor vi skar ting ud, spraymalede og lavede bannere, som kan bruges til en demonstration."

    LINK: Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet

  7. Brug humor
    Katrine Asp-Poulsen, Kræftens Bekæmpelse: "Som patientforening er det ikke altid lige nemt at få mænd i tale. Sidste år lykkedes det under arrangementet Farjokes og onkelhumor. Vi brugte en humoristisk tilgang for at få mænd i tale, og på den måde kunne vi eksempelvis komme igennem med budskabet om, hvorfor det er vigtigt at reagere på sine symptomer og komme til læge. Uden for teltet havde vi sat en træblok op, hvor man kunne stå og slå søm i, samtidig med at man fik mere at vide om de symptomer, man skal være opmærksom på. Den stod der under hele Folkemødet, og der var slået mange søm i, da vi tog den ned igen."

  8. Historiefortælling
    Maja Bech Gregersen, Mellemfolkeligt Samvirke: "Vi vægter meget de personlige fortællinger. Eksempelvis fra flygtninge, der er rejst over Middelhavet i en båd, eller unge i sociale boligområder. Vi låner fra historiefortælle-traditionen, hvor man via sin egen historie sætter et større problem i fokus. Det har altid været en kæmpesucces, for det vil folk gerne høre."

    LINK: Folkemødeplanlægning: Her er, hvad du skal huske hvornår

  9. Samarbejde med andre organisationr
    Katrine Asp-Poulsen, Kræftens Bekæmpelse: "Vi tænker meget i samarbejder med andre organisationer, for det er også involvering. Når vi samarbejder med andre om events, oplever vi en større mangfoldighed og nye vinkler. Vi får også helt konkret nye typer publikum ind i teltet, som deltager i debatten og har nye synsvinkler. Det er berigende. Det skete eksempelvis, da vi havde et samarbejde med Dansk Industri om kræft og arbejdsliv. Det samme gjorde sig gældende, da vi lavede events med Scleroseforeningen og Parkinsonforeningen."

  10. Inviter udlandet ind
    Maja Bech Gregersen, Mellemfolkeligt Samvirke: "Vi har haft internationale gæster med. Det giver et andet perspektiv, for vi har ikke altid svarene i Danmarks selv. Det er en stor udskrivning, og det kan være svært at financiere. Men internationalt stjernedrys er altid godt for dit arrangement. Folkemødet handler meget om de danske perspektiver, men som udviklingsorganisation arbejder vi meget med globale problemstillinger, som opleves lokalt. At få en palæstinenser eller russers fortælling af, hvordan man oplever at blive forbudt rettigheder såsom ytringsfrihed eller bevægelsesfrihed, giver et nyt perspektiv."
Forrige artikel Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord Næste artikel Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet
Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.