Debat

Debat: Succesfuld digital undervisning kræver en overordnet strategi

DEBAT: Digital undervisning giver udfordringer. En omlægning af undervisning til at være helt eller delvist online, kræver en digital strategi, der er forankret i ministeriet, skriver Sofie Emmertsen.

Digital
undervisning er en opgave, der ikke bare kan
overlades til en enkelte skole eller lærer, skriver Sofie
Emmertsen.
Digital undervisning er en opgave, der ikke bare kan overlades til en enkelte skole eller lærer, skriver Sofie Emmertsen.Foto: Andy Lyons/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sofie Emmertsen
Uddannelseskonsulent og dansk landechef, Inspera

Omstillingen til digital undervisning er på vej overalt i Europa som svar på coronakrisens nedlukning af skoler og uddannelsesinstitutioner.

I Danmark er vi efter årtiers investering i digitale infrastruktur og kompetencer godt rustet til at lykkes på tværs af uddannelsessektoren.

Men en omstilling til digital undervisning kræver mere end blot adgang til teknologi for undervisere og elever.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En gennemarbejdet pædagogisk strategi og en udfoldet ”hjælpepakke” med digitale læreplaner og eksempel materiale for undervisere er en god start.

Hvis vi håndterer omstillingen rigtigt, kan vi se en blomstring af et nyt videns- og vækstområde for Danmark.

En egentlig gennemgribende omlægning af undervisning helt eller delvist online, kræver en digital strategi, forankret i ministeriet i samarbejde med kommuner og skoler. 

Sofie Emmertsen
Uddannelseskonsulent og dansk landechef, Inspera

Problemer med digital omlægning
Mange forældre har sikkert mærket udfordringerne ved skolernes online undervisning i de første 4-5 ugers nedlukning i Danmark.

Der er stor forskel på, hvor godt det lykkes for de enkelte forløb, og sociale medier summer med indlæg fra uimponerede forældre. Også internationalt har skoler problemer med omlægningen.

Ifølge The Times deltager to ud af tre elever ikke i online undervisning i de engelske skoler. Danske aviser spotter enkelte begejstrede, first mover, lærere, men der er langt imellem.

Digital undervisning har været undervejs internationalt i mere end 20 år, først på universiteter og siden på gymnasier og folkeskoler. Så hvorfor er vi ikke længere i Danmark og internationalt?

Der skal være en strategi
Forskning viser problemerne. Læreres metodefrihed er den første. Hvis lærere selv skal vælge hvordan de underviser, kommer digital omstilling sjældent i gang.

Det er et meget stort forberedelsesarbejde at omlægge pensum og klassebaserede aktiviteter til online aktiviteter.

Metodefrihed bliver da også ofte ledelsens undskyldning for at overlade ansvaret – og arbejdet – til den enkelte underviser.

Indkøb af teknologi bliver da den nemme løsning. iPads til alle, online lærematerialer og Aula og måske en pædagogisk enhed, der kan støtte den enkelte underviser.

Læs også

Men en egentlig gennemgribende omlægning af undervisning helt eller delvist online, kræver en digital strategi, forankret i ministeriet i samarbejde med kommuner og skoler.

Klare målsætninger for online undervisning på hvert klassetrin, uddannelse af lærere og elever, fuldt udfoldede digitale læringsforløb som eksempelmateriale til lærere, retningslinjer for brugen af teknologi og eksempler på implementeringsforløb til skoler.

En kompleks opgave
Danmark er langt på en række velfærdsteknologier som eksporteres og skaber danske arbejdspladser.

Velfærdsteknologi kobler digitale strategier, centrale målsætninger på velfærdsområder såsom sundhed, samt offentlig-private samarbejder om teknologi. Telemedicin, sagsbehandling, og digitalt demokrati er eksempler.

Takket være Coronavirus, er omstillingen til digital undervisning et globalt problem lige nu.

Danmark har investeret i digital kompetence og teknologi til uddannelsesområdet i mange år, og vi er godt rustet til at gå forrest i at løse omstillingsproblemet.

Men det kræver, at vi ser på digital undervisning som en kompleks velfærdsteknologisk opgave, der ikke bare kan overlades til en enkelte skole eller lærer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sofie Emmertsen

Landechef, Inspera
ph.d. i sociologi

0:000:00