Klumme: De tekniske universiteter er vejen til succes i Indien

DEBAT: Hvis Danmark vil være en del af Indiens enorme investeringer og arbejde med teknologiske løsninger på dets massive sundheds- og miljøudfordringer, er landets tekniske universiteter et godt sted at starte med at bygge samarbejder.

Af Jakob Williams Ørberg 
Innovationsattaché, Innovation Centre Denmark, New Delhi

De bedste af de indiske universiteter, Indian Institutes of Technology (IIT), kaldes lovgivningsmæssigt ’Institutter af central national betydning’ – og i praksis er det lige, hvad de er.

Folk uddannet fra IIT sidder centralt placeret i centralregeringens arbejde med løsninger på Indiens enorme spildevandsproblemer, ligesom man også møder ’IITians’, når man taler cirkulær økonomi og affaldsproblemer med Indiens mange delstater.

Folk uddannet fra IIT driver på mange måder Indiens politik og investeringer på det teknologiske område. Og statslige arbejdsgrupper, store offentlige projekter og investeringer såvel som ny lovgivning udvikles desuden meget ofte med deltagelse af forskere fra de fem-seks bedst rangerede IIT's.

Fremragende øer i et middelmådigt hav
Da Jawaharlal Nehru grundlagde det første IIT i Kharagpur i West Bengal, lige efter uafhængigheden fra Storbritannien, kaldte han institutionen ’India’s future in the making’. Og når man ser på Indiens forsøg på at tackle sine udfordringer med teknologiske interventioner, ser det i høj grad ud til, at Nehru har fået ret.

Indian Institutes of Technology er blevet kaldt ’fremragende øer i et middelmådigt hav’, men på baggrund af massive forskningsinvesteringer fra den indiske stat over de sidste tyve år er institutionerne i stigende grad dybt engageret i at gøre det ’middelmådige hav’ – Indien i sin helhed – bedre.

Det samme gælder de studerende, der kommer ud fra institutionerne i øjeblikket. Hvor de tidligere skyndte sig at veksle deres eksamenspapirer til et visum til USA, engagerer de sig nu i startups eller virksomheder, der tackler bæredygtighedsudfordringen.

Hvor det tidligere var en karriere i de store Silicon Valley-virksomheder, der trak, er det nu i stigende grad ønsket om at gøre en forskel.

High tech i low tech-omgivelser
Derfor tog min kollega Abhi og jeg på besøg på IIT Kanpur den forgangne mandag – en tur på omkring fire timer fra Delhi. Den går gennem en af Indiens fattigste og mest folkerige delstater, Uttar Pradesh, hvor den største fare i trafikken er utilregnelige fritgående køer, og hvor uddannelsesniveauet i befolkningen er blandt Indiens laveste.

Det var på ingen måde omgivelser, der rimede på højteknologi, men i høj grad nogle, der rimede på de fleste af de udfordringer, FN’s bæredygtighedsmål er bygget op omkring.

Kontrasten var enorm, da vi kørte gennem porten til institutionen. IIT Kanpurs campus er enormt og meget smukt med masser af gamle træer, der kaster skygge på gamle modernistiske bygninger fra universitetets fødsel i starten af tresserne og en perlerække af nye centre, skudt op over de sidste år.

Vi var særligt interesseret i deres innovations- og inkubationsafdeling, men blev også præsenteret for et state of the art cyber-security-center, der leverer test til de amerikanske myndigheder, såvel som store europæiske virksomheder, og et spritnyt ’nationalt center for fleksibel elektronik’, der implementerede printede, robuste og papirtynde fleksible elektriske kredsløb i alt fra medicinsk udstyr til tøj.

Begge centre arbejder tæt på både regering og virksomheder og har meget velsmurte systemer til at styrke linket mellem forskning og forretning og ikke mindst rig adgang til privat kapital til at støtte udviklingen af virksomheder på baggrund af forskningsresultaterne.

I innovations- og inkubationsafdelingen mødte vi stærke nye virksomheder på bæredygtighedsområdet. Alt fra bioplastik baseret på fjerkræaffald til nye billige og miljøvenlige batteriformer.

IIT Kanpur inkuberer dygtige virksomheder fra hele Indien, og deres mentor- og investeringsprogrammer er i top. 

IIT kan være vejen ind til danske samarbejder
For os i Innovation Center Denmark bliver næste trin at lede efter danske partnere til deres satsning på medicinsk udstyr.

Vi kan fra Danmark tilbyde bedre mulighed for teknologisk sparring og prototypeudvikling. Til gengæld kan IIT Kanpur tilbyde os direkte adgang til massive sundhedssystemudfordringer og de mennesker, der arbejder på at løse dem.

Adgang til problemer og til de netværk, der aktiveres, når de skal løses, er hvad IIT's handler om. Og det er det, der gør dem til fantastiske ankerpunkter og brohoveder for danske virksomheder, universiteter og fonde, når vi skal have Danmark engageret i Indiens massive investeringer på bl.a. miljø- og sundhedsområdet.

Så når vi vil ind i Indien, skal vi måske starte med at komme ind på deres bedste universiteter!

I øvrigt ikke en nem opgave – hvis man vil studere. Indian Institutes of Technology – de bedste ingeniøruniversiteter i Indien – rekrutterer deres ca. 10.000 nye studerende hvert år fra en pulje af 1,3 millioner ansøgere!

Men det er en anden historie ...

Forrige artikel Dansk IT til politikerne: I skal sikre alle danskere digitale kompetencer Dansk IT til politikerne: I skal sikre alle danskere digitale kompetencer Næste artikel Debat: Opgrader CPR-systemet og giv borgerne kontrol over egne data Debat: Opgrader CPR-systemet og giv borgerne kontrol over egne data
Kommentar: AI bør være en del af almendannelsen

Kommentar: AI bør være en del af almendannelsen

Der er meget godt at sige om kunstig intelligens, og det er oplagt, at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service.
Men skal det virkelig fungere, kræver det, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.