ICDK: Kina starter op igen med investeringer i 5G

Af Thomas Trøst Hansen
Attaché for forskning, uddannelse og innovation, Innovation Centre Denmark i Shanghai

Rygter om skolestart deles heftigt på de sociale medier i Kina i disse uger. Hvilke byer og provinser åbner først? Hvilke skoler? Ligesom i Danmark har hjemmeskoling trukket veksler hos de kinesiske familier. Kina var første land, der skulle håndtere den sundhedsmæssige krise, der fulgte i kølvandet på covid-19-udbruddet. Nu står Kina som det første land, der skal eksperimentere med genåbningen af samfundet.

Sundhedskrisen har kostet mange menneskeliv, men i det store hele vurderes de sundhedsmæssige aspekter at være under kontrol. Nu vendes det kinesiske blik mod økonomien. Den er hårdt ramt. Historisk hårdt ramt.

Den nationale krise, der har varet siden 23. januar, og en verdensøkonomi i frit fald giver dybe panderynker for landets eksport-, service- og forsyningssektorer. Det er svært at sige, hvor hårdt økonomien rammes i det lange løb, men der rapporteres om den første kvartalsmæssige nedgang i BNP i mere end 40 år.

Globale finanshuse fremskriver en vækst i Kina på cirka 3 procent i 2020. Det er historisk lavt og ikke hverdagskost for et folk, der er vant til fremgang og en BNP-vækst, der før krisen forventedes at ligge på omkring 6 procent i indeværende år.

Støttepakker, der peger mod fremtidens Kina
Vi ser derfor i øjeblikket en strøm af initiativer fra Beijing, der skal afbøde de værste konsekvenser. Det er generelle tiltag som ekspansiv finanspolitik og lån til mindre virksomheder. Men også initiativer, der udstikker pejlemærker for fremtidens Kina.

Præsident Xi har annonceret opførelsen af ”den ​​nye infrastruktur” såsom 5G-netværk og datacentre. Det hele er samlet i en større plan, der sætter fokus på offentlige investeringer, for eksempel udbygning af det allerede imponerende netværk af højhastighedstog.

Kina er i forvejen langt med fremtidens digitale infrastruktur. Ved udgangen af 2019 oplyste Miao Wei, minister for industri og informationsteknologi, at Kina i alt har opstillet 130.000 5G-sendetårne. China Telecom, en af de største virksomheder inden for kinesisk telekommunikation, oplyser ved udgangen af marts 2020, at de alene har opstillet 75.000 5G-sendetårne, og at de forventer, at dette tal vil være 300.000 ved årets udgang.

Udrulningen af 5G er altså allerede i fuld gang. Det kan derfor diskuteres, hvor ”ny” den nye infrastrukturplan er, og hvorvidt den reelt er et svar på de økonomiske udfordringer forårsaget af sundhedskrisen. Det er imidlertid givet, at 5G står højt på den politiske dagsorden i Beijing, og at der er massiv støtte til den fortsatte digitalisering af det kinesiske samfund.

5G skal styrke sundhed, uddannelse og smart cities
Opbakningen til det digitale har fået et ekstra løft under sundhedskrisen, hvor skærmene i de kinesiske hjem har udgjort den vigtigste forbindelse til resten af samfundet i månedsvis. Man har været hos læge, i skole og på arbejde gennem skærmen.

Kina huser et væld af digitale sundhedsydelser, og disse tilbud har for alvor fået luft under vingerne under krisen. Siden virusudbruddet har platformen Ping An Good Doctor håndteret 1,7 milliarder besøg. Platformen tilbyder et sundhedsøkosystem, der kombinerer onlinekonsultationer med automatiseret diagnosticering på baggrund af selvrapporterede symptomer.

5G vil kunne sætte endnu mere fart i denne udvikling, og det er evident, at digitaliseringen af den primære sundhedssektor har et enormt kommercielt potentiale.

Ligeledes vil 5G kunne ændre grundlæggende på uddannelsessektoren. I Kina og resten af verden foregår et masseeksperiment for digitalisering af uddannelsessektoren – en digitalisering, som på grund af covid-19 og forsamlingsforbud på uddannelsesinstitutioner, er accelereret betydeligt.

Med et udbygget 5G-netværk vil Kina være parat til at høste frugterne af verdens erfaringer, hvilket formentlig vil sætte endnu mere skub i landets educational technology. En sektor, der allerede før krisen havde 300 millioner brugere i Kina, og som før krisen forventede at omsætte for 450 milliarder kroner i 2020. Det tal er formentlig meget større nu.

Det er også intentionen, at 5G skal udvikle de kinesiske byer, som i stigende grad udvikles til smart cities.

Det var derfor næppe tilfældigt, at præsident Xi i marts besøgte et smart city-projekt i Hangzhou, som sit første besøg efter at have været i Wuhan og proklamere byen for åben efter sundhedskrisen. Hangzhou er kendt som Kinas førende smart city og huser blandt andet Alibabas hovedkvarter.

Det var netop et af Alibabas projekter, City Brain, som præsidenten besøgte. Det er et projekt, der anvender kunstig intelligens til at forbedre byens trafikale forhold. Projektet bliver beskrevet nærmere i en rapport om kinesiske smart cities-initiativer, som vi for nylig har udgivet på Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Symbolikken er tydelig. Præsident Xi ønsker, at teknologi skal være en del af det kinesiske svar på den økonomiske nedtur, som landet (og resten af verden) nu befinder sig i, og at især 5G-netværket skal bidrage til fremtidens infrastruktur, ligesom veje, havne, toge og megabyer har gjort i de seneste årtiers økonomiske optur.

Noget tyder på, at udrulningen af netværket vil lykkes. På trods af et rapporteret fald i kunder oplyser China Mobile på sin hjemmeside, at virksomheden i slutningen af februar havde 15,4 millioner kunder på 5G-netværket. I januar var det tal 6,7 millioner kunder.