Digital iværksætter: Skal disruptionråd skabe Uber-tilstande i velfærden?

DEBAT: Forestillingen om regeringens disruptionråd som en objektiv kraft, der skal forbedre forvaltningen, er noget vrøvl. Begrebet disruption er ikke værdineutralt, men knytter sig til en liberalistisk effektiviseringsideologi, skriver Anders Colding-Jørgensen.

Af Anders Colding-Jørgensen
Foredragsholder, psykolog og digital iværksætter

"Danmark skal have et digitalt disruption-team i Statsministeriet. Teamet skal bestå af unge, digital natives med fod på mulighederne i digitaliseringen. Teamet skal have carte blanche til at disrupte den offentlige service på en lang række områder til gavn for borgere og virksomheder.”

Sådan stod der i Radikales finanslovsforslag for 2017. Og nu vil den nye regering oprette et "disruptionråd", som skal hjælpe med at ”finde nye veje i den nye globaliserede virkelighed”.

Et tåget foretagende
Men forestillingen om at løse den offentlige forvaltnings problemer med et ”disruptionråd” eller et ”digitalt disruption-team” er et tåget foretagende.

Og det er ikke kun, fordi ovenstående formuleringer tegner et billede af en flok iværksættere og Djøf’ere, som tager en Uber ind til Statsministeriet, bevæbnede med iPhones og en forfriskende uvidenhed om den offentlige forvaltnings historie.

At fixe forvaltningen ved at tilføre ”digital innovation” svarer til, at man gerne vil tilføre ”strøm” eller ”ord”. Begrebet er alt for bredt til at stå alene på nogen meningsfuld måde.

Handler det for eksempel om at gøre forvaltningen mere ”social”? Eller måske det stik modsatte – mere fuldautomatisk? Først når man fortæller, hvad man gerne vil opnå og hvordan, begynder det at blive meningsfuldt. Men så handler samtalen ikke længere om ”det digitale” eller ”disruption”, men om for eksempel automatisering eller øget dialog.

Man kan altså ikke forbedre noget med teknologi eller innovation. Ikke på en objektiv måde. For det, som den ene oplever som en forbedring, vil den anden ret ofte opleve som en forringelse. Det er jo selve den politiske grundpræmis.

Netop derfor er forestillingen om en disruption taskforce eller et disruptionråd som en objektiv kraft, der skal forbedre forvaltningen, noget vrøvl. Prioriteringer holder ikke op med at være politiske, fordi man sætter ”digital” foran.

Disruption er et ideologisk begreb
Selve disruption-begrebet er ikke værdineutralt. Når man taler disruption, så taler man for eksempel ofte om, at kunstig intelligens og robotter overflødiggør menneskelig arbejdskraft. Et centralt element i disruption er altså automatisering.

Og at være på forkant med den udvikling handler derfor om at skynde sig at indføre kunstig intelligens før de andre, så Danmark ikke bliver… ja, disrupted. Disruption handler ofte også om at skyde genvej gennem et eksisterende støvet bureaukrati med digitale platforme i stil med Uber.

Men er det virkelig politikernes opgave? Skal vi ukritisk købe præmissen om, at vi skal indføre automatisering i det offentlige og gøre en masse mennesker arbejdsløse for derefter at skulle forsørge de ulykkelige og overflødige borgere?

Og skal vi smide den folkevalgte styring af forvaltningen ud til fordel for nogle kommercielle platformsaktører på markedsvilkår?

Kald det, hvad det er
Hvis Radikale i virkeligheden ønsker sig et automatiseringsteam, som skal gøre forvaltningen ”smartere” og mere friktionsfri, så meld det ud, så alle kan forstå det.

Og hvis regeringen gerne vil have en automatiseringskommission, som kan bane vej for skattelettelser, så hold venligst op med at gemme det bag tåget og poppet management-retorik. For faktum er, at hvis man prøver at tale om fremtiden ved hjælp af det stærkt ideologisk ladede begreb ”disruption”, er mange af svarene allerede givet på forhånd.

En Gucci-kommission?
Radikale har for eksempel netop nedsat en kommission om kunstig intelligens og kaldt den Siri-Kommissionen efter iPhonens digitale assistent. Det ville altså svare til at nedsætte en velfærdskommission og kalde den Gucci-kommissionen.

Disruptionbegrebet handler ikke om fremtiden. Det er et begreb, som lever i nutiden og har en helt specifik liberalistisk effektiviseringsideologi knyttet til sig.

Og det er ærligt talt lidt trist at se politikere lade sig nøje med at bære amerikanske modebegreber ind i Statsministeriet, frem for at se forbi flosklerne og forsøge at skabe det gode liv for flest muligt. Ikke bare det billigste og mest friktionsløse.

Forrige artikel Dansk Industri: Disruptionråd er den rigtige medicin - hvis den bliver taget Dansk Industri: Disruptionråd er den rigtige medicin - hvis den bliver taget Næste artikel Ida Auken: Uforståelig kritik af politisk fokus på digitalisering Ida Auken: Uforståelig kritik af politisk fokus på digitalisering
  • Anmeld

    Van Presley

    Omsorgsråd

    Et Omsorgsråd i stedet for, det er dét, Danmark trænger til. Men nu skal vi se om medierne adopterer borgerligt sprogbrug én gang til, og på den måde, allierer sig med magtelitens hjernevaskning.

  • Anmeld

    Thomas Wiigh Larsen · Taxavognmand 4x48

    Sådan endelig

    Cool indlæg der er spot on.....

    Endelig en der har set det rigtige lys....

  • Anmeld

    Poul Tranberg · Oberstløjtnant, pensioneret

    Disrupt Disruption

    Jeg har haft rigtigt mange managementkurser. Enorm entusiasme. Næsten alle var bygget op omkring 2-3 "nye" management-modeord, normalt direkte og ufordøjet "købt" på foredragsholderens sidste kursus i USA. Kurserne var gennemgående spild af - mange - penge. Intet havde varig værdi. Holbergs komedier om igen. Eller "Kejserens nye klæder". Bliver vi dog aldrig klogere? Vi har ikke brug for smarte, hurtige løsninger. Vi har brug for seriøs, viden-og erfaringsfyldt ansvarlig politisk ledelse, som har mod til at sige fra, når modestormen vælter ind over landet. Lad os disrupte disruption med begge ben på jorden.
    Venligst.

  • Anmeld

    Henrik Biering · CEO, Peercraft

    Disrupt the Disrupters

    Jeg mener det er særdeles relevant med et "Disruption råd".

    Men jeg er helt enig i at det ikke må ende med at man blot flytter penge rundt mellem offentlige kasser og derved skaber både tekniske og sociale barrierer mellem borgere og myndigheder. Så "Rådet" skal selvfølgelig fokusere på områder, der kan give en samlet styrkelse af den danske økonomi.

    Uber som nævnes i indlægget er jo ligesom Google netop et eksempel på en generation af "platforme", der er opstået fordi man ikke fik videreført den distribuerede netværksstruktur til forretningslaget, da man gjorde internettet kommercielt i 1990'erne. Forretningsmæssigt er Uber, Google m.fl. gammeldags industrivirksomheder, der primært konkurrerer på manglende transparens i markedet ("scarcity of information").

    I den kommende datadrevne økonomi, som i EU sammenhæng hedder "Next Generation Internet", ophører afhængigheden af denne type mellemmænd, idet virksomheder og kunder vil kunne udstille deres services og ønsker direkte over for hinanden. Og faktisk er digitaliseringen i Danmark, Norge og Finland allerede så fremskreden at vi med få midler kan blive frontløbere i denne udvikling. F.eks. allerede ved at vedtage en ny datadrevet taxilov, hvor kravet til taglygte og bestillingscentraler erstattes af krav om fælles åbne lokations- og tilbuds-API'er. På den måde kan chaufførerne spare Uber-tolden på 20% samtidigt med at alle kan lave apps, der ikke blot tilbyder isoleret taxi-kørsel, men kombinationsrejser med diverse andre transportmidler. Og som bruger behøver man kun at vælge én passager-app til al transport i stedet for 5-10 som nu.

    Det samme rationale gælder Google som kommerciel søgemaskine, som udpiner e-handelen med en i et digitaliseret og datadrevet samfund helt unødvendig "Findeløns-skat" på op til 90% af dækningsbidraget. Her vil disruption være et bedre skridt end de søgsmål Margrethe Vestager nu rumsterer med i forhold til platforme, som egentlig blot udnytter de muligheder vi selv har givet dem ved at kommercialisere internettet uden den samme rettidige omhu, som man udviste ved designet af selve infrastrukturen i 1980'erne.

    Alene de sparede omkostninger til diverse platforme vil udgøre 5-10 milliarder DKK årligt. Som frontrunner vil der for Danmark yderligere være konkurrencemæssige fordele, der formentligt vil udgøre mindst et lignende årligt provenu til det danske samfund. Så der er al mulig grund til at komme igang med at disrupte f.eks. platformsøkonomien og lade Danmark spille en aktiv rolle i udviklingen af den netværksbaserede økonomi, vi under alle omstændigheder skal forvente at få med "Next Generation Internet".

    Læs evt.:
    http://finans.dk/finans/tech/ECE7914729/Annoncekrig-p%C3%A5-nettet-sender-n%C3%A6sten-hele-fortjenesten-til-Google/

    https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/next-generation-internet-initiative

    https://www.bedreid.dk/distributed_business_service_discovery

    https://www.version2.dk/blog/uber-begyndelsen-enden-eller-blot-enden-paa-begyndelsen-864508

  • Anmeld

    bente-ingrid bruun · pensioneret psykolog og fagbogsforfatter

    ulemper ved next generation internet

    Tak for en fin analyse af disruption ideologien, der sælges med new speak om mulige milliard besparelser.
    Der er en dyb fascination i Danmark af trådløs digitalisering.
    I Frankrig er det forbudt ved lov at bruge WiFi signaler, hvor 0-3 årige opholder sig. I Danmark opsættes der WiFi routere i både vuggestuer, børnehaver og skoler. De findes overalt i det offentlige rum.
    Det er rigeligt videnskabeligt dokumenteret, at der er biofysiske non-thermale skadevirkninger ved modulerede og pulserende WiFi signaler.
    Hvad bliver prisen for skadevirkninger på miljø og mennesker, hvis digitalisereingen kobles sammen med trådløs teknik i stedet for kabler?
    Hvem kan pålægges ansvaret for disse skadevirkninger?

  • Anmeld

    Henrik Biering · CEO, Peercraft

    Re: ulemper ved next generation internet

    Hej Bente-Ingrid,
    "Next Generation Internet" forholder sig først og fremmest til de sociale, etiske og forretningsmæssige perspektiver for internettet. Se f.eks. her:
    http://ec.europa.eu/futurium/en/node/1460

    Det kan altså skabe både økonomiske og velfærdsmæssige fordele.

    Det har intet specielt med Wi-Fi at gøre, udover at den teknologiske udvikling generelt samtidigt fører til at man kan nedsætte det strålingsniveau, der er nødvendig for at diverse enheder kan kommunikere med hinanden. Som i alle andre henseender, skal man selvfølgelig være opmærksom på mulige skadevirkninger ved såvel udvikling som brug af ny ting.

  • Anmeld

    bente-ingrid bruun · pensioneret psykolog og fagbogsforfatter

    helbredsmæssige skadevirkninger

    I dag stiger strålingsmængden dag for dag på grund af de mange samtidige trådløse kilder, og i f.eks. metroen er grænseværdierne allerede overskredet.
    Jeg giver ikke meget for din opmærksomhed, hvis den ikke følges op af handlinger, der kan føre til beskyttelse af sårbare individer som fostre og børn, så de ikke får helbredsmæssige skadevirkninger.
    Jeg har ikke yderligere at tilføje.

  • Anmeld

    Vitus Jordan · Fmd. Medborgerskabsrådet i Randers kommune

    Disruption s.f.a. borgernær indflydelse

    Bortset fra de mere hardcore intentioner med disruptionrådet, giver selve tankegangens spotlight en særlig sidegevinst i et medborgerperspektiv:

    Teknologiudviklingen giver nemlig nye muligheder for at civilsamfundets ophobning af stadigt større kompetencer kan bringes i spil i udviklingen af nye demokratiske værktøjer, herunder opfyldelse af relevante krav om en tidlig og løbende indflydelse på lokal- og samfundsforhold.

    De mere firkantede, obligatorisk regelbundne beslutnings- og styringsafsnit - de politiske og de administrative/forvaltningsmæssige - er ikke særlig godt gearet til en sådan vi-kan-selv tilgang til samfundsudvikling.

    Relationerne og opgaverne vil derfor blive disrupterede - på den gode måde. Det kan ende i forkrampethed - eller det kan blive forudset og positivt kommet imøde.

    Jeg forestiller mig, at dette samfundsvigtige aspekt ikke er tænkt ind under disruptionsrådets vinger. Men så må vi civilsamfundsborgere i sagens natur selv arbejde med det :-)

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pensioneret sproglærer

    Savner Ludvig Holberg.

    Jamen altså: "Disruption(s)råd"??
    To disrupt eller disruption har da vist - via diverse smarte kurser, -som er forbigået mig- fået en helt anden betydning, end hvad der fremgår af ordbogen.
    Disruption betyder mig bekendt forstyrrelse eller afbrydelse.!!
    Et "Forstyrrelsesråd" eller et"Afbrydelsesråd" ??
    Men som Erasmus Montanus postulerede:"Du est en sten, Morlille!"
    Det er jeg så nok.
    God idé til juleferien: Genlæs Ludvig Holbergs "Jean de France", "Den politiske Kandestøber" og ikke mindst "Erasmus Montanus".
    God juleferie.

  • Anmeld

    Mikael

    Disruption?

    Se link, Uber er IKKE, nb ikke disruption: https://hbr.org/2015/12/what-is-disruptive-innovation

    At man laver et råd der udelukkende fokusere på disruption er meget pinligt og fortæller hvor lidt styr man har på det.

  • Anmeld

    Henrik Biering · CEO, Peercraft

    Re: Disruption?

    For god ordens skyld er her et par artikler, der - efter min mening berettiget - udfordrer Clayton Christensens definition af disruption fra 1995. Den er baseret på klassisk industriel tankegang og tager ikke højde for ny netværksbaserede forretningsmodeller.

    https://techcrunch.com/2016/02/27/why-clayton-christensen-is-wrong-about-uber-and-disruptive-innovation/

    http://www.forbes.com/sites/michaelhorn/2016/06/20/uber-disruptive-innovation-and-regulated-markets/#7a1165553359

    Det vigtigste i denne sammenhæng er nok at pointere at disruption under alle omstændigheder repræsenterer en ny, anderledes og af kunderne foretrukken tilgang til at løse et problem i modsætning til løbende effektivisering (ofte med stress til følge) af en eksisterende løsningsmodel. På dansk kunne man vel kalde det "nytænkning", bortset fra at disruption indebærer at det ikke forbliver ved tankerne, men at de også bliver ført ud i livet.

  • Anmeld

    Mikael

    Den køber jeg ikke!

    Tak, kender godt perspektivet, er ikke enig med de artikler, de er ikke loyale overfor begrebet. Så anvend innovation overordnet i stedet.

    "...pointere at disruption under alle omstændigheder repræsenterer en ny, anderledes og af kunderne foretrukken tilgang til at løse et problem ".

    Hvis jeg har forstået dig rigtig, så er det ikke korrekt. Det handler om traditionel markedssegment, de "oversete" kunder i det billigere segment, muligvis løst med billigere standard komponenter/løsninger, netværksbaseret eller ej. Kunder er interesseret i løsningen, ikke nødvendigvis tilgangen, sådan direkte.