FN-organ: Sådan bliver Danmark verdensmester i innovation

INTERVIEW: Danmark ligger solidt blandt verdens mest innovative nationer, siger en af hovedkræfterne bag Wipo's årlige globale innovationsindeks. Hvis vi vil slå Schweiz, der vinder for niende år, skal Danmark blive bedre til at omsætte investeringer i uddannelse og forskning.

Hvilken nytte kan vi i Danmark drage af FN-organet World Intellectual Property Organization årlige innovationsindeks, der gang på gang fortæller os, at vi er gode til innovation?

Ifølge Sacha Wunsch-Vincent, medredaktør på dette års Global Innovation Index og cheføkonom i Wipo, er et af formålene – ud over at fortælle landene, hvor de befinder sig indbyrdes – at måle og veje innovation og dermed bidrage med fakta og tal til debatten.

Politikere, erhvervsfolk og beslutningstagere taler meget ofte om, hvor afgørende innovation er. Den ny regering fastslog da også i det såkaldte forståelsespapir at det er "gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye idéer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for". Men hvordan? Her leverer rapporten en række interessante fingerpeg.

Danmark solidt i top
Wipo's innovationsindeks, der er udarbejdet i samarbejde med Cornell University og analyseinstituttet Insead, vurderer 129 lande ud fra 80 kriterier i syv hovedkategorier: institutioner, menneskelig kapital og forskning, infrastruktur, finans- og pengemarker, udviklingsniveau i erhvervslivet, og endelig outputs inden for viden, teknologi og kreativitet.

Som eksempel måles kreativ innovation på antallet af registrerede design- og varemærkebeskyttelser, og hvor mange film et land producerer, mens 'online kreativitet' måles på antallet af nye internetdomæner, wikipedia-ændringer (!) og apps til mobiltelefoner.

I 2019 kommer Danmark ind på syvendepladsen, hvilket er en plads bedre end sidste år, mens det i 2017 "kun" blev til en ottendeplads. Schweiz topper for niende år i træk innovationsindekset, mens Sverige i år indtager andenpladsen.

"Danmark har gennemgående været blandt verdens ti mest innovative lande", forklarer Sacha Wunsch-Vincent.

"I betragtning af Danmarks størrelse og graden af specialisering er det i sig selv en præstation. I min ydmyge opfattelse er det faktisk vigtigere, end hvorvidt Danmark er rykket en plads op eller ned i forhold til sidste år", siger økonomen.

"Hvis man ser på de forskellige søjler i det globale innovationsindeks, er Danmark værdsat for sine institutioner, den måde, regeringen håndterer erhvervslivet på, og den tillid og det samarbejde, der findes".

Perfekte forudsætninger
Der er mange paralleller mellem Danmark og Schweiz, forklarer Wunsch-Vincent, for eksempel den stærke tillid til og mellem institutioner, og så er begge lande så små, at folk ofte kender hinanden.

"Det betyder, at det at starte en ny virksomhed eller overføre teknologi fra et universitet til en privat virksomhed og at få tilskud er let i forhold til større og fragmenterede økonomier. Denne tillidskultur og de stærke forbindelser mellem videnskab og forskning, den offentlige og den private sektor, er helt afgørende. For mange lande er det at skabe de her innovationssystemer og den værdi, det giver, en kæmpe udfordring".

Men når man dykker ned i rapporten, finder man hos Danmark en klar forskel mellem de såkaldte 'innovation inputs', hvor Danmark ligger helt i top, og 'innovation outputs', hvor Danmark generelt scorer lavere.

Bøvl med afkastet
Input, forklarer Wunsch-Vincent, er kort fortalt det, "landene bruger til at skabe det bedste innovationsmiljø, både nu og i fremtiden: politisk stabilitet, investeringer i uddannelse, antallet af lærere pr. studerende, forskning og R&D-udgifter [Research & Development, red.], adgang til finans og kapitalmarkeder, venturekapital og den slags. Det er inputsiden, og her er Danmark helt i top".

Han fremhæver et af de syv hovedkriterier, menneskelig kapital og forskning, som ser på antallet af forskere, investeringer i uddannelse og den slags. Her indtager Danmark andenpladsen på uddannelse foran Bosnien-Hercegovina, ligesom vi ifølge rapporten har næst flest forskere per capita. "Det er en af de ting, som resten af verden forsøger at lære af den nordiske og danske model".

Men når det handler om output – "hvad du får ud af de investeringer" – såsom patenter, højteknologi og nye forretningsmodeller, klarer Danmark sig dårligere. "En af de ting, der er interessante ved Danmarks outputs, for eksempel, er, at Danmark ligger nummer ét på antallet af videnskabelige artikler, men når det så gælder kvaliteten af dem, ligger Danmark faktisk på femtendepladsen. Hvis vi ser på variabler som vækstrate og ting som højteknologisk produktion og eksport, ser vi lavere placeringer."

Schweiz, som i øvrigt også huser Wipo, "er et knudepunkt for multinationale virksomheder", uddyber Wunsch-Vincent, og peger på Googles investeringer i Zurich samt en række startups inden for robot-teknologi og kunstig intelligens, der blev født på Schweiziske universiteter og siden opkøbt af amerikanske virksomheder.

"Spørgsmålet er, om denne tendens er lige så stærk i Danmark, og hvad der kunne gøres for at styrke den danske position på den front".

Forrige artikel Forskningsministeren henter ny rådgiver i Silicon Valley Forskningsministeren henter ny rådgiver i Silicon Valley Næste artikel It-platform for sociale tilbud kommer snublende fra start It-platform for sociale tilbud kommer snublende fra start
Analyse: Fremtiden er i høj opløsning

Analyse: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, der er redaktør for digital omstilling på Mandag Morgen.