Forsker: Når business cases bliver bestillingsarbejde

Af Kristian Kidholm
Forskningsleder, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, OUH

Politikerne forventer, at offentlige institutioner holder deres budgetter. Derfor udarbejder økonomer for eksempel på sygehuse og i kommuner analyser af, hvor store udgifterne og indtægterne vil være, hvis man igangsætter det ene eller andet projekt.

Dette er business casen i praksis - en vurdering af forventede udgifter og indtægter for offentlige institutioner ved at iværksætte nye initiativer eller projekter. Business casen kan således sidestilles med den beregning, som man tager med i banken, når man skal låne penge til en ny virksomhed, og som giver banken et billede af de forventninger, man har til virksomhedens udgifter og indtægter.

Business casen er derfor et helt nødvendigt redskab til at sikre en fornuftig drift af offentlige institutioner.

Men når man laver business cases af telemedicin, bør man være opmærksom på en række mulige problemer:

Kassetænkning
Business casen beskriver typisk de forventede udgifter og indtægter for den institution, som overvejer at tage en telemedicinsk løsning i brug. På den måde kan institutionen i princippet se, om den nye teknologi giver ekstra eller færre udgifter per borger. Men hvis ikke effekten på udgifter og indtægter for andre institutioner eller for brugerne medregnes, er der risiko for, at den løsning, som på papiret så ud som en økonomisk fordel, reelt bare flytter udgifter til en anden sektor.

Hvis medarbejderens chef har meldt klart ud, at telemedicin skal være løsningen på de demografiske udfordringer, er der risiko for, at man vælger at anvende det skøn eller gæt, som giver det mest positive økonomiske resultat.

Kristian Kidholm
Forskningsleder, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, OUH

Ingen kvalitative effekter
Business casen har typisk et snævert fokus på økonomiske forhold. Det er uproblematisk, hvis business casen handler om en ny måde at transportere gods eller at pudse vinduer i kommunens bygninger.

Men er der tale om telemedicinske løsninger, som for eksempel kan forbedre den fysiske funktionsevne hos borgere med hjertesygdom, er der risiko for, at en snæver økonomisk analyse giver et misvisende billede. Hvis en telemedicinsk løsning giver en besparelse, men samtidig udsætter patienterne for risiko for utilsigtede hændelser, vil beregningen af udgifter og indtægter ikke have stor værdi for beslutningstagerne.

Ingen solid evidens
Det største problem for business cases af telemedicin opstår dog, hvis analysen skal gennemføres før teknologien er afprøvet og evalueret. I denne situation vil den medarbejder, som skal udarbejde en business case, bruge skøn og gæt, og disse skøn vil være altafgørende for rapportens resultat. Hvis medarbejderens administrative og politiske chef samtidig har meldt klart ud, at telemedicin skal være løsningen på de demografiske udfordringer, er der risiko for, at man vælger at anvende det skøn eller gæt, som giver det mest positive økonomiske resultat.

Dette giver i praksis problemer, når den telemedicinske løsning så indføres, og de forventede resultater ikke viser sig. Især hvis den økonomiske gevinst allerede er blevet høstet i form af nedlæggelse af sekretær- eller sygeplejerskestillinger.

Løsningen på ovenstående ligger lige for: De medarbejdere, som udarbejder business cases af telemedicin skal holde fast i deres faglighed og undlade at lave bestillingsarbejde, som skal give et bestemt resultat.

Undgå problemer
Mit råd til økonomer og andre, som udarbejder business cases af telemedicin på sygehuse og i kommuner er derfor: Brug nu den viden om epidemiologi og god samfundsvidenskabelig metode, som du fik på studiet! Undgå de misforståelser, man ind i mellem støder ind i i analyser af telemedicin:

• Man kan ikke vurdere størrelsen af en klinisk effekt ud fra en undersøgelse af patienters tilfredshed med en telemedicinsk behandling.
• Man kan ikke sige, at telemedicin øger patienttilfredsheden, hvis man ikke har en kontrolgruppe.
• Man kan ikke direkte overføre resultater fra studier af telemedicin i USA og Sydeuropa, hvor patienterne typisk har mange flere sengedage end danske patienter.
• Man kan ikke sige, at 80 procent af de danske patienter med KOL eller hjertesygdom ønsker telemedicinske løsninger, hvis grundlaget er en pilotundersøgelse med 20 særligt udvalgte patienter.
• Og så videre og så videre...

Husk nu de begrænsninger, der er ved de forskellige forskningsdesign, som du lærte om på dit studie, og vær meget eksplicit om de skøn og gæt som ligger bag beregningen af de økonomiske konsekvenser af indførelse af telemedicin. Tydeliggør usikkerheden i beregningerne, og brug business casen til at udpege de faktorer (Key Performance Indikatorer), som man skal holde øje med over tid for at se, om de ønskede økonomiske resultater bliver opnået. Kun derved kan vi vælge og udvikle de bedste løsninger til patienterne og fange de teknologier, som ikke giver os ”value for money”.