Man skulle tro, Morten Messerschmidt har trukket sin juraeksamen i en tombola

For et par måneder siden var jeg i debat med Morten Messerschmidt (DF), hvor han gav udtryk for, at alting bare var bedre i gamle dage - omkring 1900-tallet.

Jeg troede, han var ironisk. Det var han ikke.

Seneste udlændingepolitiske udspil fra Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt emmer nemlig af at ville tilbage til 20'ernes og 30'ernes begyndende diskrimination af religiøse mindretal.

Jeg skriver ikke, at Morten Messerschmidt er så blæst oven i hovedet, at han vil gasse nutidens danske muslimer, som jøderne blev gasset engang. Naturligvis ikke.

Jeg skriver til gengæld, at Morten Messerschmidts seneste udlændingepolitiske udspil minder om nogle af de utallige diskriminerende skridt, der - længe inden Anden Verdenskrig - blev taget i brug over for det jødiske mindretal.

Ét af de skridt var, at den tyske stat krævede, at man registrerede sin tro. Formålet var at få alle jøder frem i lyset, hvorefter man mere effektivt og overskueligt kunne fratage dem deres borgerrettigheder. Man mente nemlig, at lige præcis deres tro udgjorde et større problem for samfundet end andre trosretninger.

I dag siger kalenderen 2021, og Morten Messerschmidt har netop foreslået, at udlændinge fra muslimske lande skal lade sig registrere som muslimer, hvorefter de danske myndigheder skal være "ekstra agtpågivende" i forhold til at give mennesker med denne bestemte trosretning dansk statsborgerskab.

Dansk Folkepartis udlændingepolitiske copy-paste-parti, Socialdemokratiet, er også åbne for idéen om en potentiel grundlovsstridig, religiøs forskelsbehandling.  

Nima Zamani
Kommentarskribent

Det er således ikke længere nok, at man elsker Danmark, ikke har begået kriminalitet, har taget sig en uddannelse, har lært sproget eller forelsket sig i en dansker – nu skal man også have den ifølge Messerschmidt rigtige trosretning.

Har man ikke det, kan man - i modsætning til andre personer, som opfylder samme krav, men har en anden trosretning - risikere at miste retten til dansk statsborgerskab.

Således er der ikke blot tale om et brud på menneskerettighedskonventionerne, men ligeledes på den danske grundlov. Den grundlovssikrede ret til frit at kunne udøve sin religion, er jo ikke længere så fri, hvis Hr. Messerschmidt - i strid med grundlovens paragraf 70 - vil bruge borgernes registrering af trosretning til senere at nægte dem statsborgerskab eller andre lignende borgerlige rettigheder. 

Dansk Folkepartis udlændingepolitiske copy-paste-parti, Socialdemokratiet, er også åbne for idéen om en potentiel grundlovsstridig, religiøs forskelsbehandling.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen, og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt elsker tilsyneladende Danmark så meget, at de er villige til at afvikle vores allerhelligste grundlovssikrede menneskerettigheder for at beskytte Danmark mod muslimer.

Spørgsmålet er, hvor meget Danmark, der egentligt er tilbage, når Messerschmidt har fået tilsidesat Rigets øverste lov i så høj en grad, at man skulle tro, han har trukket sin juridiske uddannelse i en tombola på Bakken.