Debat

Cekura: Nødtelefon skaber tryghed for psykisk syge

DEBAT: Den nye innovationsminister, Sophie Løhde (V), kan lære meget af Cekuras erfaringer med psykisk syge. En nødtelefon er den simple og bedste løsning, mener Søren Viktor Nielsen, senior manager i Cekura.

Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Viktor Nielsen
Senior Manager, Cekura

I oktober måned holdt daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) en ny handlingsplan for at skabe mere tryghed på de socialpsykiatriske bosteder over dåben. Det var godt, og det var tiltrængt.

Nu er Sophie Løhde så blevet minister for offentlig innovation. Det gør perspektivet lidt anderledes og så alligevel ikke: De socialpsykiatriske bosteder kunne måske godt trænge til lidt innovation. 

Psykisk sårbare skal tilbage i eget hjem
Mange psykisk sårbare, der i dag bor på de kommunale bosteder, kan nemlig med enkle midler og med assistance fra private udbydere hjælpes til at komme tilbage i egen bolig. Ikke alene vil de psykisk sårbare få et bedre liv i deres eget hjem. Kommunerne vil også spare mange penge, som vil kunne anvendes bedre på de borgere, der har endnu mere brug for socialpsykiatriske tilbud. 

Fakta
Bland dig i debatten! 
Skriv til [email protected]

Løsningen er et såkaldt nødkald eller akuttelefon og et dybere offentligt-privat samarbejde. Det ved vi en del om i Cekura, for vi har arbejdet med psykisk sårbare i de sidste fem år. Det er en kernekompetence hos os, og vi er ikke alene.

Det største problem for mange psykisk sårbare er, at de mangler social kontakt til en ansvarsfuld person, der kender dem, og som kan træde til, når de har brug for det. Mange af vores brugere har for eksempel jævnligt angstanfald, som betyder, at de ikke tør bevæge sig udenfor, eller at de er bekymrede for deres nærmeste. De føler sig trygge ved at vide, at de med et enkelt tryk på nødkaldet kan komme i kontakt med et menneske, som kender deres situation, og som kan støtte dem døgnet rundt. Det har givet vores brugere mere bevægelsesfrihed, ro i sindet og større livskvalitet. 

Det største problem for mange psykisk sårbare er, at de mangler social kontakt til en ansvarsfuld person, der kender dem, og som kan træde til, når de har brug for det.

Søren Viktor Nielsen
Senior Manager, Cekura

Kontaktpersoner er en afgørende hjælp
Men for det offentlige er det dyrt at knytte en kontaktperson til hver enkelt borger på et bosted. Og når psykisk sårbare borgere flytter fra bostedet tilbage til eget hjem, mister de ofte kontakten til det menneske, som kan hjælpe dem igennem hverdagens store og små udfordringer. 

Efter en tid går det ofte galt, borgeren får det psykisk dårligt, bliver utryg, får panikangst og bliver derfor genindskrevet i det kommunale bosted. Det er et nederlag for den psykisk sårbare, og det koster kommunerne mange penge: i gennemsnit 750.000 kroner per botilbudsbruger om året. Boformsstatistikken (boformer efter servicelovens § 110 om botilbud) viser, at 18 procent af alle borgere, der har været på et socialpsykiatrisk bosted, vender tilbage til bostedet efter fire år.

Nødkald kan erstatte personale
I Cekura har vi haft succes med at erstatte hjemmevejlederen eller personalet på bostedet med et såkaldt nødkald, en kontakttelefon, der går direkte til vores 'tryghedscentral' og medarbejdere. Det er medarbejdere, der på forhånd har alle nødvendige oplysninger og samtalehistorik om den pågældende borger, som ringer ind. Og det er medarbejdere, der har de samme social- og sundhedsfaglige kompetencer, der er på et kommunalt, socialpsykiatrisk bosted.

Telefontid går til støtte
I de år, vi har arbejdet med psykisk sårbare, kan vi se et forbedret forløb hos mange af vores brugere. De fungerer bedre i hverdagen, og de får dermed bedre muligheder for at blive boende i egen bolig. Vi kan se, at det giver tryghed, at de altid møder en stemme, som de kender, i telefonen, og at vi kender deres individuelle situation og behov. Vi skal ikke starte hver samtale fra nul. 60 procent af telefontiden på vores tryghedscenter går til støtte til psykisk sårbare, som udgør cirka 10 procent af vores private brugere.

Det er en løsning, som både er økonomisk rentabel, da personalet er samlet ét sted, og gør op med forestillingen om, at den psykisk sårbare nødvendigvis skal have et personligt møde med sin sociale kontakt. 

Men hvad skal der så til, for at man kan bruge et privat tryghedscenter som supplement til kommunernes indsats på det socialpsykiatriske område og høste de fordele og gevinster, som mange psykisk sårbare og det offentlige har brug for? 

Det største arbejde ligger nok i at identificere netop de psykisk sårbare, som vil kunne klare sig godt i egen bolig, hvis de er tilknyttet et tryghedscenter, som beskrevet ovenfor. Det er en opgave, som ikke burde være uoverkommelig. Udgangspunktet kunne være at kigge på de mange bostedsbrugere, der udskrives til egen bolig i løbet af 30 dage efter indskrivning, men hvoraf 18 procent altså genindskrives til botilbud inden for de følgende fire år. 

Blot en idé til den nyudnævnte minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, som jeg i øvrigt iler med at ønske hjerteligt tillykke med den nye post.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00