Boguddrag: Hvad gør vi, når Barbie kan tale, og algoritmer udmåle straf?

UDDRAG: Efter aftale bringer Altinget et kapitel fra bogen "Eksponeret", som netop er udkommet på Gads Forlag. Kapitlet er skrevet af Gry Hasselbalch og sætter fokus på de svære dataetiske spørgsmål, der opstår som følge af den teknologiske udvikling.

<div><div><div>De intelligente teknologiers dataintensive processer har juridiske implikationer for individets privatlivsbeskyttelse, skriver&nbsp;Gry Hasselbalch i kapitlet.&nbsp;</div></div></div>
De intelligente teknologiers dataintensive processer har juridiske implikationer for individets privatlivsbeskyttelse, skriver Gry Hasselbalch i kapitlet. 
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Uddrag til Altinget fra "Kunstig intelligens efterlader dataetiske spørgsmål"

Kunstigt intelligente teknologier er komplekse databehandlingssystemer, der stiller os over for en række etiske udfordringer. Vi bør tage stilling
til dataintensiteten af de nye teknologier og finde løsninger på deres etiske implikationer i lovgivning, design og i samfundet generelt.

Da Jeff døde, efterlod han et hul i universet. Hun kunne ikke længere røre ved ham, tale med ham, dele hverdagsdetaljerne med ham. Der var så meget, hun ikke kunne. Men det var underligt, for han var der alligevel stadig. Dagene efter ulykken sad hun med mobilen i hånden og genlæste hans beskeder og updates, og nu var han levende, syntes hun. Med humor, meninger, underfundigheder. Hun kunne genkende ham derinde i netværket. Og det var der, hun kom til at tænke på den reklame fra Viva Robots. Om kunstig intelligens' genoplivning. Vi genererer enorme mængder af data online via sociale medier, online søgninger, indkøb, underholdning, havde den pæne dame i videoen sagt. Al den personlige data kan Viva Robots få adgang til og sætte sammen, og det kan bruges til at genskabe en kunstigt intelligent robotversion af os selv eller vore kære. Den bliver fodret med vores data, lærer af vores data og udvikler en personlighed. På den måde kan vi allesammen leve for evigt: Viva Robots – kroppen forgår, men data består.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00