Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Prashanth Gorur Varadaraj
Senior innovation advisor, Smart Cities, ICDK Bangalore.

Når du lander i lufthavnen i Bengaluru vil du lægge mærke til, at de store reklamer ikke kun sælger globale mærkevarer – mange af dem er jobannoncer fra de store teknologivirksomheder, der ikke kan få nok af nye talenter.

Fra bilen, på vej ud af lufthavnen ser du de skinnende nye kontorkomplekser, der nærmest vibrerer med dynamisk energi. Aha, tænker du, Bangalore er virkelig Indiens Silicon Valley!

Så rammer du byen, og livet går nærmest i stå igen i trafikken. Når du endelig når frem til din destination, er du i tvivl, om byen overhovedet fungerer!

Præsident Barack Obama gjorde Bengaluru berømt, da han brugte udtrykket ”bangalored” i en af sine taler. Når en amerikaner siger, at hun er blevet ”bangalored”, betyder det, at hun har mistet sit job, fordi hendes arbejdsgiver har besluttet sig for at flytte hendes opgaver til Indien.

Hvis en inder bruger det samme udtryk, betyder det, at hun sidder fast i trafikken.

Siden åbningen af den indiske økonomi i 1990’erne har de indiske storbyer udviklet sig eksponentielt, både økonomisk og befolkningsmæssigt. Flere og flere mennesker fra alle egne af Indien har søgt mod byer som Bengaluru for at blive en del af globaliseringens Indien, ”New India”.

Men bivirkningen har været, at det urbane Indien nu slås med både overbefolkning og en udpint og overbelastet infrastruktur – noget, der for alvor er begyndt at påvirke byboernes livskvalitet negativt.

Med en forventet befolkning på 570 millioner i de indiske byer i 2030 vil de udfordringer kun vokse. På mange områder, herunder forsyningen af vand og energi og sanitet, er indiske byer langt bagud i forhold til byer i økonomisk sammenlignelige lande.

Smart cities handler også om grundlæggende infrastruktur
Positiv vækst i byer afhænger af byernes evne til at adressere de sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, der følger med urbaniseringen, samtidig med at man understøtter de fremtidsmuligheder, som er drivkraften i væksten. Den dobbelte ambition og balancegang er kernen i det indiske Smart City program, kernen i Indiens vej mod avanceret og moderne urbanisme.

Den indiske regering har siden 2014 haft udvikling af de større byer som et helt centralt fokusområde. Særligt programmet “100 Smart Cities” (100 SC) sætter helt nye rammer for byudviklingen og understøtter og opmuntrer de lokale bystyrer til at sætte effektivt fokus på at opgradere deres byer.

Vægten ligger på såkaldte smarte løsninger, men smart-begrebet har en særlig betydning i Inden. Globalt forbinder man typisk smartness med hi-tech og it-baserede løsninger, men i Inden er man først og fremmest fokuseret på at etablere en effektiv grundlæggende infrastruktur for vand, elektricitet, sanitet, transport og affald samt cirkulær økonomi.

Luftforureningen er ekstrem
Et andet område, der får stigende betydning i indiske byer, og i særdeleshed i smart city-projekterne, er afbødning af klimaforandringer og forureningsproblemer.

Delhi regnes for at have den værste luftforening blandt storbyer i verden: Man skønner, at omkring to millioner indere årligt dør som følge af luftforureningen. Men de indiske byer kæmper generelt med at tilpasse sig de overordnede forandringer i klimaet og de medfølgende hedebølger og hyppige ekstreme nedbør. Samtidig lægger borgerne pres på myndighederne for at gøre noget ved det allestedsnærværende affaldsproblem og forureningen af luft og vand.

Indiske byer er ganske enkelt tvunget til at integrere grønne løsninger i byplanlægningen. I dag producerer kulfyrede kraftværker 59 procent af Indiens elektricitet, men Indien har vedtaget særdeles ambitiøst mål om at installere 175 gigawatt vedvarende energikapacitet i 2022. Til sammenligning bliver de tre store nye havmølleparker, som skal støtte den danske energiomlægning frem mod 2030, på i alt seks gigawatt.

Coronaepidemien har skabt fokus på resiliens
Med covid-19-epidemien er endnu et element blevet fremtrædende i Indiens urbane udvikling: skabelsen af resiliente urbane sundhedssystemer.

Epidemien tvinger indiske byplanlæggere til at gøre smarte løsninger mainstream, især når det gælder levering af sundhedsydelser i hjemmet eller på anden måde på afstand af hospitaler.

Løsninger inden for telemedicin er kommet i fokus, det samme gælder digitale uddannelsestilbud og andre digitale former for offentlig service. Der er netop lanceret en national innovation-challenge for at skabe intelligente sanitære affaldsspande, der kan håndtere smittefaren ved affald – ikke mindst brugte mundbind.

Siden lanceringen i 2015 har de 100 lokale smart city-missioner investeret eller planlagt at investere i omegnen af 96 milliarder kroner. Det er et stort initiativ i Indisk sammenhæng, og meningen er at tage et tydeligt skridt væk fra business as usual, når det gælder byudvikling.

Ambitionerne er store, og der er brug for internationalt samarbejde for at få det til at lykkes. I Danmark har både Aalborg og Aarhus aftaler med indiske byer om at være med. Med de danske mål om grøn omstilling kan dansk ekspertise vise sig som et perfekt match for blandt andet Bengaluru.

Og ja, tilbage til det møde, du forsøger at nå i Bengaluru: Må jeg foreslå et Zoom-call?