IT-Branchen: Danmark sakker bagud i data-kapløbet

DEBAT: Danmark ligger ikke i førerfeltet for datadeling på grund af frygt for misbrug af persondata. Men værdien ligger ikke i individers data, men i samlede datamængder, som kan bruges til at udvikle nye løsninger til gavn for den enkelte, skriver Natasha Friis Saxberg.

Af Natasha Friis Saxberg
Adm. direktør, IT-Branchen

I Danmark er vi kendt for at have noget nær det bedste datagrundlag i verden, og vi kan også stolt pryde os med titlen som verdensmestre, når det kommer til offentlig digitalisering.

Men når det kommer til at udnytte værdien af de offentlige data, halter Danmark langt efter resten af verden.

Det viser en ny analyse foretaget af OECD, hvor Danmark lander på en langt fra imponerende 27. plads i forhold til at bruge data.  

Grunden til at Danmark sakker bagud, når det gælder datadeling, er blandt andet, at der mangler overblik over, hvor man kan finde data, men også at vi ikke udnytter nogle af de mest værdifulde data, fordi de er personfølsomme.  

Ikke et spørgsmål om den enkelte borger 
Mange personlige data deles ikke, fordi man frygter, at virksomheder vil misbruge dem. 

Men langt de fleste virksomheder ikke er interesserede i den enkelte borgers data men snarere i den samlede mængde data om alle borgere. Og den data kan man sagtens stille til rådighed uden at frigive data om den enkelte borger.

Værdien for virksomhederne ligger i de mønstre, som den samlede mængde af data skaber. 
Det er på den måde ikke i sig selv interessant, hvad Lars fejler, hvor meget strøm han bruger eller hvornår han tager toget. Det interessante er at kunne analysere de samlede data over, hvad alle danskere fejler eller mønsteret i deres forbrug af strøm eller offentlig transport.

Det er ud fra de data, man kan udvikle nye løsninger, der kan forandre livet for den enkelte.

Og når det kommer til at generere de mønstre, som den samlede mængde data kan vise, findes der allerede flere forskellige teknologier, som kan hjælpe med at anonymisere dataene.

På den måde kan vi bruge mønstrene uden at få adgang til den enkelte borgers data.

Et sted hvor vi især kan se at anonymiserede data kan skabe værdi er på sundhedsområdet. Med adgang til flere og bedre sundhedsdata kan virksomheder udvikle løsninger, der for eksempel kan opspore sygdomme tidligere, forudsige hvem der bliver syge samt skabe bedre forebyggelsesinitiativer.  

Lad borgerne afgøre egen datadeling
Flere forskellige analyser viser, at danskerne egentlig gerne vil dele deres data, hvis de bare kan være sikre på, at data behandles ordentligt og sikkert. 

Tilliden til det offentliges datahåndtering skal styrkes, ikke svækkes, og det kan vi blandt andet sikre ved at give borgerne mulighed for selv at styre, hvem der har adgangen til deres data. 

Som borger bør man som minimum have lov til at se, hvilke data det offentlige har registreret om en, samt hvilke myndigheder der har adgang til at se ens data.

Men borgerne bør også have mulighed for selv at administrere, hvem der derudover skal have adgang til deres data. 

Ved at give den enkelte borger mulighed for selv at bestemme, hvilke data de vil dele og med hvem, skaber vi en gennemsigtighed, som styrker den enkelte borgers kontrol over deres data, og som på samme tid også kan skabe mere tillid til, at data kun tilgås af de myndigheder, som den enkelte borger har givet lov.

Danmark skal ind i kampen nu
Hvis vi i Danmark for alvor skal tage kampen op mod resten af EU, når det gælder datadeling, kræver det, at vi kommer ud af starthullerne nu og her.

Potentialet ved at frigive offentlige data er enormt, og det kan være med til at effektivisere og forbedre ikke blot det offentlige, men også det private Danmark. 

Ved at frigive data kan vi skabe nye og innovative løsninger, som kan være med til at accelerere Danmarks fremtidige udvikling.

Forrige artikel Debat: Statslige it-projekt risikerer at gå galt allerede i indkøbsfasen Debat: Statslige it-projekt risikerer at gå galt allerede i indkøbsfasen Næste artikel Djøf: Digitalisering skal øge studerendes trivsel Djøf: Digitalisering skal øge studerendes trivsel