IT-branchen: Gør brug af borgernes data og red liv

DEBAT: Ny teknologi har forudsætningerne for tidlig opsporing af sygdomme i den brede befolkning, hvilket vil gøre forebyggelsesindsatsen mere effektiv og individuel. Desværre tøver sundhedsvæsenet med at gribe muligheden, skriver Birgitte Hass. 

Af Birgitte Hass
Administrerende direktør i IT-Branchen

Jo før vi opdager en sygdom, jo færre omkostninger skal sundhedsvæsenet bruge til behandling, opfølgning og rehabilitering – og jo større er sandsynligheden for, at patienten kommer rask ud på den anden side.

Langt de fleste sygdomme kan opdages tidligt gennem simple målinger af for eksempel puls, temperatur, vejrtrækning og blodtryk. Alt sammen noget vi allerede i dag kan sætte vores forskellige devices op til at måle løbende.

Mange danskere har i dag en smartphone og et smartwatch, og om få år har vi sikkert alle sammen også smart-sko, smart-dyne eller smart-tøj.

Og danskerne er glade for at måle sig selv – godt hjulpet på vej af Apple, Google, Microsoft og mange flere, der har set potentialet.

Brug af data giver bedre folkesundhed
Forudsætningerne for tidlig opsporing af sygdomme i den brede befolkning har aldrig været bedre.

Hvis vi åbner vores sundhedsvæsen op for de data, borgerne skaber i deres hverdag, vil sundhedsvæsenet kunne gennemføre prædiktive analyser, som kan anvendes til at forudsige sundhedsudviklingen både for den enkelte borger og for hele befolkningen.

Mindst lige så interessant er det, at den borgernære teknologi kan gøre forebyggelsesindsatsen langt mere effektiv og individuel end tidligere.

Samtidig kan man med udgangspunkt i realtidsbehandling af borgerens egne data give forslag til borgernes egen indsats og dermed inddrage den enkelte i sit eget forløb.

Sundhedsvæsenet er bagud
Men det offentlige sundhedsvæsen tøver. I dag kan du end ikke som borger aflevere dine egne aflæsninger eller målinger til din læge. Systemerne er slet ikke gearet til at kunne håndtere og behandle disse data.

Potentialet er så stort, at vi ikke kan tillade os at overse det – heller ikke selvom resultaterne ved bedre forebyggelse og tidlig opsporing først for alvor vil vise sig om mange år og derfor ikke giver effekt inden næste regions- og kommunalvalg.

Hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke griber mulighederne, går vi glip af en af digitaliseringens væsentligste muligheder for at styrke danskernes sundhed – og det vil koste menneskeliv.

Ligeledes risikerer vi at skubbe en række danskere ud af det offentlige sundhedsvæsen og over mod kommercielle aktører. Det vil give et skævt sundhedsvæsen, hvor to sundhedsverdener fungerer parallelt med hinanden.

Udbyg IT-infrastrukturen
IT-Branchens klare anbefaling er at starte med at udbygge it-infrastrukturen i det offentlige sundhedsvæsen, så den kan håndtere de nye datatyper.

Samtidig skal vi begynde arbejde med at sikre en række væsentlige forudsætninger for, at vi kan gøre brug af de nye data:

  • Vi skal lære borgerne at håndtere den viden, de får, og den usikkerhed, der er knyttet til data og tolkning af data. Borgerne skal kunne håndtere en øget viden om egen sundhed og handle korrekt derefter.
  • Vi skal sikre god kommunikation, så den nye viden ikke fører til et utal af unødvendige besøg hos lægen, ellers kan vores praksissystem ikke håndtere de henvendelser, de får.
  • Vi skal sikre, at borgernes sundhedsdata ikke ender hos uønskede aktører. Det er borgerne, der suverænt skal bestemme, hvem der skal have adgang til deres sundhedsdata.

Forrige artikel Firma bag træningsværktøj: Her kan vi spare en milliard i ældreplejen Firma bag træningsværktøj: Her kan vi spare en milliard i ældreplejen Næste artikel Debat: Trepartsaftalens fokus på efteruddannelse er mere af en medicin, der ikke ser ud til at virke Debat: Trepartsaftalens fokus på efteruddannelse er mere af en medicin, der ikke ser ud til at virke