HF-formand: Vi skal have alle med i den digitale fremtid

DEBAT: Der er akut brug for et kompetenceløft i den digitaliserede og hurtigt udviklende verden, vi lever i. Derfor bør vi efteruddanne os, så vi kan følge med det digitale arbejdsmarked, skriver Verner Rylander-Hansen, formand for Danske HF & VUC.

Af Verner Rylander-Hansen
Formand for Danske HF & VUC

Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal give voksne en mulighed for at blive eller komme ind på arbejdsmarkedet. Ser vi på, hvad det kræver i fremtiden, står et ord lysende klart: Digitalisering.

I Danmark er vi generelt rigtig godt med, når det handler om digitale kompetencer. Faktisk slog regeringens Digitale Vækstpanel i starten af maj fast, at Danmark er EU’s mest digitale samfund. 

Alligevel står vi over for en opgave af dimensioner. En OECD-undersøgelse viste allerede i 2013, at en million danskere har store IT-vanskeligheder. Det svarer til hver fjerde i arbejdsstyrken. 

En stor del af arbejdsstyrken risikerer at blive marginaliseret og på sigt måske ryge helt ud af arbejdsmarkedet. Det vil være en katastrofe for den enkelte arbejdstager og for vores velfærdssamfund som en helhed. 

Omvendt bruger vi allerede i dag teknologien til fantastiske ting – både på kontoret og ude på markerne, i sundhedssystemet, byggeriet, fødevareproduktionen og servicesektoren. Vores dagligdag er digital – og udviklingen vil kun blive stærkere i fremtiden. Spørgsmålet er bare, hvordan vi så møder den bedst?

Vi skal alle sammen blive bedre – gennem hele livet
Vi må og skal omfavne digitaliseringen og de mange nye muligheder, den giver. Det gælder i særlig grad for os, der ikke er vokset op med computere, internettet og mobiltelefoner.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal være mestre i Virtual Reality-briller og Snapchat. Men vi skal kunne følge med i det omfang, det ændrer vores hverdag og arbejdsliv.

Den teknologiske udvikling går så stærkt, at det er en udfordring overhovedet at lave tidssvarende undervisningsmateriale om det. Vi møder konstant nye kommunikationsmidler, produktionsværktøjer og handelsmuligheder. Derfor skal vi også løbende tilegne os og vedligeholde de nøglekompetencer, vi skal bruge for at kunne imødegå den konstante udvikling. Jeg er helt enig med Anni Matthiesen, når hun i sit indlæg 31. maj 2017 skriver, at vi ikke må tro, at vi er færdige med at lære den dag, vi forlader skolebænken. 

For den million mennesker, der allerede nu har store IT-vanskeligheder, er der akut behov for et kompetenceløft. Men hvis vi som samfund skal høste de frugter, der følger med den digitale udvikling, skal vi alle sammen være klar til at lære og opkvalificere os gennem hele livet.

Relevans for både arbejdstager og arbejdsgiver
Mikkel Haarder stiller i sit indlæg 31. maj 2017 det gode spørgsmål: ”Hvorfor er køen til voksenundervisning ikke alenlang?”. For mig står en del af svaret lysende klart – VEU-indsatsen har indtil nu være for ufokuseret.

Nøgleordet for VEU-indsatsen bør være relevans. Relevans for den enkelte og relevans i forhold til arbejdsmarkedets krav og efterspørgsel. 

Vi skal som uddannelsessektor tilbyde skræddersyede forløb til forskellige medarbejdergrupper, så de oplever, at de får et kompetenceløft, der er relevant og direkte koblet til de udfordringer, de møder i hverdagen. 

OECD-undersøgelsen viser med al tydelighed, at vi slet ikke er klar til fremtidens digitale arbejdsmarked. Derfor skal vi udvikle, styrke og forbedre VEU-indsatsen, så virksomheder og arbejdstagere får relevante tilbud, der afspejler deres behov og ønsker.

Forrige artikel Professionshøjskole: Klog digitalisering kan fremtidssikre studerende Professionshøjskole: Klog digitalisering kan fremtidssikre studerende Næste artikel Regionsrådsformand: Fremtidens sundhedsvæsen vil få gavn af kunstig intelligens Regionsrådsformand: Fremtidens sundhedsvæsen vil få gavn af kunstig intelligens