IT-branchen om ny fond: Afsøg grænser inden for databrug i det offentlige

Regeringen har med finansloven for 2022 sat 142,8 millioner kroner af til en fond, der skal accelerere den offentlige sektors anvendelse af nye teknologier, som for eksempel kunstig intelligens. Et vigtigt signal fra regeringens side om, at ny teknologi er nøglen til at fremtidssikre vores velfærdssamfund.

Men det kan kun ske, hvis vi målretter indsatsen på dette område. For 142 millioner kroner er langt fra nok til at sikre fuld udnyttelse af nye teknologier i det offentlige.

Derfor må vi også sørge for at bruge pengene klogt og nedbryde nogle af de store barrierer, der i dag forhindrer udbredelsen af fremtidens løsninger hos myndighederne.

I IT-Branchen ser vi særligt to store barrierer for udbredelse af ny teknologi i det offentlige. Den ene er usikkerhed om, hvordan vi bør bruge de mange offentlige data, det andet er det svære skridt fra pilotprojekt til national udbredelse.

Når regeringen bruger finanslovsmidler til at skubbe til teknologianvendelsen, er det derfor netop disse to udfordringer, som bør være i fokus. 

Vi skal turde eksperimentere i det offentlige
En af de største barrierer for at benytte for eksempel AI og big data i det offentlige er, at de dataetiske dilemmaer ofte resulterer i en berøringsangst for igangsætte projekter, der anvender data.

Regeringen skal sikre, at midlerne fra den nye fond bliver brugt som startskud til en udbredt national indsats, hvor de succesrige projekter kan brede sig som ringe i vandet

Natasha Friis Saxberg
administrerende direktør, IT-branchen

Usikkerheden om, hvornår og hvordan vi bør anvende de mange data, det offentlige har til rådighed, betyder desværre, at vi slet ikke får afsøgt det enorme potentiale, som brugen af data kan bidrage med.

Og det kan også være en udfordring at finde den rigtige balance mellem anvendelse af data og beskyttelsen af den enkelte borgers rettigheder.

Det kan være i forhold til at påvirke den enkelte danskers sundhed og forebyggelse eller i administration af nogle af de svære områder indenfor for eksempel socialområdet.

Vi skal selvsagt ikke krydset grænsen for, hvad god dataetik er. Men hvis vi slet ikke tør berøre området, finder vi aldrig den rette balance mellem anvendelse af data og privatlivsbeskyttelsen.

Pengene fra regeringens nye teknologifond kan være nøglen til at afsøge disse grænser og kan bruges til at svare på spørgsmålet om, hvad brugen af data kan tilvejebringe.

Der er kort sagt brug for digitale projekter, der kan skabe præcedens for den rigtige måde at benytte data på og med det formål at skalere igangsættelsen af andre teknologiske projekter.

Skalerende projekter frem for pilotprojekter
Den anden store barriere handler om udbredelse. Vi har flere gange tidligere set, at der fra politisk side er blevet afsat midler til projekter, der har beskæftiget sig med ny teknologi eller kunstig intelligens.

Men alt for ofte ender sådanne projekter, som de startede. Som pilotprojekter. Kun meget sjældent ser vi, at gode piloter fører til en egentlig skalering eller udbredelse på tværs af myndigheder.

Hvornår ser vi for eksempel en national udbredelse af de gode AI-signaturprojekter, som blev sat i gang som opfølgning på den tidligere regerings nationale strategi for kunstig intelligens fra 2019? Her er alle pengene brugt, men på trods af deres enorme potentiale er alle indsatser stadig at betegne som egentlige forsøg.

Regeringen skal sikre, at midlerne fra den nye fond bliver brugt som startskud til en udbredt national indsats, hvor de succesrige projekter kan brede sig som ringe i vandet.

Alt i alt håber vi, at regeringens 142,8 millioner kroner vil blive brugt til ikke bare at skabe nye dataetiske signaturprojekter, men også vil blive brugt til at bane vejen for en hensigtsmæssig måde at bruge data på i hele landet.