Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Direktør: Europas nye lovgivere, foren jer. Ellers bliver I forvist til børnebordet

KOMMENTAR: Første arbejdsdag for lovgiverne i Folketinget og i Europa-Parlamentet er lige om hjørnet, og teknologi står højt på to-do-listen. Et forenet Europa bliver nødt til at sidde ved det globale forhandlingsbord, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl fra Digital Europe.

Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair kan have leveret årets vigtigste budskab for vælgere og nye lovgivere, mener Cecilia Bonefeld-Dahl fra Digital Europe.
Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair kan have leveret årets vigtigste budskab for vælgere og nye lovgivere, mener Cecilia Bonefeld-Dahl fra Digital Europe.Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens Danmark lå i dobbelt valgkamp i de forgangne uger, leverede Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair årets måske vigtigste budskab for både vælgere og de nye lovgivende forsamlinger, som vi nu og hen over de kommende måneder kan byde velkommen.

"Alle, der har siddet i et rum med magt, ved dette," sagde han til History Hit. "Du kan sidde med ved det store bord. Forenet. Eller du kan sidde henne ved det lille bord. Børnebordet. Som individer."

Perspektivet, når vi kigger frem mod midten af dette århundrede, er, at verden kommer til at bestå af tre giganter: Kina, USA og formentlig Indien.

Kina og Indien, fordi en kolossal andel af verdens befolkning bor her. USA, fordi det er en kolossal stormagt økonomisk.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fra nummer tre vil der være længder ned til nummer fire, som vil være andre folkerige lande som Indonesien, Brasilien, Japan og Mexico.

Først herefter vil mellemstørrelseslande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien rangere. Og lande i den størrelsesorden sidder ved børnebordet.

Der er ikke ét eneste af de virkelig store problemer, der løses, uden at de store teknologiske løsninger er i spil.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Eller som Tony Blair formulerer det: Landene bliver sat af − af giganterne.

Lovgivere skal forstå den vigtige opgave
For når de nye lovgivere i det danske folketing, i EU-Parlamentet og den kommende EU-Kommission møder på arbejde den første dag, så skal de forstå, at deres største, første og vigtigste opgave er at sikre, at Europa sidder sammen. Ved det store bord.

Lad os se lidt på giganterne og på, hvad der foregår ved deres bord.

Det politiske system i Kina er et autoritært system, og det er ikke etisk udvikling af AI (kunstig intelligens) og teknologien, der står først på deres prioritetsliste som her i Europa.

Det er også et land, hvor store nye teknologiske globale virksomheder buldrer frem med imponerende hastighed og innovation, og hvor fremskridt er en stærk drivkraft.

Amerikanerne derimod er økonomisk stærke, og deres imponerende vækst i forhold til globale techvirksomheder kan kun gøre Europa misundelig.

Politisk præges de af populistiske kræfter og har en tradition for at hylde de rå markedskræfter med mindre fokus på, om vi fik alle med.

Inderne er skarpe til tech
Og inderne, ja, hvad ved vi egentlig om inderne ved forhandlingsbordet?

De er mange, de er gode til tech, og der er mange beskæftiget i it-branchen. Dermed sætter inderne de facto standarden for, hvordan vi gør tingene.

Det bord, som de sidder ved, er det bord, hvor de mest grundlæggende rammer for vores udvikling – forretningsmæssigt såvel som demokratisk – bliver lagt.

Hvilke spillere kommer for eksempel til at sætte rammerne om helt essentielle teknologier og problemløsninger med teknologi involveret? Hvad må vi bruge AI til?

Hvem ejer borgernes data, og hvad må de bruges til? Hvem bestemmer, hvilken form for dataetik som vi orienterer os efter? Synes vi virkelig, at det er trygt, at det bliver kineserne og amerikanerne, der sætter standarden her?

Og hvem skal udfylde rammerne? Hvem laver for eksempel fremtidens teknologiske løsninger på det helt praktiske plan – er det unge, it-uddannede mænd, eller skal der også være kvinder? Hvad med ældre? Skal der være humanister involveret?

Læs også

Få kvinder i techbranchen
Ikke at vi ikke selv trænger til at rykke os på de her punkter her i Europa. For eksempel er blot 1,4 procent af vores techarbejdsstyrke kvinder.

Det er ikke blot dumt, i betragtning af at vi mangler techmedarbejdere og derfor næppe har råd til på forhånd at se bort fra halvdelen af talentmassen.

Det medfører også en enøjet udvikling: Kvindelige techmedarbejdere tænker og ser jo andre problemer og dermed andre problemløsninger, end mænd gør.

I Europa er vi dog efterhånden klar over, at vi må stille os selv og verden spørgsmålene: Er det kun mandedefinerede problemer, som vi vil løse i verden? Og kun mandeløsninger, som vi ønsker på dem?

Arbejdsstyrken skal opgraderes
En anden påtrængende opgave i vores verdensdel er at få opgraderet over halvdelen af vores arbejdsstyrke til at kunne løse fremtidens teknologiprægede arbejdsopgaver.

Sker det ikke, vil inderne og kineserne formentlig hjertens gerne være behjælpelige.

Men er det, hvad vi vil med vores teknologiske udvikling? At lægge udviklingen i hænderne på andre stormagter?

De seneste sager og skriverier om Huawei og europæernes tillid til denne kinesiske techgigant tyder ikke på det. Men det bliver realiteten, hvis ikke vi beslutter os for at løse problemerne sammen.

Vi har brug for, at også vores europæiske syn på mennesket og teknologien lægger viden og hænder til udviklingen af den.

Parlamentarikere har bunden opgave
Der er kort sagt ikke ét eneste politisk issue i dag – fra klimaforandringer til den globale økonomi, der løses uden om giganternes forhandlingsbord.

Og der er ikke ét eneste af de virkelig store problemer, der løses, uden at de store teknologiske løsninger er i spil.

Så parlamentarikerne, der sætter sig i stolene nu, har en bunden opgave. De skal få Europa op at sidde ved det store bord.

Også når det betyder, at man må trykke på pytknappen, hvis de andre i fællesskabet ikke lige skulle være helt enige med os om prisen på cigaretter, farven på spegepølsen eller antallet af kilometer motorvej til at forbinde to provinsbyer.

Europa spiller en rolle lige nu med blandt andet persondatalovgivningen og etiske AI-guidelines. Det er et godt udgangspunkt. Bliv ved det.

Men uden en stærk, fælles, økonomisk digital industripolitik med helhjertet fokus på skalerbarhed, vækst og konkrete økonomiske resultater bliver der ingen plads ved højbordet.

Europa skal lede ved det højbord, hvor teknologi, innovation og vækst drøftes og besluttes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
Sprøk (CBS 1999)

0:000:00