Blodprøverobot skal halvere svartiden i Nykøbing Falster

KORT NYT: Som det sidste sygehus i Region Sjælland indviede Nykøbing Falster Sygehus sin nye blodprøverobot i denne uge.

Hurtigere svartid på livsvigtige prøver og færre fejl. Dette var forhåbningerne for fremtiden, da Nykøbing Falster i denne uge som det sidste sygehus i Region Sjælland indviede sin nye robot til blodprøvetagning. Det skriver TV 2/ØST.

Robotten befandt sig allerede i sommer på matriklen i Falsters største by, men grundet tekniske problemer fandt indvielsen først sted i denne uge.

Nykøbing Falster Sygehus har med sin nyerhvervede robot en målsætning om at foretage flere og hurtigere blodprøver, som i sidste ende kan redde flere menneskeliv:

"Lige nu har vi en svartid på en time på vores livsvigtige prøver, og vi håber nu meget på at kunne reducere den. Et stort mål kunne være en halv time," udtaler ledende bioanalytiker Gitte Lund Jensen til TV 2/ØST.

Selvom robotten nu systematiserer arbejdsopgaverne med blodprøvetagning i Nykøbing Falster, overflødiggør det ikke det biomedicinske personale. Maskinen skal fortsat betjenes af et menneske. 

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00