Fremtidsforsker: Velkommen til æraen, hvor du har internettet inde i dit hoved

KLUMME: Brain-computer interfaces er ikke længere kun science fiction-forskningsprojekter. I virksomheder som Facebook ser man det som omdrejningspunkter i den fremtidige udvikling, skriver Louise Opprud Jakobsen. 

Af Louise Opprud Jakobsen
Foredragsholder, forfatter og ejer af New Ways of Working

Vi kan revolutionere vores måde at kommunikere på, siger Facebook, når de taler om, hvordan et direkte link mellem vores hjerner og maskiner er fremtidens interface. Det er baseret på forskning, der i dag gør det muligt for en algoritme at læse aktivitetsmønstre i hjernen og tolke det til blandt andet syntetisk tale.

Men Facebook er ikke alene om at synes, at forskningen er spændende og ikke kun relevant for personer med lidelser, der påvirker talecentret i hjernen, det synes Elon Musk også.

For nogle måneder siden løftede han sløret for sin "hemmelige" virksomhed Neuralink, en virksomhed, med hvilken han har tænkt sig at sy 10.000 tråde på en tiendedels tykkelse af et hårstrå ind i din hjerne med en robotstyret nål for så at begynde at forstå, præcis hvordan din hjerne fungerer i realtid. Og ikke kun for at kunne læse, hvad der foregår i hjernen, men direkte skrive til den. Altså udbyde digitale funktioner, som du kan gøre til en del af din hjerne, så du får nye egenskaber.

Fik det dig lige til at tænke på din smartphone og appstore? Spørger man Elon Musk selv, er det hele for at "sikre synergi mellem AI og mennesker". 

Imens Musk har travlt med det, kan man i en video med MIT-forskeren Arnav Kapur bevidne, hvordan han benytter sin "computer" på en ny måde.

Han verbaliserer ord for sig selv inde i sit hoved, og det kan hans device fange, søge på Google med og sende svar tilbage, der bliver transmitteret igennem vibrationssignaler i hans kæbe til hans indre øre. Det gør det muligt for ham at google direkte med de ord, han blot 'siger' inde i sig selv.

Og afslutningen på det efterfølgende interview (spoiler) er da også bemærkelsesværdig, når Arnav svarer på spørgsmålet: Du kunne have hele internettet inde i hovedet? Ja, det er hele idéen. 

Tænk lige over det! Hvad vil det betyde for os – og for dig – hvis du har hele internettet blot en tanke væk? Hvordan vil det ændre, hvem vi er, og hvad vi kan, hvis Wikipedia og hele resten af Google er en direkte forlængelse af vores tankesæt?

På MIT kalder de det for IA, intelligence augmentation. De taler om det på en måde, hvor mennesket får nogle værktøjer, der føles naturlige, og som er en forlængelse af vores egen kognitive båndbredde – uden at være bundet til knapper og skærme.

Er det genialt? Eller galt? Er det starten på en ny opdeling i samfundet, der vil skabe A- og B-mennesker: dem men BCI og dem uden? Er det naturligt? I forvejen er vi nået dertil, hvor vi ikke kan undvære vores telefoner eller computere, nu kan vi blive endnu mere integreret i et internet, der lige har fejret sin 50-års fødselsdag i år.

Hvad byder de næste 50 år på internettet mon på, hvis vores ufiltrerede tankestrømme bliver mere frit tilgængelige, end de nogensinde har været før? Og hvilke mørke kommercielle hensigter kan indfries, hvis de næste datakilder kommer direkte fra vores hjerner – ikke blot fra vores gøren og laden? 

Og vil vi overhovedet have et valg?

Over and out – fra tasterne. Yours truly. 

Forrige artikel Dansk Erhverv: Der er behov for en fælles forståelse af dataetik Dansk Erhverv: Der er behov for en fælles forståelse af dataetik Næste artikel Dansk IT: EU kan styrke etik og privacy som digital konkurrencefordel Dansk IT: EU kan styrke etik og privacy som digital konkurrencefordel
  • Anmeld

    Lucille

    Great

    Thanks for keeping your content always fresh and containing only the necessary info. http://sudokufree.io/ That means a lot to a busy mom like me. I didn't have lots of time to spare online but I still want to drop by and give you my appreciation.

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

NY VERDENSORDEN: Koncentrationen af magt hos få teknologivirksomheder er i gang med at ændre verden. Virksomhederne er ikke en aktuel trussel, men de har en hidtil uset magt til at påvirke politik nationalt og globalt, konstaterer Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny udgivelse.