Justitia: Ghettoplan tager livtag med grundlæggende retsstatsprincipper

Af Birgitte Eiriksson
Advokat, Justitia 

Med ghettoplanen ønsker regeringen, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille(LA) formulerede det på dagens pressemøde, at ”tage livtag” med ghettoerne. ”Hvis ikke man vil udvikle, må man nedlægge," sagde ministeren.

Men selvom problemet med stigende kriminalitet og parallelsamfund er reelt, og regeringen derfor har et legitimt formål med initiativet, så risikerer regeringen ikke kun at tage livtag med ghettoerne men også at tage livtag med grundlæggende principper og rettigheder, som vores demokrati og retsstat bygger på.

Skærpede strafzoner truer lighedsprincipper
Med ghettoplanen lægger regeringen blandt andet op til at indføre dobbelt straf i særligt oprettede zoner udpeget af de lokale politidirektører efter en politifaglig vurdering.

Det vil betyde, at borgerne ikke længere er lige for loven, idet borgere, der bor i de skærpede strafzoner, vil blive straffet dobbelt så hårdt for kriminelle handlinger i deres nærområder, end borgere, der udfører samme kriminelle handlinger i nærområder udenfor zonen.

Det er derfor et opgør med et af retsstatens grundlæggende lighedsprincipper. Samtidig bliver sanktionen mere uforudsigelig for borgerne, idet de skærpede strafzoner kan oprettes og ændres på baggrund af administrative beslutninger, som offentliggøres på politiets hjemmeside.  

Selvom problemet med stigende kriminalitet og parallelsamfund er reelt, og regeringen derfor har et legitimt formål med initiativet, så risikerer regeringen ikke kun at tage livtag med ghettoerne, men også at tage livtag med grundlæggende principper og rettigheder.

Birgitte Eiriksson
Advokat, Justitia

Det er dog ikke kun retsstatsprincipperne, som regeringen tager livtag med i ghettoudspillet. En række af initiativerne udgør nemlig også vidtgående indgreb i en række af de frihedsrettigheder, der udgør grundpillerne for et liberalt demokrati.

Inddragelse af børns pas er et stor indgreb
Særligt problematisk er det eksempelvis, at regeringen ønsker at give politiet mulighed for at inddrage børns pas, hvis der er grund til at antage, at barnet skal sendes på genopdragelsesrejse.

Indgreb i en så fundamental rettighed som bevægelsesfriheden bør kræve tungtvejende argumenter og ikke mindst en tung bevisbyrde. Uagtet, at genopdragelsesrejser nok udgør et integrationsmæssigt problem, så er der næppe tale om potentielle terrorister som syrienskrigerne, og det er derfor vanskeligt at se de juridisk tungtvejende argumenter for et sådant indgreb.

Samtidig vil der i praksis kunne opstå problemer for politiet med at løfte bevisbyrden for, at barnet reelt skal på en genopdragelsesrejse. Det er også vanskeligt at se, hvad det præcis er, som yderligere skal kriminaliseres ved de såkaldte genopdragelsesrejser.

Allerede i dag er det nemlig strafbart for forældre at medvirke til, at deres børn udsættes for frihedsberøvelse, voldsudøvelse og lignende. Det vil således blive udfordrende at sikre en tilstrækkelig klar lovgivning på dette punkt, som ikke efterlader retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Retten til privatliv og databeskyttelse er potentielt i fare
Herudover er det problematisk, at man igen vil give kommunerne øgede beføjelser til at samkøre og dele oplysninger om borgerne, selvom formålet om at identificere mistrivsel hos børn selvfølgelig er legitimt.

Myndighederne har allerede i dag en vidtgående adgang til at indsamle, opbevare, samkøre og dele oplysninger om borgerne, der kan give et rimeligt præcist billede af de specifikke borgere. Muligheder som i forvejen vil blive udvidet med den nye databeskyttelseslov.

Det fremgår ikke af forslaget, hvor mange borgere, der vil blive udsat for denne samkøring af deres personoplysninger, men hvis der er tale om en generel kontrol på et uklart grundlag, vil den hurtigt kunne komme på kant med borgenes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.

Kriminalitet, vold og parallelsamfund skal bekæmpes. Men midlerne, der tages i brug, må aldrig save benene af det fundament, som vores samfund og retsstat bygger på.