Direktør: Giv demokratiet tilbage til borgerne med elektronisk stemmeafgivelse

Mens jeg i disse dage overvejer, hvor jeg skal sætte mit dyrebare kryds, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om tiden er løbet fra det klassiske valgformat, hvor jeg støtter et bestemt parti, fordi deres holdninger ligger tættest op ad mine egne.

Er vi ikke langt mere påvirkede af mærkesager – og i en sådan grad, at det burde være ud fra dét, vi stemmer, frem for hvilket parti, der argumenterer for det tilnærmelsesvis samme som os? Og gør det så i virkeligheden ikke sådan en valgkamp, som vi har gang i nu, overflødig?

Hvis vi i stedet skal tage stilling til langt flere enkeltsager elektronisk, kommer vi måske i virkeligheden tættere på at opleve, hvad danskerne faktisk mener.

Folkeafstemninger fra sofaen

Jeg slår et slag for, at vi bør have  ̶  hvis ikke daglige, så hyppige  ̶  elektroniske stemmeafgivelser, der kan klares fra mobilen. Så der kommer en påmindelse på telefonen, når der er folkeafstemning: et oplæg omkring emnet, argumenter for og imod, og så kan danskerne løbende tage stilling. Det er jo sådan set samme format, der dukker op i diverse ’hvem skal du vælge’-tests, som alle danskerne valfarter til i disse dage.

Udover fleksibiliteten ved elektronisk stemmeafgivelse giver det også politikerne mulighed for at tage deres vælgere med på råd

Leif Jensen
CBO og nordisk direktør, Eset

Ja, der ryger nogle traditioner med valgflæsk og forsamlingshusstemning, men jeg tror egentlig, at de yngre generationer – såvel som flere af de ældre – vil sætte pris på at få overstået deres demokratiske pligt fra sofaen med et par klik løbende over året, frem for at skulle kaste bilen ind ved det nærmeste stemmested i ulvetimen for at nå at deltage i den demokratiske proces.

Det vil egentlig også give ordet ’sofavælger’ en mere positiv klang.

Udover fleksibiliteten ved elektronisk stemmeafgivelse giver det også politikerne mulighed for at tage deres vælgere med på råd. De kan vække borgernes interesse for demokratiet ved, at danskerne får lov til at ytre deres holdning på regulær basis  ̶  og derfor ikke bagefter kan komme og sige, at de ikke blev hørt. Derimod kommer politikerne tæt på, og i sandhed arbejder for, deres vælgere.

Tillid til traditionen, mistillid til teknologien

Problemet med elektronisk stemmeafgivelse er imidlertid desværre, at danskerne endnu ikke har en digital platform, de har tillid nok til. MitID har været i stormvejr, siden det blev lancereret, hvilket har skabt mistillid til et system, der egentlig er godt udtænkt.

For på trods af, at der har været uheld med phishing, læk og nedbrud, er teknologien den rigtige. Men danskernes mistillid er vækket, og vi holder derfor fast i det, vi kender. Men er det er i grunden ikke pudsigt, at danskerne har fin tillid til at bruge MitID og NemID hos både banken, staten og kirken, men ikke til at stemme?  

Nogle vil bekymre sig over anonymitet og grundloven, der siger, at alle stemmer skal afgives i hemmelighed. Det bekymrer jeg mig ikke over

Leif Jensen
CBO og nordisk direktør, Eset

Allerede i 2017 udarbejdede KMD en rapport, hvor 65 procent sagde, at de var villige til at teste elektronisk stemmeafgivelse. 70 procent var helt trygge ved at stemme elektronisk. Jeg kan godt undre mig over, hvorfor lignende undersøgelse ikke er lavet siden. I Frankrig og Estland har de allerede elektroniske valg med stor succes. Så hvad skal der til for at skabe den nødvendige tillid i Danmark, og vi kan få lov til at stemme fra sofaen?

Nogle vil bekymre sig over anonymitet og grundloven, der siger, at alle stemmer skal afgives i hemmelighed. Det bekymrer jeg mig ikke over.

For gennem en elektronisk valgplatform bliver stemmerne anonymiseret og krypteret, før de når modtager, og det vil kræve mere end en god hacker at finde ud af, hvad hr. Jensen har stemt.

Faktisk mener jeg, at der er større risiko for valgfusk eller mangel på anonymitet, når valgforordnede sidder nede ved stemmeurnerne og skal holde styr på valgsedlerne. Én nysgerrig frivillig og hele konceptet om anonymitet går fløjten.

Borgernært demokrati

Jeg mener, at hyppige digitale stemmeafgivelser vil bringe borgerne tættere på politikerne og give et langt mere repræsentativt demokrati. Derudover mener jeg også, at det vil mindske antallet af borgerforslag og bureaukrati, fordi borgerne ikke vil føle, at de bliver nødt til at råbe usandsynlig højt og samle underskrifter, når de i stedet bliver hørt på regulær basis af politikerne.

Læg dertil de andre åbenlyse fordele, som at vi sparer både papir og mindsker CO2-udslippet, så vi kan komme tættere på at blive mere CO2-neutrale. Det vil også gøre stemmeoptælling lettere, fordi det er automatisk, og optællingsfejl fra mennesker vil blive mindsket.

Fordelene synes mange og lægger derfor i stedet op til spørgsmålet: Når politikerne er så ivrige for at digitalisere hele vores samfund, men holder sig tilbage, når det kommer til valg, er det så fordi, de er bange for, at det bliver så nemt at stemme, at borgerne rent faktisk forlanger at have indflydelse på, hvad politikerne diskuterer?