Forskningsprojekt til 100 millioner skal øge tillid til algoritmer

Forskere fra seks af landets universiteter skal sammen analysere, hvordan den teknologiske udvikling i disse år påvirker vores samfund og demokrati.

ADD-projektet (Algoritmer, Data, Demokrati) bliver ledet af professer Sine Nørholm Just fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Over de næste ti år skal projektet skabe vidne om, hvordan samfundet og demokratiet kan eksistere siden om side med den øgede brug af data og algoritmer i for eksempel borgeres sagsbehandling.

”Målet med projektet er at forene datalogi, samfundsvidenskab og humaniora i udviklingen af nye løsninger til gavn for borgere og samfund. Vi vil altså forstå de teknologiske udviklinger og styrke deres demokratiske potentiale,” siger Sine Nørholm Just i en pressemeddelelse om projektet.

De andre forskere i projektet er: Christina Lioma, professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet, Torben Elgaard Jensen, professor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, Leonard Seabrooke, professor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School, Helene Friis Ratner, lektor ved DPU, Aarhus Universitet og Alf Rehn, professor ved Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet.

20 millioner til borgeroplysning
Som en del af projektet skal Tænketanken Mandag Morgen stå for en oplysnings- og dialogindsats. Her er målet at skabe en bred gruppe samfundsinteressenter, som skal diskutere og sprede viden om teknologi, digital dannelse og algoritmer.

”Hvis vi ikke er trygge ved de nye teknologier, så har vi heller ikke tillid til dem, og folkeoplysningsalliancen skal medvirke til at sprede viden og skabe den tillid, samtidig med at forskerne i den anden del af projektet udvikler svar på, hvordan vi arbejder med transparens og nye retningslinjer for teknologianvendelse og teknologidesign,” siger Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Tænketanken Mandag Morgen, i en pressemeddelelse.

Professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet får særlig rolle som videnskabelig rådgiver. Hans opgave bliver at binde forsknings- og oplysningsprojektet sammen.

Som en del af dialogindsatsen skal der også oprettes en række politiske laboratorier, som skal levere konkrete problemstillinger, som forskerne i projektet skal arbejde med. Omvendt kan forskerne også afprøve deres teser og forskningsresultater undervej i de politiske laboratorier.