Kommune: Sæt turbo på de digitale velfærdsløsninger

Af Arne Nikolajsen
Direktør for Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Et nationalt fokus på og midler til at indgå i velfærdsteknologiprojekter vil skabe mulighed for indsamling af større datamængder. Derved kan der opsamles evidens og dokumentation, som kan danne grundlag for positive business cases.

Arne Nikolajsen
Direktør for Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Digitale velfærdsløsninger i det samlede sundhedsvæsen kan skræddersy velfærden til den enkelte borgers behov og give store økonomiske gevinster for det offentlige, samtidig med at det øger livskvaliteten for mange borgere.

Der er stort potentiale i at give kronikere, demente, borgere med cancer og psykiske lidelser med videre bedre muligheder for rehabilitering og mestring af egen sygdom i hverdagen. Det kan ske via digitale løsninger, samtidig med at der via offentligt-privat samarbejde er stort potentiale for eksport af velfærdsløsninger.

I Esbjerg Kommune har vi fokus på udvikling af nye digitale velfærdsløsninger, så vi stadig kan sikre borgere et sundt og godt liv trods en højere levealder, flere kroniske sygdomme, demens med videre.

I Esbjerg Kommune understøtter vi i dag mere end 100 kronikere (målet er 1000 borgere inden udgangen af 2015) i et digitalt Carecenter og via en "digital landevej" til kontakt med borgerne og deling af sundhedsdata. Begge dele skal ses som digitale bindeled i det samlede sundhedsvæsen.

Vi er kommet langt, men vi kunne være meget længere, hvis der nationalt var mere fokus på følgende tre områder:

Incitamentsstrukturer i sundhedsvæsenet
Hvis de velfærdsteknologiske løsninger skal komme til sin ret, kan vi i kommunerne ikke gøre det alene. Vi er afhængige af, at praktiserende læger og sygehuse indgår og deltager aktivt i samarbejdet omkring udviklingen af nye velfærdsløsninger målrettet borgerne.

Vi udfordres i dag af den eksisterende incitamentsstruktur, eller manglen på samme. Det er altafgørende for, at velfærdsteknologien kan komme til sin ret, at der ændres på incitamentsstrukturen, så praktiserende læger og sygehuse kan se økonomiske fordele ved at indgå i velfærdsteknologiske samarbejdsrelationer med kommunerne.

Eksempelvis er det svært at få sygehusets ambulatorier og de praktiserende læger med til at it-understøtte egen-monitoreringen af vores borgere. Dette skyldes efter min opfattelse, at ambulatorierne taber aktivitetsbestemt medfinansiering, når borgerne ikke længere møder op til de løbende kontroller. Tilsvarende mister de praktiserende læger honorar, når borgerne ikke kommer i konsultationen.

Der skal derfor ændres på rammerne omkring finansiering og honorering i sundhedsvæsenet, således at det fremmer udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger – frem for hæmmer.

Deling af data på tværs af alle sektorer
En af de største forudsætninger for at udnytte de velfærdsteknologiske løsninger er dataopsamling og datadeling vedrørende den enkelte borger. For at vi i det samlede sundhedsvæsen kan understøtte det gode og det sunde liv er det altafgørende, at vi kan dele data på tværs af sektorerne og derved handle ud fra en fælles plan, som er udviklet sammen med borgeren.

I Esbjerg Kommune er vi sammen med Region Syddanmark og seks kommuner i Regionen ved at udvikle ”Den digitale landevej”. Fokus er at udvikle en digital infrastruktur, hvor data lagres, og hvor det er muligt at kommunikere direkte med borgeren. Disse data kan herefter tilgås, uanset hvilket elektronisk dokumentationssystem, der anvendes på tværs af hele sundhedssektoren.

For at få det fulde udbytte af løsningen, er det vigtigt, at vi må opbevare og dele borgernes data. Lovgivningen skal ændres, så dette bliver muligt.

Nationalt fokus
For sundhedsvæsenet samlet set og for de virksomheder, som investerer i udviklingen, er det vigtigt at have et håndgribeligt, økonomisk incitament til at deltage i de til tider langsigtede samarbejder om velfærdsteknologi. I Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, har vi god erfaring med at afprøve nye modeller, der kobler innovation og kommercialisering, hvilket er afgørende for udvikling og implementering af velfærdsteknologi.

Manglende evidens og dokumentation for anvendelsen af velfærdsteknologi er ofte en udfordring, som bremser både udbredelsen og udnyttelsen af løsninger i sundhedssektoren. Interessen for velfærdsteknologi er stor, men alle parter efterlyser business cases og evidens for, at det virker, inden de investerer. Dette er et paradoks, for uden finansiering og mulighed for afprøvning i praksis er det vanskeligt at producere resultater.

Et nationalt fokus på og midler til at indgå i velfærdsteknologiprojekter vil skabe mulighed for indsamling af større datamængder. Derved kan der opsamles evidens og dokumentation, som kan danne grundlag for positive business cases.

Konklusionen er, at regeringen bør sætte turbo på den digitale velfærd og understøtte nye velfærdsløsninger, herunder det offentlige-private samarbejde, så vi i Danmark sikrer de samfundsøkonomiske gevinster, samtidig med at vi forbedrer det gode og sunde liv for borgerne.