Innovationscenter: Fremtidens sundhedssystem skifter fra sundhedspleje til sundhedsfremme

Af Joan Hentze
Chef for Innovation Centre Denmark i Boston

Vores nuværende sundhedssystem bygger på en model, hvor en patient, der er syg, går til lægen, hvorefter lægen hjælper patienten med at blive rask igen. Man kan sige, at systemet er bygget til at finde en løsning på et problem, der allerede er opstået.

Men i de kommende år vil sundhedssystemet undergå en fundamental forandring, hvor fokus skifter til forebyggelse og på at holde patienterne sunde og raske – fremfor først at reagere, når de er blevet syge.

Data omkring patientens helbred bliver den afgørende faktor i denne ændring. Konstant monitorering af eget helbred gennem udstyr som smartphones og -ure bliver alfa og omega i fremtidens sundhedssystem, så patienten kan måle sit eget helbred i form af puls, vejrtrækning, aktivitetsniveau, søvn og meget mere.

Dataene vil danne et mønster af patientens helbred over tid, som kan bruges til at udpege helbredsmæssige farezoner, i form af en uhensigtsmæssig livsstil.

Det vil også kunne afsløre sygdomme på et langt tidligere tidspunkt, så man har større mulighed for at gribe ind og standse udviklingen, end senere, når sygdommen for alvor er brudt ud.

Samtidig vil data kunne tegne et billede af sygdommens udvikling og mønstre for frembrud, hvilket kan være værdifuldt for at forhindre sygdommen i fremtiden.

Om tyve år vil det nuværende sundhedssystem ikke eksistere
”By 2040, health care as we know it today will no longer exist.” I 2040 vil sundhedspleje, som vi kender det, ikke længere eksistere. Sådan lyder fremtidsudsigterne i Deloittes rapport om fremtidens sundhedssystem.

Der vil komme nye, vigtige aktører, og de gamle roller for både sundhedspersonale og organisationerne omkring forskning, logistik og økonomi vil forandres.

Sundhedsløsninger vil være udvidet med eller vil helt bestå af en appl der gør det muligt for patienten at monitorere sit helbred – og det vil gøre arbejdsgangene for praktiserende læger og sygeplejersker markant anderledes.

For det første vil mange konsultationer blive gennemført fra eget hjem. Behandleren skal være trænet til at håndtere de tekniske udfordringer, der opstår, når patienten skal eksamineres ud fra sine data, frem for fysisk. Behandleren vil derfor være dybt afhængig af matematiske modeller, der kan identificere og udpege mønstre i patientens data.

Mange diagnostiske tests vil blive gjort fra hjemmet. Et eksempel kunne være et udbrud af eksem: Patienten tager et billede af sin hud og uploader det på sin sundhedsplatform. Ved hjem af diagnostiske billedbehandlingsteknikker kan platformen vurdere, om det er en tilstand, der kræver ekstra lægehjælp, eller om det blot kan dækkes med en recept, som kan udskrives på stedet.

Når rutinemæssige vurderinger kan automatiseres, giver det lægerne tid til at fokusere på mere komplekse sygdomme, som er mindre generiske og kræver mere opmærksomhed. Vi kan derfor forvente at se, at den enkelte læge vil blive mere specialiseret inden for sjældnere sygdomme.

Yderligere kan det forventes, at antallet af lægebesøg vil falde, fordi der simpelthen er færre der bliver syge, takket være det øgede fokus på at forhindre sygdomsforløb i stedet for at pleje dem.

Kamp om fremtidens marked
Der er hård kamp om at blive blandt de førende platforme inden for sundhedsteknologi, og i Boston ser vi flere eksempler på firmaer, der allerede er godt på vej.

Firmaet FitBit, der har hovedsæde i Boston, står bag det populære armbånd, der kontinuerligt måler brugerens sundhed gennem et lille, diskret armbånd, der er mindre end et armbåndsur.

Hospitalerne i Boston står ligeledes i front, når det kommer til innovation, og de har heller ikke været langsomme i optrækket, når det kommer til at hoppe med på den digitale sundhedsbølge. Blandt andet har Boston Children’s Hospital i sammenarbejde med Duke Health udviklet platformen Caremap, der hjælper forældre med at navigere og monitorere deres barns kroniske sygdom.

Digitale transformationer vil tillade en meget detaljeret monitering af vores sundhed – og dermed af meget personlige data. Derfor er etiske overvejelser om datasikkerhed, og hvem der har adgang og mulighed for at benytte informationerne, vigtige at afklare.

Samtidig øger brugen af AI risikoen for falsk-negative prøver. Det vil både sætte patientens liv i fare, og det vil være svært at vurdere, hvem der i sidste ende har ansvaret for den forkerte prøve.

En anden væsentlig overvejelse er, hvorvidt digitalisering af sundhedspleje vil være en forhindring for patienter, der er dårligt økonomisk stillede.

Der er ingen tvivl om, at de næste to årtier vil ændre den måde, vi forholder os til sundhed. Vi er der ikke endnu, men fra ICDK kan vi se, at i Bostons økosystem er man godt på vej.