Danny Lange er ikke bange for den sorte kasse

En halv time i selskab med den danske softwareudvikler Danny Lange er nok til at stille spørgsmålstegn ved, hvad man egentlig har brugt livet på.

Og efter to timers samvær med den træningstrøjebærende ekspert i kunstig intelligens har man akkumuleret en decideret aversion mod at tage hul på den månedlange sommerferie, der ellers lokker rundt om hjørnet.

Nørderne svinger taktstokken
Altinget er i begyndelsen af juni rejst en uge til San Francisco for at møde en række mennesker, der præger morgendagens samfund.

Mens de hjemlige jakkesæt med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har travlt med at diskutere konsekvenserne af den teknologiske udvikling, er det casual klædte nørder som Danny Lange, der har foden på speederen.

Jeg beder om, at politikerne lægger deres forudindtagede holdninger til side og indser, at vi går en tid i møde, hvor alle job kommer i farezonen. Og at sådanne dramatiske forandringer kræver at gentænke ideer, som man tidligere har forkastet.

Danny Lange
Vice President, AI and Machine Learning, Unity Technologies

Han kan med sit spinkle, sitrende væsen minde en del om Amazons topchef, Jeff Bezos, som han da også tidligere har arbejdet for. Nu står han i spidsen for det danske spilfirma Unitys afdeling for maskinlæring og kunstig intelligens. Et job, som han har bestredet siden december 2016.

Før det havde han et tilsvarende job hos Uber.

“Når man skifter job i Silicon Valley, flytter man sjældent særlig langt,” griner han fra mødelokalet fra ottende etage og peger ned ad Market Street i det centrale San Francisco.

Her ligger de som perler på en snor: Twitter, Uber, Airbnb, Dolby og så danske Unity, som i midten af nullerne udsprang af en mørk lejlighed på Nørrebro, men i dag er et globalt brand med over 1.500 medarbejdere. Men det er en anden historie.

Hver morgen tager den 55-årige eksilkøbenhavner flyet fra Seattle til San Francisco. Private kontorer er bevidst sløjfet fra kontorlandskabet. Det fremmer effektiviteten, at højt betalte softwareudviklere ikke kan gemme sig i hjørnerne med Facebook på browseren, forklarer han og tilføjer, at det for ham at se er en myte, at vidensarbejdere ikke kan være effektive 10-12 timer i træk.

Det er 20 år siden, at Danny Lange rejste til San Francisco for at arbejde et halvt år for IBM. Men som det sker for så mange andre, kom han aldrig hjem.

Hvor var advarslerne mod internettet og mobiltelefonen?
Tanken med interviewet er at få udlandsdanskerens syn på den debat, der det seneste års tid har præget den politiske dagsorden.

“Jeg tror ikke, at debatten i Danmark er meget anderledes end i resten af verden. Balladen om Uber har fyldt lidt mere på grund af taxibranchen, men ellers er der ikke stor forskel.”

“Jeg ser min egen karriere som en serie af disruptions. Jeg husker world wide web som en forfærdelig disruption. I løbet af 12 måneder var intet som det plejede. Jeg arbejdede for IBM og husker tydeligt, hvordan vi måtte rejse for at besøge hinanden fysisk, og pludselig foregik hovedparten af møderne via internet. Noget, der før tog dage og uger, kunne nu klares på sekunder. Og det samme var tilfældet, da mobiltelefonerne 10 år senere slog igennem.”

Hvorfor taler vi så om teknologisk disruption som noget, der først er opstået nu?

“Der er tale om en serie af disruptions, som først for alvor slår igennem i dag. Det var i 1994, at internettet bevægede sig fra early adopters til mainstream. Det var samme år, som Jeff Bezos rejste til Seattle og startede Amazon og dermed den udvikling, som nu er ved at smadre retailbrancherne verden over.”

Alligevel er det først i 2016, at en dansk statsminister siger, at vi bliver nødt til at forholde os til den teknologiske udvikling. Hverken Anders Fogh Rasmussen (V) eller Poul Nyrup Rasmussen (S) gik ud og råbte vagt i gevær, da de andre milepæle fandt sted.

“Fremvæksten af internettet skabte store forandringer, men mange følte ikke, at deres job var truet, fordi de ikke kunne gennemskue teknologien. Men bedre sent end aldrig. Nu er forandringerne her, og jeg tror, at det er vigtigt at erkende, at vi ikke kan kæmpe imod. Automatiseringen betyder, at der ikke kommer til at være brug for alle. Analyser viser, at 25 procent af arbejdsstyrken bliver overflødig. Hvad skal vi gøre ved det?”

Vi kan blive overflødige som hestene
Men tidligere industrielle revolutioner skabte jo faktisk flere arbejdspladser, end de nedlagde?

“Vi skal forstå, at systemerne ikke længere er maskiner, der overtager fysisk arbejde, ligesom hesten blev gjort arbejdsløs. Dem, der har heste i dag, har dem kun for sjov. Og når de intellektuelle job en dag også forsvinder, hvad så?”

Du siger altså, at mennesket ikke længere er hestepasseren, men at vi faktisk er hesten?

“Ja. Hvis vi holder os til billedet af hesten, så var der en rytter på hesten, som blev til chauffør, da bilen kom til. Det er okay. Men nu opfinder vi altså biler, som kan køre af sig selv. Og samtidig er automatiseringen ved at sluge en lang række stillinger, som tidligere blev opfattet som solide middelklassejob. Det var ikke muligt for bare fem år siden.”

Hvad skal politikerne så gøre ved det?

“De skal være åbensindede omkring, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det er ikke kun et spørgsmål om at satse på, at vi kan iværksætte og innovere os ud af det. Måske vi skal indstille os på en mulig omlægning af samfundet.”

Tænker du nu på borgerløn?

“Ja, i høj grad. Jeg beder om, at politikerne lægger deres forudindtagede holdninger til side og indser, at vi går en tid i møde, hvor alle job kommer i farezonen. Og at sådanne dramatiske forandringer kræver at gentænke ideer, som man tidligere har forkastet.”

Fritid kan være fremtiden
Nogle kritiserer Silicon Valleys omfavnelse af borgerlønnen for blot at handle om, at man vil sikre, at der til enhver tid vil være kunder til at aftage teknologigiganternes produkter.

“Den slags argumenter hører fortiden til. Vi skal i højere grad indstille os på at fornøje os – se film, gå i teatret, dyrke sport – alt det kan du kalde forbrug.”

Jeg forestiller mig, at din arbejdsuge ligger et stykke over 30 timer, som er Alternativets forslag til et bæredygtigt arbejdsmarked. Hvordan ville du have det i rollen som kulturforbruger?

“Det er noget, man skal lære. Gennem uddannelsessystemet bliver vi trænet til at tænke på visse måder. Men der er mange, der står op og laver kunst – plejer sjælen dagen lang – som jeg ikke tror føler sig tilsidesat af den grund. Vi bliver trænet til at passe ind i normerne, og det er de normer, jeg prøver at rokke lidt ved.”

Man taler om, at Silicon Valley acter playful og dresser down. At der hersker en påtaget afslappet stemning, som dækker over, at folk i virkeligheden arbejder stenhårdt. Er der ikke en dobbelthed i, at det er jer, der beder os alle sammen tage det stille og roligt?

“Du oplever to ting her. Du oplever en total koncentration. Uber kører i over 500 byer i 70 lande, men det hele drives fra den næste bygning. Samtidig er der i hele verden konkurrenter, som også gerne vil køre taxa. Det gør, at folk kommer tidligt om morgenen og går sent om aftenen og arbejder hårdt. Alle virksomheder har globale hovedsæder klumpet sammen på ganske lidt plads, og derfor arbejder man så hårdt samtidig med, at man forsøger at se afslappet ud. Men det er selvfølgelig løgn.”

Ingen grund til at frygte den sorte boks
En af de hyppige anklager mod kunstig intelligens er, at mennesket ikke har tilstrækkelig indsigt i algoritmerne. At vi i bund og grund ikke ved, hvad det er for en selvkørende bil eller IBM’s Watson, vi har til at træffe en given beslutning. Er det et problem?

“Jeg vil snarere sige, at algoritmerne er ret generiske. Det er gennem træning med data, at de opnår evnen til at træffe beslutninger. Og problemet er her, at der ikke er nogen algoritme eller datastruktur, som kan fortælle os, hvorfor beslutningerne bliver truffet.”

“En generisk algoritme kan bruges til mange slags opgaver. Træningen foregår så i, hvad vi kalder en sort boks. Det betyder, at det er umuligt at få et svar på, hvordan computeren vil agere i en bestemt situation. Når man spørger, hvorvidt den selvkørende bil i tilfælde af en ulykke kører barnet eller den voksne ned, vil man oftest ikke kunne få et klart svar, fordi det afhænger af så ufattelige mange input. Plus erfaringerne fra alle de træningsdata, som algoritmen har set.”

Her vil etikerens argument så være, at vi ikke skal bruge teknologi, som vi ikke forstår.

“Det, vi gør ved den sorte boks, er, at vi tester den. Vi tager en masse kendte tilfælde, eksempelvis kræftdiagnoser, hvor vi ved, om patienten overlevede eller ej, og så ser vi, hvordan systemet klarer det. Det er det fantastiske ved denne her verden, alt er empirisk – det er ikke længere en programmør, der sætter sig ned finder ud af det.”

“Vi måler og ser, om vi har ret, og så ser vi, at vi i 97 procent af tilfældene har ret. Og det er langt bedre end lægen, som måske kun har ret i 80 procent af tilfældene. Jeg tror, at det bliver meget svært at afvise teknologien. Og jeg vil godt stille spørgsmål ved det etiske i at reducere kvaliteten af et resultat, bare fordi du vil have et menneske involveret.”

Er det korrekt at se teknologien som et opgør med menneskets hidtidige funktion i verden?

“Der bliver et fundamentalt opgør med beslutningsprocesser. Diagnosesystemerne kan tage alle artikler, der nogensinde er skrevet om et medicinsk emne, ind i analysen. Det er der ingen læge, der kan. Maskinen kan være ekspert i alting på én gang. Derfor må vi se på, hvordan vi kan bruge det som et værktøj. Og hvad der skal være overladt til mennesker. Og i sidste ende tror jeg, at det giver os mulighed for at være mere menneskelige.”