ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

Af Martin Rune Hoxer
Executive Director, Innovation Centre Denmark, Shanghai

De færreste herhjemme har bemærket det, men i november blev der indgået en frihandelsaftale, der omfatter 30 procent af den globale BNP, 27 procent af den globale varehandel og et befolkningsgrundlag på 2,2 milliarder mennesker.  

Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) er navnet på den nye frihandelsaftale, der er underskrevet af 15 lande, herunder ti medlemmer fra Association of South-East Asian Nations (ASEAN), samt Japan, Sydkorea, New Zealand og Australien.

RCEP er den første handelsaftale, der inkluderer to af verdens tre største økonomier, samt den første, der forbinder Kina, Japan og Sydkorea i én og samme aftale 

Kina er en af hovedarkitekterne bag den nye aftale, der har været undervejs siden 2012, og det ventes, at handelsaftalen vil cementere Kinas position som primær handelspartner med landene i Sydøstasien samt med Japan og Sydkorea

Aftalen vil også give kineserne bedre mulighed for at præge regionens handelsregler fremover – og derfor er det væsentligt fra dansk side at følge, hvordan vi og de øvrige lande i EU nu er stillet med hensyn til handel, forskning og innovation med medlemslandene af RCEP. 

Aftalen inkluderer ikke USA, der i 2017 trak sig ud af en lignende handelsaftale ved navn Trans Pacific Partnership (TPP), som var indgået med 11 andre lande i Asien og Stillehavsregionen.

Det betyder, at verdens største økonomi nu står uden for de to største handelsgrupper, der dækker den hurtigst voksende region i verden rent økonomisk. Dette samtidig med, at Kina med hastige skridt bevæger sig mod at blive verdens største økonomi i 2025.  

Fælles standarder og beskyttelse af intellektuelle rettigheder
Tyngdepunktet i handelsaftalen er integrationen af regionale værdikæder gennem regelharmonisering og ensretning af oprindelsesregler.

Det kan betyde fordele for virksomheder, der producerer i Kina med henblik på salg i andre lande i regionen – og det kan få afgørende betydning for de mange danske virksomheder med produktion i Kina, som derfor får bedre adgang til de øvrige RECP-markeder.   

Aftalen opmuntrer importlande til at acceptere produktstandarder fra andre medlemslande, og det kan forstærke etableringen af et indre marked for halvfabrikata.

RCEP indeholder også relativt stærke bestemmelser til beskyttelse af intellektuel ejendomsret, som kan hjælpe med at dæmpe internationale investorers bekymringer, især i de sydøstasiatiske lande.  

Lettelser af toldprocedurer
Toldlettelser er en del af aftalen, blandt andet vil der komme nye regler om toldadministration, tjenesteydelser og investeringer. Harmoniseringen af toldprocedurer og et større fokus på informationsdeling bør give mere klarhed om logistiske tidslinjer og gøre det lettere at etablere værdikæder på tværs af lande.

Effekten af lettelserne på told er dog begrænset, da satserne imellem RCEP-landene i forvejen er relativt lave. Samtidig er sensitive toldområder, blandt andet landbrugsprodukter, helt udeladt. Så aftalens fokus er primært på ikketoldmæssige barrierer.

RCEP er også mindre ambitiøs på områder som klima og miljø, og regler vedrørende statsejede virksomheder og offentlige indkøb.

Særligt på klima- og miljøområdet er der stærke danske interesser og kompetencer, og derfor er der i øjeblikket behov for mere information og afklaring for at forstå RCEP’s mulige indvirkning på kommerciel innovation inden for clean tech-området.

Store dele af aftalen er i øvrigt ikke bindende, så der er en risiko for, at overholdelsen af RCEP kan blive ujævn – og dermed er der endnu en grund til, at danske virksomheder følger med i, hvordan aftalen implementeres i de kommende år.  

Den kinesiske dagsorden
Kina ser RCEP som en ”ny milepæl” for den regionale økonomiske integration.

Ifølge officielle udmeldinger svarer kinesisk samhandel med de andre RCEP-lande i forvejen til omkring en tredjedel af Kinas samlede udenrigshandel, og Kina ser frem til, at RCEP vil styrke den regionale integration og fremme indbyrdes handel og investeringer yderligere.

Det kinesiske handelsministerium forventer, at aftalen kan føre til en gennemsnitlig BNP-tilvækst på 1,8 procent for medlemslandene frem mod 2025 – prognosen er dog ikke underbygget af andre. 

I kinesisk optik repræsenterer RCEP en vigtig sejr over unilateralisme og protektionisme, som sender et ”stærkt signal” til fordel for frihandel og det multilaterale handelsregime. Aftalen bliver både set som et symbol på Kinas politiske sejr over USA i Asien-Stillehavet og som et symbol på Asiens og Stillehavets stærke vilje til at blive mere økonomisk integreret, hvilket er blevet yderligere styrket med coronaen.

Hvad Betyder RCEP for danske virksomheder?
Danske virksomheder går primært til det kinesiske marked gennem lokale partnerskaber. Derfor vil frihandelsaftalen formentlig åbne bedre muligheder for at afsætte produkter, der er designet til det kinesiske marked, blandt de resterende medlemslande af RCEP. 

Aftalen er kærkommen i lyset af den ellers stigende tendens til handelspolitisk protektionisme, og den varsler håb om, at de asiatiske økonomier med Kina i spidsen igen kan sætte skub i den globale vækst. 

Men man skal ikke tage fejl af, at den også er blevet til ud fra et ønske om større national og regional selvforsyning. Aftalen kan gøre det nemmere for danske producenter og virksomheder i Asien, men den kan også cementere regionens dominerende rolle i verdensøkonomien. 

Man bør derfor sammen med resten af EU kigge balanceret på den nye platforms potentialer og udfordringer. Fra Innovationscenterets side følger vi påvirkningen af RCEP ud fra danske interesser for at være klar til at udnytte de frihandelsmæssige ringe i vandet, der forhåbentlig vil opstå.