Dansk Erhverv: Børst støvet af Datatilsynet

Af Janus Sandsgaard (digital fagchef) og Sven Petersen (erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv)

Danske virksomheder – fra den lille netbutik til den store konsulentvirksomhed– håndterer hver dag tusindvis af data om deres kunder.

Fra maj 2018 skal de leve op til en række nye EU-regler for behandling af personoplysninger. Der er tale om komplicerede regler, som det ikke er spor snuptagsagtigt at omsætte til praksis, og virksomhederne risikerer bøder på op til 20 millioner euro eller fire procent af den globale omsætning, hvis de – uforvarende eller ej – overtræder reglerne.

De nye persondataregler kan dermed blive dyre for Danmark, hvis ikke virksomhederne er klar til skæringsdatoen. I værste fald kan de både koste danske arbejdspladser og vækst.

Mange virksomheder er i fuld gang med at forberede sig, mange af dem med hjælp fra private rådgivere. Men for en lang række især mindre virksomheder står man foran en meget stor opgave, og her er man i vid udstrækning afhængig af den hjælp og vejledning, man kan få fra myndighederne. Det kalder på en anderledes og mere proaktiv datamyndighed, end vi har i dag.

Der er brug for et proaktivt Datatilsyn
Beskyttelse af persondata er ikke blot idealisme eller juridisk bureaukrati. Tværtimod er det fundamentet for, at vi som mennesker kan have tillid til det digitale samfund.

Vi behandler persondata som aldrig før, men der er ikke sket et tilsvarende match af ressourcer på myndighedssiden.

Janus Sandsgaard og Sven Petersen
Dansk Erhverv

Vi behandler persondata som aldrig før, men der er ikke sket et tilsvarende match af ressourcer på myndighedssiden. Tværtimod er Datatilsynet blevet skåret ned, og sagsbehandlingstiderne er vokset. Derfor har Datatilsynet i dag et image som en støvet myndighed, der efter års behandlingstid siger nej i stedet for at give de svar, der skal hjælpe den nye digitale idé på vej.

Udviklingen må vendes. Lad os derfor børste støvet af Datatilsynet og give det nye kræfter.

Erhvervslivet har brug for et proaktivt Datatilsyn, der samler kompetencer på det persondataretlige og persondatatekniske område. Det skal være et Datatilsyn, som ikke blot er tilsyn, men også er et videns- og formidlingscenter, hvor virksomheder kan søge hjælp til at sikre den rette behandling af personoplysninger.

Nye opgaver kræver nye kompetencer – og ressourcer
Det nye Datatilsyn skal kunne vejlede i persondatareglerne og samtidig hjælpe virksomhederne til at navigere på det omfattende marked for sikkerhedsløsninger, så det ikke bliver mere besværligt end højst nødvendigt for virksomhederne at overholde reglerne.

Det betyder, at de tekniske kompetencer skal fylde mere hos Datatilsynet – ikke på bekostning af, men som supplement til de juridiske kompetencer. Datatilsynet har med EU-forordningen faktisk pligt til at medvirke til en grundig informationsindsats – men det forudsætter rent praktisk, at det har ressourcer til det.

Datatilsynet kan dog ikke bære ansvaret alene. Også Forbrugerombudsmanden bør styrkes med nye digitale kompetencer.

Markedsføring og persondata smelter i stigende grad sammen i disse år, hvor elektronisk markedsføring i større omfang baseres på persondata. Derfor skal Forbrugerombudsmanden kunne vejlede de danske virksomheder, og her spiller nye kompetencer en afgørende rolle.

De nye persondataregler er en oplagt anledning til at reboote Datatilsynet og lade det genopstå som en mere serviceorienteret myndighed. Det ville samtidig flugte med tankerne i regeringens aktuelle sammenhængsreform. Det har vi brug for som erhvervsliv og som samfund.