Ekspert: Internet of Things vil revolutionere sundhedsområdet

Af Mirko Presser
Head of Research and Innovation, Smart City, Alexandra Instituttet.

Internet of Things (IoT) har allerede gjort sit industrielle indtog, men vi har sandsynligvis kun set toppen af isbjerget. Udviklingen på området raser afsted, og hvis vi i Danmark skal nå at få del i udbyttet, skal vi til at i gang, inden udlandet overhaler os. For at overskueliggøre udviklingen, som IoT kommer til at føre med sig, kan man inddele den i fire faser, i dette tilfælde med udgangspunkt i sundhedssektoren.

Fase 1: Internet-forbundne produkter
Det første skridt i IoT-udviklingen er at gøre almindelige, "døde" artefakter til smarte produkter med adgang til internettet. Et kendt eksempel er armbåndsuret, der i dag kan udføre målinger og forbindes til andre enheder og udveksle data. Det samme er som bekendt sket med telefonen, men smart-watches og smart-phones er kun begyndelsen. 

Inden for sundhedssektoren forudses det, at man vil kunne sætte sensorer og målere på blandt andet hospitalssenge og kørestole. På den måde kan man altid kan se, om de er ledige, hvor de er, og måske endda hvem der befinder sig i dem. Den slags oplysninger kan effektivisere en del af arbejdet på hospital og give bedre tid til personalet.

Fase 2: Optimering af forretningen
På et lidt højere plan kan disse nye muligheder for dataindsamling og deling bruges til at optimere arbejdsgange og processer i en virksomhed. Når data sættes i system, giver de et unikt indblik i eksempelvis logistiske forhold. Fragtfirmaet UPS har kunnet spare markant i nedetiden på deres fragtvogne ved konstant at følge med i, hvor de er, og hvilken stand de er i. 

Det samme kan gøres med hospitalssengene. IoT enheder vil kunne rapportere, hvor sengene er, om de er i stykker, eller om de er våde og skal gøres rent. Det kan hjælpe til at systematisere vedligeholdelsen med sengene, så der altid er nogen klar til brug de rigtige steder på hospitalet.

Udviklingen på området raser afsted, og hvis vi i Danmark skal nå at få del i udbyttet, skal vi til at i gang, inden udlandet overhaler os.

Mirko Presser
Head of Research and Innovation, Smart City, Alexandra Instituttet

Men effektiviseringen kan også foregå på et mere simpelt niveau, det findes der allerede gode eksempler på. Et desværre meget udbredt problem på hospitaler er, at operationshåndklæder bliver syet sammen med patienter under operationer. Dette opdages først senere, når håndklæderne tælles op. Med små sensorer i håndklæderne kan de dog automatisk tælles op undervejs i operationen, når lægerne smider dem i en kurv, og der kan reageres med det samme.

Fase 3: Transformering af forretningen
Når man først er klar over, hvilke områder man kan optimere ved hjælp af IoT, kan man begynde at genoverveje sin forretningsmodel. Hospitalerne kan allerede nemmere og mere effektivt behandle patienter i hjemmet med nyt telemedicinsk udstyr. 

Men det er i høj grad leverandør- og servicevirksomhederne, der kan drage fordel af nye forretningsmodeller, så de udnytter de nye teknologier til fulde. Der er penge at spare ved at specialisere sig i at optimere en proces og derved skabe en fortjeneste, samtidig med at man kan sænke prisen for sin ydelse.

I andre brancher er tendensen lige nu, at udstyr ikke længere sælges, men nærmere udlejes. Som en lejlighed kontra en ejerlejlighed. Det fungerer som en slags abonnementsservice, hvor man ikke betaler for produktet, men man betaler for at bruge produktet og få det vedligeholdt. Gevinsten for køber er, at man aldrig skal tænke på udslidt og dysfunktionelt udstyr. Man kan også forestille sig, at man ikke skal betale for de produkter, der ikke er i brug.

Fase 4: Interconnection effect
Dette er den mest diffuse del af IoT-udviklingen. Den dækker kort sagt over alt det, vi ikke ved endnu. The Interconnection effect er et resultat af, at en stigende mængde data hele tiden flyder mellem aktører og på tværs af sektorer. Dette giver en unik mulighed for at håndtere og løse både globale og helt små udfordringer, som vi ikke har kunnet overskue før.

De store mængder data omtales ofte som Big Data, og det er først, når vi har mange smarte produkter i et forbundet, interagerende system, at vi kan begynde at opdage måder at bruge dem på.

Det bliver ofte forbundet med en stor uvished at begynde at arbejde med IoT og Big Data. Derfor kan aktører have tendens til at forholde sig skeptiske og tilbageholdende for at undgå risici og økonomiske satsninger. Men der se flere og flere eksempler på succesfulde foretagender, der involverer brugen af IoT.

Derfor er løsningen ikke at gemme sig for udviklingen, med derimod systematisk nærme sig den, for eksempel ved at indgå samarbejder med relevante virksomheder og udføre tests.

Udfordringer
For at IoT skal blive en succes, er der et par udfordringer, der skal overkommes. Hvis det skal være muligt at høste frugten af dataene fra et vidtspændende system af IoT-enheder, kræver det i første omgang, at enhederne kan tale sammen. 

Åbenhed mellem producenterne og brug af "open source"-teknologier er nøglen til den omtalte interconnection effect, hvor de mange indsamlede oplysninger kan gå op i en højere enhed.

Den anden væsentlige udfordring er sikkerhed. Beskyttelsen af private og fortrolige oplysninger skal tænkes med i udviklingen af nye teknologier.

Internet of Things skal ikke være ensbetydende med en omfattende overvågning af almindelige mennesker.