Danskerne på landet er klar til telemedicin

TEKNOLOGI: Indbyggerne på landet er den gruppe, der er mest positive over for tanken om at besøge det offentlige sundhedsvæsen over internettet, viser ny undersøgelse.
Foto: Colourbox
Redaktionen

Nu mangler vi, at de mange politiske visioner bliver omsat til storskala. Det forudsætter, at politikerne fjerner de barrierer, som forhindrer telemedicin i at blive rullet bredt ud.

Eva Berneke
Koncerndirektør, TDC Erhverv

72 procent af danskerne på landet mener, at nogle eller alle samtaler med lægen kan erstattes med konsultationer fra en videoskærm i eget hjem. 

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget på vegne af TDC.

"Danskerne på landet kan få allermest gavn af telemedicin, fordi de har længst til lægen. Derfor er det positivt, at det også er dem, der mest ønsker at gennemføre en samtale med lægen fra hjemmet," siger koncerndirektør Eva Berneke fra TDC Erhverv.

På landsplan mener 67 procent af danskerne, at nogle eller alle deres besøg hos det offentlige sundhedsvæsen kan erstattes af videosamtaler. Allerede i dag kører flere hospitaler med pilotprojekter, hvor en læge eller sygeplejerske taler med patienten via en videoskærm.

"Undersøgelsen viser, at borgerne er klar til telemedicin. Teknologien er også klar. Nu mangler vi, at de mange politiske visioner bliver omsat til storskala. Det forudsætter, at politikerne fjerner de barrierer, som forhindrer telemedicin i at blive rullet bredt ud. Her er det blandt andet nødvendigt at kigge på incitamentsstrukturen i sundhedsvæsenet, som i dag tilskynder fysisk fremmøde ved lægen," fortæller Eva Berneke.

En løsning, der bliver brugt til videosamtaler med diabetes-patienter på Kolding Sygehus og ældre borgere i Langeland Kommune i samarbejde med TDC Erhverv, kan i dag køre via 98 procent af de danske hjems telefonstik.

 

Dokumentation
Spørgsmål: Hvor stor en andel af dine besøg til det offentlige sundhedsvæsen, vurderer du, kan erstattes af konsultationer over internettet via en videoskærm?

 BaseHoved-stads-områdetStorby (over 100.00 indb.Bymæssig bebyggelse 50.000- 100.000 indb.


Bymæssig bebyggelse

10.000- 49.999 indb.

Bymæs-sig bebyggelse under 10.000 indb.Udenfor bymæssig bebyggelse  (landområde)
Base1004 23716515716618297
Alle1 pct.1 pct.--1 pct.-1 pct.
Næsten alle11 pct.13 pct.14 pct.11 pct.11 pct.6 pct.15 pct.
Nogle55 pct.52 pct.49 pct.50 pct.55 pct.65 pct.56 pct.
Næsten ingen19 pct.21 pct.26 pct.19 pct.20 pct.14 pct.12 pct.
Ingen9 pct.7 pct.6 pct.17 pct.8 pct.11 pct.8 pct.
Ved ikke5 pct.5 pct.5 pct.4 pct.5 pct.3 pct.7 pct.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 10. - 13. august 2012.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00