ICDK: Kunsten at bygge et innovationsøkosystem

KOMMENTAR: Efter tre år som direktør for ICDK i Tel Aviv samler Tue David Bak sine erfaringer og observationer om, hvad der har gjort Israel til the startup nation med et enestående økosystem af forskere, udviklere og iværksættere inden for højteknologi. Hvad kan danske virksomheder og forskningsinstitutioner lære?

Af Tue David Bak
Direktør ved Innovation Centre Denmark, Tel Aviv

1. Etabler innovationsøkosystemer på tværs af landegrænser
Krumtappen for skalering af tech-funderede startups er adgangen til risikovillig kapital, der kan finansiere færdigudvikling af teknologien og lancering af nye produkter på det globale marked.

Da jeg tilbage i 2017 først satte mine ben på Rothschild Boulevard i Tel Aviv, sad mange investorer bag deres mahogniskriveborde og ventede på, at de gode investeringsidéer skulle komme til dem.

De seneste år har flere af Israels mest succesrige investorer skiftet strategi. De forlader nu den passive kom-til-mig-tilgang. De gør sig til. De tager selv ansvar for at vækste de gode idéer tidligere og med nye partnere på tværs af landegrænser.

Kort sagt: De mest visionære investorer opbygger egne branchespecifikke mini-økosystemer – gerne på tværs af landegrænser.

Jerusalem Venture Partners (JVP), der driver flere af Israels største og mest succesfulde venturekapitalfonde, har taget denne tilgang til sig. De har erkendt, at de skal koble deres aktiviteter for startups i Israel med verdens førende vidensmiljøer, hvis de fortsat skal lave markedets bedste afkast af deres investeringer.

Derfor har de udviklet deres egen preinvestment-enhed og etablerer nye tværnationale økosystemer, eksempelvis i New York, hvor JVP er gået sammen med finanssektoren, Columbia University og bystyret i New York om at opbygge en israelsk-amerikansk cyber startup hub.

Modellen sikrer, at deltagende virksomheder, startups og forskere kan kombinere Israels tech-talent og chutzpaz (fandenivoldskhed) med amerikansk viden og adgang til et Wall Street, der desperat søger efter nye og bedre cybersikkerheds­løsninger.

Et andet eksempel kommer fra fødevareområdet. Den fremsynede israelske investor Nadav Berger, der står bag investeringsfonden PeakBridge er gået sammen med det EU-finansierede EIT Food og lavet en israelsk-europæisk fødevarefond.

For at få denne til at lykkes har PeakBridge sammen med  Innovation Centre Denmark, Food and Bio Cluster Denmark, Aarhus Universitet og den israelske Strauss Gruppe etableret en dansk-israelsk fødevareplatform.

Platformen skaber en direkte integration af forskning, udvikling af startups og adgang til virksomheder mellem Danmark og Israel.

Den sikrer samtidig, at også de multinationale fødevarevirksomheder (for eksempel PepsiCo, Nestlé og Modellez), hvis innovationsafdelinger ligger i Israel, bliver en integreret del af den danske fødevare- og bioklynge.

Det er værdifuldt. Det kan ingen andre lande matche.

Flere fremadsynede danske klynger – som Copenhagen FinTech og Food and Bio Cluster Denmark – har allerede taget denne proaktive økosystemfilosofi til sig og er motoren i opbygning af globale innovationsøkosystemer i deres respektive brancher.

2. Kombiner techdating med parterapeut
Alene i Tel Aviv findes der i dag flere hundrede innovationscente, og en hel del af dem er etableret af udenlandske virksomheder og regeringer, inklusive den danske. Fælles for dem alle er ambitionen om gennem tilstedeværelse i Tel Aviv at bringe en bid af Israels Startup Nation med hjem.

De seneste år er der i Tel Aviv vokset en stigende frustration frem over disse innovationscentres smalle fokus på ”tech-dating”, hvor de alene forsøger at koble udenlandske virksomheder sammen med innovative lokale startups.

Vurderingen blandt mange er, at denne tech-dating skaber for lidt værdi, da kun få dates bliver til reelle innovationspartnerskaber. Et forfejlet fokus på magien i alene at tilbyde tech-dating-service fører til, at mange startups, inkubatorer og investorer vender ryggen til internationale innovationscentre i Tel Aviv. 

Læren fra Innovation Centre Denmarks arbejde i Tel Aviv er, at værdien for virksomheder og andre danske institutioner, der vil skabe innovation med Israel, ligger i koblingen af danske og israelske partnere med markant facilitering og rådgivning. ”Tech-dating med parterapeut” om man vil.

Vores erfaring er, at succesraten med at udvikle innovation stiger markant, når innovationscentre og andre, der faciliterer innovation på tværs af landegrænser, brancher og virksomheder, bliver en reel partner i innovationspartnerskaber.

Det er den model, som Jerusalem Venture Partners pre-investment-enhed II 2020 anvender i deres digitale sundhedssatsning PlayBeyondBio sammen med blandt andet Astra Zeneca, Cisco og lokale startups.

Det er samme model, som mine kolleger ved Innovation Centre Denmark i Tel Aviv de seneste to år har anvendt til at hjælpe hospitalsledelsen på både Aarhus Universitetshospital og Nordsjællands Hospital i at etablere reelle innovationspartnerskaber med israelske partnere på Sheba- og Rambam-hospitalerne. 

3. Få forskere ud af laboratoriet
Vi ved, at det er de forsknings- og techtunge startups, der skaber mest værdi og har de højeste værdisættelser.

I Israel har den erkendelse ført til, at universiteter og forskningsinstitutioner som Weizmann, Hebrew og Technion har stærke techtransfer-enheder, der gør forskningen tilgængelig for startups.

En anden – og med danske øjne næsten lige så vigtig observation – er, at de mest succesrige i det israelske innovationsøkosystem er dem, der lykkes med at få forskerne ud af laboratorierne.

Technion universitetet i Haifa kan man næste ikke finde en forsker på det naturvidenskabelige fakultet, der ikke også har en rådgivende funktion for investeringsfonde i deres fritid.

Hos Jerusalem Venture Partners er de gået skridtet længere. Det er lykkes dem at få lokket en af Hebrew universitetets stjernefødevareforskere ud af laboratoriet i Jerusalem og til at blive partner i deres ventureselskab.

Det interessante ved at få forskere mere integreret i startup- og investeringsmiljøet er, at træfsikkerheden i investeringer i ikke-afprøvet teknologi stiger markant. 

Vores erfaringer fra Israel viser, at de ofte vandtætte skodder mellem grundforskning og industrien slet ikke er så uigennemtrængelige, og at det er til gavn for begge miljøer at fremme tættere samarbejde.

Vores oplevelse i Danmark er imidlertid, at hovedparten af de mange dygtige danske forskere sjældent spiller en stor rolle i forhold til investorer, startups og engagement med de globale startup-økosystemer.

Dette er et problem, hvis vi i Danmark skal kunne få maksimal værdi af vores fremragende forskning.

For at ændre dette har mine kolleger på Innovation Centre Denmark bragt ledende forskere inden for kunstig intelligens (AI) fra både Israel og Danmark sammen med startups, etableret industri og hospitaler i Israel.

At bringe danske AI-forskere i kontakt med industri og startups i Israel har givet et nyt blik på anvendelse af AI, samt hvor nye forskningsmuligheder foreligger. Særligt forskernes møde med de israelske VC-fonde har været med til at bryde de første mentale barrierer fra danske forskere til startup- og investoruniverset ned.

Billedet er det samme inden for fødevareområdet, hvor flere forskere på Science ved Aarhus Universitet efter mødet med det israel startupmiljø nu snakker med næsten samme selvfølgelighed om investorerne PeakBridge og JVP, som de gør om lokale virksomheder som Arla og Danish Crown.   

Innovation er ikke en nebengesjæft
Den danske forretningsmodel er (alt) for ofte ”Først udvikler vi hjemme, derefter sælger vi til verden”. Skal innovation blomstre endnu stærkere i en postcorona dansk økonomi er min vurdering, at vi skal flytte innovation og internationalisering fra at være en nebengesjæft til at være en hovedgesjæft.

Vi skal ikke alene sælge til verden. Vi skal i lige så høj grad samudvikle med verden.

Gennem a) partnerskaber med de bedste, uanset hvor i verden de måtte befinde sig, b) målrettet proaktiv facilitering og c) ved at få forskerne ud af laboratoriet og integreret i økosystemet for startups og innovation, tilsiger mine erfaringer med Danmarks og Israels frontløbere de seneste tre år mig, at vi kan skabe hurtigere, bedre og mere innovation.

Mine dygtige kolleger ved innovationscentret i Tel Aviv har allerede i en række pilot-aktiviteter inden for sundhedsinnovation, cybersikkerhed og fødevarer vist, vi kan hjælpe på alle tre dele og skabe reel merværdi.

Kunsten de kommende år bliver at brede de tre tilgange langt mere ud. Lykkes det for os, har vi givet et vigtigt bidrag til udviklingen af den danske økonomi efter coronakrisen.

 

Forrige artikel Innovation med speederen i bund Innovation med speederen i bund Næste artikel Lidegaard om verden efter covid-19: Overvågningen er her for at blive Lidegaard om verden efter covid-19: Overvågningen er her for at blive