KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Af Torben Orla Nielsen,
Forskningsattaché, Innovation Centre Denmark i Boston

Infrastrukturen i USA er udfordret på flere områder. Veje, broer og forsyningsanlæg er mange steder slidt, og med forskellige bagvedliggende ejerformer er det svært at få opgraderet infrastrukturen i USA i samme tempo som den nedslides. Det oplever man helt konkret, når man ankommer til verdens største økonomi, der paradoksalt nok byder på flere huller i vejene, end vi er vant til i Danmark, og et overbelastet el-net, hvor strømsvigt ikke er helt ukendt. 

Endnu mere overraskende er det imidlertid, at også den digitale infrastruktur er udfordret i USA, både hvad angår installationen af fysiske netværker og de digitale tjenester, der er til rådighed,

Hjemlandet for det globale innovationscentrum i Silicon Valley og det stærke forskningsmiljø i Boston ligger kun på en 9.-plads i FN’s årlige oversigt over landes digitaliseringsgrad.

Danmark ligger som nummer et. 

Den globale offentlige digitaliseringsgrad
For at måle udviklingen af den digitale kapacitet i medlemslandene har FN skabt et indeks for udviklingen af offentlige digitale ydelser. Det kaldes E-Government Development Index (EGDI).

EGDI beregnes ud fra tre indikatorer, der er lige vægtede: 

  • Online service index måler en regerings kapacitet og vilje til at levere tjenester og kommunikere med sine borgere online og elektronisk 
  • Telecommunication infrastructure index måler den eksisterende infrastruktur, der er påkrævet for borgere til at deltage i e-government
  • Human capital index bruges til at måle borgernes evne til at bruge e-forvaltningstjenester. 

Den maksimale score for EGDI-indekset er 1, og nedenfor er et udsnit af resultaterne: 

 

Land

E-Government Index

1

Danmark 

0.9758

2

Sydkorea 

0.956

3

Estland 

0.9473

4

Finland 

0.9452

5

Australien 

0.9432

6

Sverige 

0.9365

7

Storbritannien

0.9358

8

New Zealand 

0.9339

9

USA

0.9297

10

Holland 

0.9228

  

Digitaliseringsgrad afgør, hvor hårdt din økonomi bliver ramt af covid-19
Ligesom hullede veje eller faldefærdige broer gør det vanskeligere at klare hverdagens udfordringer, så påvirker dårlige dataforbindelser og mangelfulde offentlige digitale tjenester, hvordan mennesker og virksomheder klarer sig gennem en krise som covid-19-epidemien. 

Det er netop blevet kortlagt af to forskere, Christos Makridis og Jonathan Hartley fra henholdsvis MIT og Harvard University, som har set på sammenhængen mellem digitaliseringsgrad og de økonomiske konsekvenser af covid-19 i USA.

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på den digitale kapacitet, alt efter hvor man bor, og hvilken sektor man arbejder i – og det medfører, at epidemiens økonomiske konsekvenser tilsvarende rammer skævt på tværs af sektorer, geografi og social klasse.

Forskerne konkluderer for det første, at jo større andel af digitale arbejdstagere, jo mindre påvirkes økonomien af pandemien. Industrier, hvor medarbejdere kan arbejde hjemmefra, fordi arbejdet kan udføres og overføres digitalt, får færre forstyrrelser. 

For det andet vil områder med lavere husholdningsindkomst sandsynligvis blive mere negativt påvirket, fordi færre af beboerne i de fattigere områder har digitale job.

For det tredje er det også mere sandsynligt, at områder med lavere andele af universitetsuddannede mennesker oplever større økonomiske fald. Det afspejler, at job, der kræver en universitetsgrad, oftest er mere digitalt intensive.

Alt i alt underbygger undersøgelsen, at det forstærker coronakrisens social slagside, når der i nogle områder og i nogle brancher ikke er adgang til gode digitale tjenester, der kan understøtte arbejdet, når man skal holde afstand.

Den digitale ulighed, og altså dermed mulighederne for at modstå kriser som covid-19-pandemien er forbløffende stor i USA.

Selv om amerikanerne i gennemsnit er blandt verdens bedst digitalt forbundne, er der store grupper i befolkningen, der har meget ringe adgang til internettet.

En undersøgelse fra USA facts har påvist, at op imod 9 millioner børn ikke har adgang til internet for online learning. 34 procent af de familier, hvori de 9 millioner børn uden adgang indgår, har simpelthen ikke råd til internet.  

Konklusionen er, at USA i høj grad har behov for bredere digitale adgang og gode digitale løsninger i den offentlige sektor – et område, hvor danske udviklere har mange års erfaring at tilbyde amerikanerne.

 

Forrige artikel Huawei: Et Kina-frit Danmark giver ikke mening Huawei: Et Kina-frit Danmark giver ikke mening Næste artikel Stop cookiemonsteret Stop cookiemonsteret