Debat

Falck: Disruption kan omsættes til service med eksportpotentiale

DEBAT: Vi skal omsætte teknologiske landvindinger – som for eksempel Big Data og Internet of Things – til service og vækst med nye innovative løsninger, skriver Nicolai Søndergaard Laugesen, innovation & Portfolio Director Falck A/S.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nicolai Søndergaard Laugesen
Innovation & Portfolio Director Falck A/S 

Regeringens nyligt etablerede Disruptionråd har til formål at komme med forslag til, hvordan Danmark bedst griber muligheder i den teknologiske udvikling. Den tanke er netop udgangspunktet for et innovationsprojekt som blandt andet Københavns Kommune, Falck, Philips og Alexandra Instituttet og Væksthus Hovedstadsregionen har etableret.

Falck har mere end 100 års erfaring med at udvikle og yde sundhedsfaglige services, og virksomheden har til alle tider haft et stærkt og frugtbart samarbejde med det offentlige Danmark. Den erfaring sætter vi i spil sammen med både kommuner og regioner.

Innovationsprojektet er netop et eksempel på det, som Disruptionrådet efterlyser – hvordan vi omsætter teknologiske landvindinger som for eksempel Big Data og Internet of Things til service og vækst. 

Fakta
Deltag i debatten!

Hvordan skaber vi nye services?
Der udvikles hele tiden nye, spændende teknologier, som har masser af potentiale til at øge livskvalitet og sikkerhed for eksempelvis borgere med kroniske sygdomme eller ældre, der bor alene i eget hjem. Men værdien af ny teknologi er kun så stor, som omfanget af ændringer i de eksisterende arbejdsgange tillader.

Hvis vi gør, som vi plejer, men blot lægger endnu et lag af teknologi på, er effekten begrænset. Samtidig betyder hastigheden af den teknologiske udvikling, at der opstår risiko for, at systemet ikke længere evner at følge med teknologien og borgerne, som Christian Bason fra Dansk Design Center tidligere har påpeget. 

Hvis vi står i stampe organisatorisk og styringsmæssigt og ikke formår at designe de services, der skal følge med teknologien, får vi ikke den gavn af teknologien, som vi burde.

Nicolai Søndergaard Laugesen
Innovation & Portfolio Director Falck A/S

Servicedesign handler om brugerne
Foruden teknologi i form af sensorer og data handler vores projekt især også om servicedesign og design thinking. Det handler helt enkelt om, at vi skaber nye løsninger sammen med de mennesker, de er tænkt til, og afprøver dem i den kontekst, hvor de skal anvendes. I projektet har vi anvendt antropologer til at forstå brugernes perspektiv på løsningen og indsamlet de fagprofessionelles tilgang til opgaven. 

Derfor er servicedesign nøglen til forløse teknologiens potentiale. Hvis vi står i stampe organisatorisk og styringsmæssigt og ikke formår at designe de services, der skal følge med teknologien, får vi ikke den gavn af teknologien, som vi burde. Netop derfor handler det ikke kun om ny teknologi og ’disruption’, men i lige så høj grad om, hvordan vi skaber de nødvendige services omkring teknologien. Det er netop på den måde ”vi udnytter de muligheder, som fremtiden bringer,” som det er blevet formuleret af Disruptionrådet.

Ambitionen for Falck er, at både metode og resultater kan overføres til en lang række andre løsninger inden for sundheds- og omsorgsområdet.  

Teknologi skal bruges til at skabe værdi for mange 
Samspillet mellem teknologi og velfærdsservice har også betydning for virksomhedernes forretningsmodeller. Når der er ny teknologi, flere data og flere muligheder for borgeren, er opgaven at samle al den viden i en ligning, der giver værdi for borgeren, det offentlige og virksomhederne. 

Når teknologien eksempelvis giver mulighed for at agere på data, allerede før den ældre falder i eget hjem eller før den kroniske patient bliver genindlagt, så bliver serviceydelsen leveret, inden uheldet er ude. Det betyder, at forretningsmodellen for serviceydelsen ændrer sig markant. Med andre ord handler det også om business model innovation.

Hvis vi kan knække koden på både servicedesign og forretningsmodel her i Danmark, er der et stort marked både i Norden og på globalt plan, hvor man også bokser med de samme udfordringer. 

En del af løsningen er derfor, at vi tør udfordre de eksisterende arbejdsgange og styringsmæssige modeller – og at hastigheden på dette arbejde følger med hastigheden af den teknologiske udvikling.

Tidligere har udbudsreglerne gjort det svært for det offentlige og private at samarbejde om udviklingen af nye ydelser. Men de nye udbudsregler giver netop mulighed for i højere grad at samarbejde om innovation. Disse muligheder bliver dog kun udnyttet i meget begrænset omfang. 

Det handler om, at der er brug for et nyt mindset inden for det offentlige, hvad samarbejdet med virksomhederne angår. Der skal være færre skåltaler om innovation og mere strategisk tænkning og vilje derude, som Jakob Scharff, tidligere markedschef i Dansk Erhverv tidligere har understreget. 

Lykkes det, har vi både opnået en bedre velfærdsservice, samtidigt med at vi styrker de danske virksomheders muligheder for eksport. 

Dokumentation

Om projektet:
Forestil dig en ældre mand. Den ældre mand bor alene. Måske i et hus, han har ejet i flere årtier. En nat falder den ældre mand, mens han er på vej på badeværelset. Den ældre mand kan ikke rejse sig og tilkalde hjælp. Forestil dig, at der i hjemmet er installeret en teknologi, der opfanger den ældre mands fald. Forestil dig, at teknologien også indeholder muligheder for at forudsige risikoen for fald og at den automatisk kan foretage et opkald til alarmcentralen, når behovet opstår. Forestil dig den tryghed det giver den ældre mand at vide, at hjælpen er på vej. 

Projektets formål er at blive klogere på og teste, hvordan sensorteknologi kan anvendes til opsamling af data om borgere og deres adfærd samt læring om, hvordan sensorteknologi kan anvendes til at understøtte selvhjulpenhed og sikkerhed for borgerne.  Den samfundsgavnlige effekt forventes at være stor, hvis passive teknologier og deres datatræk kan opspore ændringer i borgernes adfærd og tilstand således, at tidlig hjælp kan iværksættes – hjælp som er proaktiv, målrettet og rettidig – og som ultimativt fører til færre utilsigtede hændelser og højere livskvalitet for borgerne.

Deltagere: Væksthus Hovedstadsregionen, Alexandra Instituttet, DELTA, Københavns Kommune, Falck, Philips, E21- Butler (Island), i regi af WelfareTech - Innovationsnetværk for sundhed og velfærdsteknologi.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00