Er drømmen om velfærdsteknologiske kassesuccesser en utopi?

BAGGRUND: Efter 15 års tiltagende hype mangler Danmark stadig at udklække det første globale velfærdsteknologiske brand. Altinget leder efter årsagen til den haltende eksport.

Foto: Colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

Vi mangler endnu at finde den helt rigtige løsning. Hvis vi alle sammen blev lykkelige af en gyngestol, som kunne massere og berolige os, kostede den ikke 50.000 kroner. Og hvis vi blev lykkelige af videosamtaler med det offentlige, ville det ikke være så svært at få borgerne til at vælge de nye typer løsninger.

Michael Ellegaard Nielsen
Salgschef, Appinux

Der er de globale brands, som alle danskere kender: Lego, Mærsk, Carlsberg, Vestas og Novo Nordisk.

Og der er markante virksomheder som Coloplast, Leo Pharma, Chr. Hansen og Oticon, som måske ikke vækker genklang i almuens mund, men stadig nyder bred anerkendelse.

Men beder man om eksempler på velfærdsteknologiske virksomheder, som har etableret sig på det globale marked, og bliver mødt med navne som Linak, Guldmann og Vendlet, er chancen for almen genkendelse ikke stor.

0:000:00